Stop-motion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Stop-motion er en filmteknik, hvor man bruger dukker (eller andre ting) til at animere med. Teknikken fungerer ved at der tages et billede, objektet flyttes, der tages endnu et billede, objektet flyttes og der tages endnu et billede osv. Normalt bruges 24 billeder i sekundet. I nogle stop-motion-film bruges figurer af modellérvoks (ClayMation). Man kan også lave stop-motion med levende mennesker, der flytter sig en smule mellem hvert billede, eller som i Cirkeline med flade tegninger der klippes ud og flyttes i forhold til hinanden (flyttefilm).

Teknikken kan både bruges til virkelige figurer, såsom dyr og mennesker, og til overnaturlige/mytologiske væsener i horror- og eventyrfilm. I nogle film klippes stop-motion-effekterne sammen med optagelser af levende skuespillere, fx kæmpeaben og blondinen i King Kong (1933) og slutningen i Sam Raimis The Evil Dead (1981). Der findes også en del stop-motion-film, hvor alting er lavet med dukker og modeller.

Udenlandske stop-motion-film såsom Tim Burton & Henry Selicks The Nightmare Before Christmas (1993), Henry Selicks James og den store fersken (1996) og Tim Burton & Mike Johnsons Corpse Bride (2005) har udviklet stop-motion til et højt teknisk og kunstnerisk niveau. Danske produktioner såsom Laila Hodells Balladen om Holger Danske (1996), Per Flys Prop og Bertha (2000) og Janis Cimermanis' De tre musketerer (2005) kritiseres ofte for at hænge uambitiøst fast på et niveau svarende til østeuropæiske dukkefilm fra 1950'erne.