Swahili
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Swahili (på swahili kaldet Kiswahili) er et bantusprog med vid udbredelse i Østafrika især fra det sydlige Somalia til det nordlige Mozambique. Det er officielt sprog i Tanzania og nationalt sprog i Kenya. Swahili spiller en vigtig rolle som andetsprog i Østafrika. På Zanzibar tales en normgivende udgave af swahili.
Swahili er præget af den østafrikanske kysts tusindårige forbindelser med omverdenen og indeholder låneord fra bl.a. arabisk, persisk, indiske sprog, kinesisk, portugisisk og engelsk. Antallet af låneord i swahili afviger dog ikke væsentligt fra låneord i andre sprog. Der er ikke belæg for at karakterisere sproget som et primitivt blandingssprog af fx arabisk og lokale afrikanske sprog.
Swahili skrives i dag med det latinske alfabet. Der kendes ældre tekster skrevet med det arabiske alfabet.
[redigér] Nyttige ord
Nogle nyttige ord er: | |
---|---|
jambo | hallo (til/fra turister) |
hujambo? – sijambo | Hvordan har du/I det? |
habari? – nzuri! | Hvad nyt? Godt nyt! |
simba | løve |
tembo | elefant |
kiboko | flodhest |
twiga | giraf |
mgeni | gæst, fremmed |
rafiki | ven |
karibu | velkommen! |
kwaheri | farvel! |
asante | tak! |
asante sana | mange tak! |
hakuna matata | ikke noget problem |
safari | rejse |
mtanga | rejsende |
nakupenda | jeg elsker dig! |
hatari! | fare |
daktari | doktor, læge |
polepole | langsomt |
[redigér] Se også
