Stor Nælde
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Stor Nælde
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
Urtica dioica |
|||||||||||||||
|
Planten Stor Nælde (Urtica dioica) (som også kaldes brændenælde) er en staude med en fladedækkende, opret vækstform. Stænglerne er firkantede, ru og tæt dækket af stive hår. Bladene er ægformede med savtakket rand. Oversiden er mørkegrøn med dybtliggende ribber, mens undersiden er lysegrøn. Begge sider er dækket af stive hår. Planten er særbo, sådan at der findes rent hunlige og rent hanlige individer. Blomsterne dannes ved skudspidserne, hvor de sidder i grenede nøgler. De enkelte blomster er små og mangler kronblade. Frøene er nødder.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af gule, vandrette jordstængler og talrige, lodrette rødder. Alle overjordiske dele af planten er forsynet med hule brændhår, der indeholder myresyre. Planten har et højt indhold af forskellige mineraler og vitaminer.
- Størrelse
1,5 x 1,5 m (150 x 10 cm/år).
- Hjemsted
Stor Nælde findes overalt i landet på steder, hvor der er rigelig adgang til vigtige gødningsstoffer, specielt kvælstof. Den er indikatorplante for kvælstofrig jord og optræder i samfund med andre arter, der har samme behov: Gul Anemone (Anemone ranunculoides), Almindelig Ask (Fraxinus excelsior), Almindelig Humle (Humulus lupulus) og Almindelig Bingelurt (Mercurialis perenne).
- Anvendelse
Planten er spiselig og bruges til suppe, stuvning og som krydderurt. Mineralindholdet kan udnyttes ved at bruge planten til fladekompostering eller brændenældeudtræk (se Biodynamisk jordbrug).
[redigér] Eksterne henvisninger
Krydderurter | |
---|---|
Vildtvoksende: |
Humle | Brøndkarse | Mose-Pors | Skvalderkål | Brændenælde | Strand-Malurt | Vand-Mynte |
Dyrkede: |
Basilikum | Fransk Esdragon | Kamille | Have-Karse | Kørvel | Laurbær | Løvstikke | Citron-Melisse | Merian | Oregano | Peberrod | Persille | Purløg | Rosmarin | Salvie | Sar | Timian | |