Moskva
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Moskva (Russisk: Москва́) er hovedstaden i Rusland og dets politiske, finansielle, uddannelsesmæssige og transportmæssige centrum og ligger ved Moskvafloden. Byen er med sine 10, 4 mio. (2005)[1]. Ruslands og Europas største by. Byen er en føderal by, omkranset af Moskva Oblast i det Centrale Føderale Distrikt i den vestlige del af den Russiske Føderation. Byen var også hovedstad i Ruslands forgængere: Sovjetunionen og Storfyrstedømmet Moskva.
Byen har været Ruslands åndelige og kulturelle centrum i mere end 850 år og har været hovedstad siden 1918. Den Røde Plads, i centrum af Moskva, er udgangspunkt for de brede gader, der går ud i alle retninger, og disse er igen forbundet med et system af ringgader. De mest kendte bygninger er Vasilij-katedralen (med de elegante løgkupler), Lenins mausoleum, Kreml og Bolshoi teatret. Moskvas metro er et af verdens travleste metro-systemer. Byen var vært for Sommer-OL 1980.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Den første reference til Moskva kan dateres til 1147 hvor Yuri Dolgoruki opfordrede fyrsten af Republikken Novgorod til at komme til ham.[2] Ni år senere i 1156, beordrede fyrst Yuri Dolgoruki at der skulle bygges en træmur omkring Moskva.[3] I 1237-1238, brændte Mongolerne byen ned og dræbte indbyggerne. Moskva kom sig over det og blev hovedstad i et selvstændigt fyrstedømme i 1327.[4] Byens gode placering ved Volgafloden hjalp til at byen støt kunne udvikle sig.
Under Ivan I erstattede byen Tver som hovedstad i Vladimir-Suzdal og blev eneindsamler af skat for de mongolske herskere. Ved at betale en høj tribut fik Ivan et vigtigt gode fra Khanen. Modsat andre fyrstedømmer blev Moskva ikke delt mellem hans sønner men blev overdraget til den ældste. I 1380, ledte fyrst Dmitry Donskoy af Moskva en forenet russisk hær til en vigtig sejr over mongolerne i slaget ved Kulikovo. Efter slaget fik Moskva en ledende rolle i befrielsen af Rusland fra mongolsk overherredømme. I 1480, vandt Ivan III endelig frihed fra tatarernes kontrol ved Det store møde ved Ugra floden, hvilket tillod Moskva at blive centrum for al magt i Rusland.[5] Hovedstaden i Rusland som havde skiftet mellem Kiev og Vladimir blev ved slutningen af hans regeringstid endelig fastlagt til Moskva.
I det 17. århundrede var der mange folkeopstande som Befrielsen af Moskva fra polsk invasion (1612), Saltopstanden (1648), Kobberopstanden (1662) og Moskvaopstanden i 1682. Byen ophørte med at være Ruslands hovedstad i 1712, efter grundlæggelsen af Skt. Petersborg ved Østersøen af Peter den Store i 1703. Da Napoleon invaderede Rusland i 1812 evakuerede moskovitterne byen og brændte den af da Napoleons tropper nærmede sig d. 14. september. Napoleons hær der var plaget af sult, kulde og dårlige forsyningslinier var tvunget til at trække sig tilbage.
