Tjekaen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
I forbindelse med den russiske revolution (det var i virkeligheden et statskup) blev ВЧК (”Vserossiyskaya Chrezvychaynaja Kommissiya Borbe s Kontrrevolyutsey i Sabotazhem”) måske bedre kendt som Tjeka'en oprettet i slutningen 1917 i Petrograd som Ruslands første hemmelige politistyrke til indsættelse mod kontrarevolutionære elementer. Fra 10. marts 1918 flyttede Tjeka'en - sammen med den russiske revolutionsregering - til Moskva og fik sit permanente hovedkvarter i Bolsjaya Lubjanka Gaden, tæt på Kreml. Her blev det hemmelige politi indtil Sovjetunionens opløsning. Allerede året efter arbejdede mere end 2.000 specialtropper i Moskva, og natten mellem 11. og 12. april 1918 blev den første specialstyrkeoperation gennemført i Moskva. Under operationen stormede over 1.000 specialtropper et større antal huse, hvor der boede anarkister.
Da Sovjetunionen blev oprettet i 1922 fortsatte det hemmelige statspoliti som Sovjetunionens "sværd og skjold".
Organisationen havde, da den var på sit højeste, omkring 500.000 ansatte, heraf næsten halvdelen som grænsetropper.
Navneudvikling: 1922 GPU, 1923 OGPU, 1934 NKVD, 1943 NKGB, 1946 MGB, 1953 MVD, 1956 KGB, 1992 SVR/FSB.
"Kongerækken":
- Feliks Dzerzjinsky 1917 - 1926,
- Vjateslav Rudolfovich Mensjinsky 1926 - 1934,
- Genrikh Grigorevich Jagoda 1934 - 1936,
- Nikolaj Ivanovich Jezjov 1936 - 1938,
- Lavrentij Pavlovitj Berija 1938 - 1953,
- Sergei Nikiforovich Kruglov 1953 - 1954,
- Ivan Aleksandrovich Serov 1954 - 1958,
- Aleksandr Nikolaevich Sjelepin 1958 - 1961,
- Vladimir Jefimovich Semitjastny 1961 - 1967,
- Jurij Vladimirovich Andropov 1967 - 1982,
- Vitalij Vasiljevich Fedortjuk 1982,
- Viktor Mikhailovich Tjebrikov 1982 - 1988,
- Vladimir Aleksandrovich Krutjkov 1988 - 1991,
- Leonid Vladimirovich Sjebarshin 1991,
- Vadim Viktorovich Bakatin 1991,
- Jevgenij Maksimovich Primakov 1991 - 1996,
- Vjateslav Trubnikov 1996 - 2000,
- Sergej Lebedev 2000 - ?