Almindelig Humle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Almindelig Humle

Humle slyngende gennem en Kinesisk Ene.

Videnskabelig klassifikation

Rige:	Plantae (Planter)
Division:	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse:	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden:	Rosales (Rosen-ordenen)
Familie:	Cannabaceae (Hamp-familien)
Slægt:	Humulus (Humle)
Art:	Humulus lupulus

Humle er en staude-lian med hurtig, urteagtig vækstform. Barken er først grøn (sjældnere: rød), senere gråbrun. Skuddene er tæt besat med fine kroge, som planten hager sig fast med. Knopperne er lysegrønne og sidder modsat. Bladene er håndlappede eller fligede med takket kant. Begge sider er lysegrønne og meget ru. Planten har han- og hunblomster på forskellige individer. Hanblomsterne sidder som gulgrønne toppe i skudspidsen, mens hunblomsterne sidder i kogleagtige stande ("humlekopper"), der er tæt besat med lupulinkirtler, som giver duften. Frugterne modner i Danmark under gode vækstbetingelser.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en rigt forgrenet jordstængel med mange, fine siderødder. Hele planten, men især de hunlige blomsters dækblade, indeholder det bedøvende, bittert smagende og krydret duftende stof lupulin. De rødstænglede planter er mest krydrede, men de grønne yder flest humlekopper.

Størrelse

6 x ? m (600 x ? cm/år).

Hjemsted

Planten vokser vildt i Mellemeuropas løvskove. Den er forvildet i Danmark. Begge steder gror den i skovbryn og lysninger på fugtig, kvælstofrig bund.

Anvendelse

Humlen har været anvendt som krydderi til gærede drikke i mange århundreder. Helt tilbage i middelalderen anvendtes humle i mjødbrygningen.

Humlen indeholder resin og lupulin, der giver den bitre smag, og over 300 forskellige æteriske olier. Olierne giver de citrusagtige, blomstrede og krydrede aromatiske nuancer. Blandt de over 300 forskellige olier er det kun fire, der har afgørende indflydelse på øllets aroma og som især giver smag: myrcen, caryofellen, farnesen og humulen.

Humle dyrkes idag i et bælte fra ca. 40-55º N. breddegrad. De største og vigtigste humleområder ligger i Bøhmen, Sydtyskland, det sydlige England, det nordvestlige USA, Slovenien, det sydlige Belgien, det nordlige Frankrig og i området omkring Lublin i Polen. Også i New Zealand og på Tasmanien dyrkes humlen.