I januar 1905, blev Alexander Adrianov udnævnt til Moskvas første officielle borgmester. Efter Den Russiske Revolution 1917, blev Moskva den 12. marts, 1918, hovedstad i Føderationen af russiske socialistiske sovjetrepublikker som mindre end fem år senere blev til Sovjetunionen.[6]
Under den store fædrelandskrig (det russiske navn for Østfronten under 2. verdenskrig) var hovedkvarteret for forsvaret og generalstaben for den Røde hær placeret i Moskva. I 1941 blev 16 divisioner (over 160.000 personer), 25 bataljoner (18.800 personer) og fire ingeniørregimenter dannet ud af frivillige moskovitter. I november 1941 blev den tyske Centerarme stoppet i byens forstæder og dernæst drevet ud under Slaget om Moskva. Mange fabrikker blv evakueret sammen med meget af centraladministrationen og fra d. 20. oktober blev byen erklæret under belejring. De tilbageværende indbyggere byggede og bemandede antitank forsvarsværker mens byen blev bombarderet fra luften. Det er værd at bemærke at Josef Stalin nægtede at forlade byen, hvilket betød at den øverste militære ledelse også blev. På trods af belejringen og bombningerne fortsatte konstruktionen af Moskvas metro, som begyndte i de tidlige 1930'ere, og ved krigens slutning åbnede flere nye metrolinier. Den 1. maj blev en medalje: For forsvaret af Moskva 1944 stiftet og i 1947 blev en anden medalje stiftet Til minde om Moskvas 800 års jubilæum. For at fejre 20 året for sejren i 2 verdenskrig blev Moskva den 8. maj 1965 sammen med 11 andre byer udnævnt til Helteby. I 1980 var Moskva vært for Sommer-OL 1980.
I 1991 var Moskva ramme om et kupforsøg fra regeringsmedlemmer imod Michail Gorbatjovs reformer. Da Sovjetunionen blev opløst samme år fortsatte Moskva med at være hovedstad, nu i Rusland. Siden da er der udviklet en markedsøkonomi hvilket har skabt en eksplosion i vestlige forretninger, serviceudbud, arkitektur og livsstil.
[redigér] Geografi
[redigér] Moskvas distrikter
Moskva er centeret for al magt i Rusland. I centrum af byen ligger Kreml, som huser præsidentpaladset og mange faciliteter for parlamentet. Moskva er som andre hovedstæder hjemsted for fremmede landes ambassader og diplomater. Moskva er også udnævnt, som den ene af kun to byer, til en føderal by - den anden er Skt. Petersborg. Da alle føderale enheder i Rusland har to repræsentanter i det føderale råd repræsenterer de mere end 10 mio. moskovitter kun 1,1 % af rådets stemmer selv om de udgør 7,3 % af befolkningen.
I toppen af det politiske system i Moskva sidder én borgmester. pr. 2006 er det Jurij Luzhkov.
[redigér] Byplanlægning
Moskvas vejsystem er omtrent centreret omkring Kreml, sædet for den russiske regering. Fra dette punkt spreder vejene sig omtrent lige udad for at mødes med en række af cirkulære ringveje, jf. kortet til højre.
Den første og inderste ring, Bulvarnoye Koltso (Boulevardringen), blev bygget hvor der tidligere lå en bymur fra det 16. århundrede. Bymuren omkransede hvad der tidligere blev kaldt Den Hvide By (Bely Gorod). Bulvarnoye Koltso er dog teknisk set ikke en ring da den ikke danner en komplet cirkel men derimod en hesteskoagtig bue der går fra Katedralen for Kristus Frelseren til Yauzafloden. Ydermere skifter Boulevardringen navn flere gange.
Den anden primære ring er Sadovoye Koltso (Haveringen). Som Boulevardringen, følger Haveringen ruten for hvor der tidligere lå en bymur fra det 16. århundrede.[3] Den tredje ring, kaldet Den tredje transport ring blev færdiggjort i 2003 som en motorvej. Den fjerde transport ring, endnu en motorvej, er ved at blive bygget. Den yderste ring er Moskva bil ringvej (ofte kaldet MKAD, fra russisk Московская Кольцевая Автомобильная Дорога), som danner den omtrentlige grænse for byen.
Nogle af de veje der ligger udenfor byen fortsætter med at følge det cirkulære mønster som ses indenfor bygrænsen.
[redigér] Kultur
[redigér] Museer og gallerier
Mange af Moskvas museer og gallerier har samlinger der kan sammenlignes med de bedste vesteuropæiske og nordamerikanske.
Et af de mest markante museer i Moskva er Tretyakov galleriet, som blev grundlagt af Pavel Tretyakov, en rig kunstmæcen som donerede en stor privat samling til byen.[7] Nu er Tretyakov galleriet delt i to bygninger. Det gamle Tretyakov, det originale galleri i Tretyakovskayaområdet på den sydlige bred af Moskvafloden, som huser klassiske russiske malerier.[8] Berømte arbejder fra før revolutionen fx malerier af Ilya Repin og tidlige russiske ikoner. Besøgende kan endda se originale ikoner af Andrei Rublev.[8] Det nye Tretyakov, skabt i sovjetæraen, består primært af arbejder af sovjetiske kunstnere samt nogle få nutidige kusntnere, der er dog et vist overlap til det gamle Tretyakov med kunst fra det tidlige 20. århundrede.
Et andet kunstmuseum i Moskva er Pushkin museet, som blev grundlagt bl.a. af Marina Tsvetaevas far. Pushkin museet kan sammenlignes med British Museum i London da det også indeholder et bredt udsnit af genstande fra mange civilisationer. Der er også malerier fra fx Claude Monet, Paul Cézanne og Pablo Picasso.
Statens historiske museum (Государственный Исторический музей) er et museum for den russiske historie der ligger mellem Den Røde Plads og Manege-pladsen.
[redigér] Teatre og andet
Moskva er også centrum for udførende kunst, inklusiv ballet og film. Der er 93 teatre, 123 biografer og 24 koncerthuse i Moskva [1].
Blandt Moskvas mange teatre og balletstudioer er Bolshoi teatret, Malyi teatret, Vakhtangov teatret og Moskva kunst teater blandt de mest kendte. Statens centrale koncerthus Rossia [9], berømt for ballet og optrædender, har også ofte popstjerner som Alla Pugacheva til at optræde. Det ligger i bygningen der huser Hotel Rossiya, det største hotel i Europa, som er truet af nedriving.
[redigér] Moskvas turist attraktioner
Bolshoi teatret | Kolomenskoye | Kreml | Poklonnaya bakken | Kuskovo | Manege | Ostankinotårnet | Shukhovtårnet | De syv søstre | Ostankino | Pushkin museet | Den Røde Plads med Lenins mausoleum, Monumentet for Minin og Pozharsky og Lobnoye Mesto | Vasilij-katedralen | Novodevichy Convent | Donskoyklostret | Komsomolskaya pladsen | Simonovklostret | Den Røde Port | Bolshoi Kamennyi broen | Katedralen for Kristus Frelseren | Tretyakov galleriet | All-Russian Exhibition Center | Alexander haven | Moskva Zoo | Patriarch's dammene | Moskvas statsuniversitet | Krutitsy | Elokhovo-katedralen | fødselskirken i Putinki | Menshikov-tårnet | Iberian porten og kapellet | Kazan-katedralen | Kirken for the Intercession at Fili | Gostiny Dvor | Tretyakov Drive | GUM | Statens historiske museum | Moskva rådhus | Det Hvide Hus | Melnikov huset | Den gamle Arbat | Moskvas metro | Moscow-City | Uzkoye | Gorkij park
[redigér] Uddannelse i Moskva
Byens første universitet, Moskvas statsuniversitet, blev grundlagt i 1755. Der er i dag mere end 60 universiteter heriblandt Moskvas stats tekniske universitet. Mange af universiteterne har traditionelt fokuseret på ingeniørfag og grundforskning. I de senere år der dog kommet flere der fokuserer mere på økonomi og ledelse.
[redigér] Transport
[redigér] Transport ud af byen
Der er fem lufthavne der betjener Moskva: Sheremetyevo International Airport, Domodedovo International Airport, Bykovo Airport, Ostafievo International Airport and Vnukovo International Airport. Sheremetyevo International Airport er den mest almindelige adgangsvej for udenlandske passagerer (da den håndterer 60 % af de internationale flyvninger)[10]. De andre lufthavne har primært indenrigsruter samt til stater fra det tidligere Sovjetunionen. [11] Domodedovo International Airport er den førende lufthavn i Rusland hvis der måles på passagergennemstrømning. Lufthavnene ligger i forskellige afstand fra byen; Bykovo Airport ligger med 35 km. længst væk af de fem[10] og Ostafievo airport ligger tættest på byen.
Moskva har også flere banegårde der betjener byen. Alle Moskvas ni jernbaneterminaler (russisk vokzals) ligger tæt på centrum - Belorusskiy Rail Terminal, Kazanskiy Rail Terminal, Kievskiy Rail Terminal, Kurskiy Rail Terminal, Leningradskiy Rail Terminal, Paveletskiy Rail Terminal, Rizhskiy Rail Terminal, Savyolovskiy Rail Terminal og Yaroslavlskiy Rail Terminal. Den enkelte banegård håndterer toge fra et bestemt område af eurasien.[12] Der er også mange mindre jernbanestationer i Moskva. Togtransport er det foretrukne rejsemiddel for rejsende russere da det er relativt billigt. Moskva er også den vestlige endestation for Den transsibiriske jernbane som strækker sig over næsten 9.300 km inden den når den østlige endestation i Vladivostok.
Moskva har også to flodterminaler til passagerer: (South River Terminal og North River Terminal eller Rechnoy vokzal), ydermere er der motorbåde som sejler op og ned ad Moskvafloden og Okafloden som mest bruges til underholdning. North river terminal, bygget i 1937, er også hovedudgangspunkt for langdistance flodruterne. Der er også fragthavne der betjener Moskva. Udover dette har Moskva en busstation for langdistance passagerbusser (Moscow Avtovokzal).
[redigér] Lokal transport
Den lokale transport inkluderer Moskvas metro, et metrosystem der er berømt for dets kunst. Da det åbnede første gang i 1935, var der kun én linje. I dag har systemet tolv linjer, de flste under jorden, med alt i alt 172 stationer. Park Pobedy ("Sejrsparken"), som blev færdig i 2003, er den dybeste metrostaion i verden og indeholder også den længste rulletrappe i Europa. Moskvas metro er en af de travleste metrosystemer i verden og betjener mere end syv milioner passagerer dagligt.[13] Firmaet der driver metroen driver også en monorail linje.
Da Metrostationerne udenfor centrum ligger relativt langt fra hinanden, op imod fire km., er der et omfattende busnetværk fra alle Metrostationer der dækker de omgivende beboelseszoner. Der er også et sporvognsnetværk.
Der er over 2,6 mio biler i byen dagligt.[1] De seneste år er der sket en eksplosion i antallet af biler, hvilket har medført at trafikpropper og mangel på parkeringspladser er blevet store problemer.
[redigér] Fremtidig udvikling i Moskva
[redigér] Moscow-City
Moscow-City eller Moscow International Business Center (MIBC) er et projekt i det centrale Moskva, der skal skabe et nyt område med forretninger, boliger og underholdning. Det kommer til at ligge i Presnja, ved den Tredje ring.
Målet for MIBC er et skabe den første zone i Rusland, og i Østeuropa, der kombinerer forretninger, kontorer, boliger og underholdning. Det vil blive en by i byen. Projektet blev udtænkt af bystyret i Moskva i 1992.
Mere præcist kommmer projektet til at fylde 1 km² ved Krasnopresnenskayabredden. Dette område er det eneste område i centrum som kan rumme så stort et projekt. I dag ligger der gamle fabrikker og industrikomplekser.
Når projektet er færdigt vil det rumme den højeste bygning i verden, Rusland-tårnet, et vandland og andre fritidsaktiviteter, handels- og underholdningskomplekser, boliger, Wedding Palace, trafikknudepunkter og den nye bygning til Dumaen. Der er allerede åbnet to metrostationer i området og det er planen at der skal åbnes to mere, samt et tog der skal køre i pendulfart til Sheremetyevo Airport.
Federation Tower, som forventes færdig i 2007, vil blive den højeste bygning i Europe når den er færdig og dermed skubbe Triumph-Palace ned på andenpladsen.
[redigér] Fjerde Transport Ring
En fjerde motorringvej (udover MKAD, Haveringen og den Tredje ring) er designet og bygges i Moskva. Den er planlagt til at være færdig i 2012 og vil have en total længde på 61 km.[14][15][16]
[redigér] Demografi
| Demografisk udvikling af Moskva mellem 1400 og 1856 | |||||||||||
| 1400 | 1638 | 1710 | 1725 | 1738 | 1775 | 1785 | 1811 | 1813 | 1825 | 1840 | 1856 |
| 40.000 | 200.000 | 160.000 | 145.000 | 138.400 | 161.000 | 188.700 | 270.200 | 215.000 | 241.500 | 349.100 | 368.800 |
| Demografisk udvikling af Moskva mellem 1868 og 2002 | |||||||||||
| 1868 | 1871 | 1888 | 1897 | 1912 | 1920 | 1926 | 1939 | 1959 | 1979 | 1989 | 2002 |
| 416.400 | 601.969 | 753.459 | 1.038.600 | 1.617.157 | 1.027.300 | 2.101.200 | 4.609.200 | 6.133.100 | 8.142 200 | 8.972.300 | 10.383.000 |
[redigér] Noter
- ↑ 1,0 1,1 1,2 http://mos.ru/cgi-bin/pbl_web?vid=2&osn_id=0&id_rub=1716&news_unom=51989, СТОЛИЦА РОССИЙСКОЙ ФЕДЕРАЦИИ В ЗЕРКАЛЕ ЦИФР, ФАКТОВ И СОБЫТИЙ, hentet: 2006-07-07
- ↑ http://faculty.oxy.edu/richmond/csp8/history_of_moscow.htm - The History of Moscow, Occidental College, Comins-Richmond, Walter, 2006-07-03
- ↑ 3,0 3,1 http://russia.nypl.org/events/Kremlin.html - Russia Engages the World: The Building of the Kremlin, 1156-1516 , The New York Public Library, 2006-07-03
- ↑ http://www.moscow-city.ru/download/source/Golden_Ring_Engl.pdf/8-11.pdf - Along the Moscow Golden Ring, Moscow Tourist Information center, 2006-07-05
- ↑ http://www.iusb.edu/~journal/2002/vogel_2/vogel.html - The Mongol Connection: Mongol Influences on the Development of Moscow, Vogel, Michael, Indiana University South Bend, 2006-07-03
- ↑ http://www.russianembassy.org/RUSSIA/GEOGRAF.HTM - Geographi, The Russian Embassy, 2006-07-18
- ↑ See also: The Official Site of the Tretyakov Gallery Retrieved on 2006-07-08.
- ↑ 8,0 8,1 About The State Tretyakov Gallery. The State Tretyakov Gallery. Retrieved on 2006-07-10.
- ↑ See also: The Official Site of the State Central Concert Hall "Rossia". Retrieved on 2006-07-17.
- ↑ 10,0 10,1 http://www.mosnews.com/feature/2004/06/21/airports.shtml, MosNews, A City of Four Airports, 2004-06-21, hentet: 2006-07-07
- ↑ http://www.themoscowtimes.com/travel/arriving/byplane.html, hentet2006-07-03, Getting to Russia: Arriving by Plane, The Moscow Times
- ↑ http://www.themoscowtimes.com/travel/arriving/bytrain.html, The Moscow Times, Getting to Russia: Arriving by Train, hentet 2006-07-03}}
- ↑ http://www.mosmetro.ru/pages/page_0.php?id_page=99, Московский метрополитен, hentet:2006-07-04
- ↑ http://www.gazeta.ru/auto/2006/02/27_a_551381.shtml
- ↑ http://www.prime-realty.ru/cmi/c5/5.146..htm
- ↑ Plan of the Fourth Transport Road
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| Heltebyer i Sovjetunionen |  |
|---|---|
| Heltebyer: Minsk | Smolensk | Kiev | Odessa | Murmansk | Leningrad (Sankt Petersborg) | Tula | Moskva | Sevastopol | Kerch | Novorossijsk | Stalingrad (Volgograd) | |
| Heltefort: Brest-fortet | |
