Truman Capote
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Truman García Capote (30. september 1924 – 25. august 1984) var en berømt amerikansk forfatter hvis værker anerkendes som klassikere. Han er bedst kendt for In Cold Blood (1966) og novellen Breakfast at Tiffany's (1958) der begge er filmatiserede.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Biografi
Truman Streckfus Persons blev født i New Orleans, Louisiana. Hans forældre var købmanden Archulus "Arch" Persons og den da 16-årige Lillie Mae Faulk. De blev skilt da han var 4 år og og Capote sendtes til Monroeville, Alabama, hvor hans tanter opdrog ham. Han var ensom og lærte sig selv at læse før han begyndte i første klasse. Som 8-årig begyndte han at skrive, og efter eget udsagn skrev han sin første bog i en alder af 9 år. Da han var 11 begyndte han at skrive alvorligt i sessioner af 3 timer hver dag.
I 1933 flyttede han med sin mor til New York hvor de boede med hendes nye mand Joseph Capote der adopterede Truman og gav ham det nye navn Truman García Capote i 1935. Truman gik i New York på privatskolen Trinity. Der tog han en IQ-test hvori han efter sigende fik 215 point, det højeste i skolens historie. Han afsluttede som 17-årig sit skoleforløb efter at have gået på Dwight School og Greenwich High School. Derefter arbejdede han i to år ved The New Yorker.
[redigér] Tidlig karriere
I 1945 trykte Mademoiselle hans novelle ”Miriam”, der vandt en O. Henry Award i 1946. Prisen og historien tiltrak forlæggeren Bennett Cerf og det endte med en kontrakt med Random House på en roman. Med et forskud på 1500 $ vendte Truman tilbage til Monroeville og påbegyndte sit værk Other Voices, Other Rooms som han færdiggjorde i Nantucket, Massachusetts.
Da Other Voices, Other Rooms udkom i 1948 blev det på New York Times' bestsellerliste i 9 uger og blev solgt i over 26.000 eksemplarer. Markedsføringen og kontroverserne omkring udgivelsen gjorde Truman berømt på rekordtid. Et kontroversielt fotografi af Harold Rama anvendtes til at markedsføre bogen, og det skabte næsten lige så megen furore som bogens indhold.
Truman påstod at han var blevet fanget i et uopmærksomt øjeblik, men ifølge Gerald Clarkes biografi om Truman virkeligheden havde han poseret foran kameraet og var selv ansvarlig for den voldsomme opmærksomhed det gav. Desuden var det med til at give Truman den offentlige persona han ønskede.
Da fotografiet fulgte anmeldelser i aviser og blade morede det nogle læsere, mens andre blev oprørte idet de fandt Trumans positur lummer, og med stærke seksuelle undertoner. En dag overhørte fotografen Halma to midaldrende damer tale om billedet. Da den ene sagde: ”Jeg siger dig, han er bare ung” svarede den anden: ”Og jeg siger dig, at hvis han ikke er ung, er han farlig!”. Truman nød at genfortælle denne anekdote.
Random House fulgte Other Voices, Other Rooms ' med A Tree of Night and Other Stories fra 1949. Udover ”Miriam” indeholdt samlingen ”Shut a Final Door” der også vandt en O. Henry Award i 1949. Trumans novelle fra 1951 ”The Grass Harp” blev bearbejdet til skuespil i 1952, en musical i 1971 og en film i 1995. Breakfast at Tiffany's: A Short Novel and Three Stories fra 1958 fokuserede på historier om personligt tab, og førsteudgaven af bogen er vurderet til 20.000 kr. For Truman markerede bogen et væsentligt skift i hans karriere.
[redigér] In Cold Blood
I 1959 påbegyndte Truman arbejdet med hvad der skulle blive hans sidste værk. Han var inspireret af en artikel fra New York Times på 300 ord der fortalte om fire uopklarede mord på Clutter-familien i Holcomb, Kansas. Truman fandt den korte artikel så interessant at han straks, med sin nære veninde Harper Lee, rejste til den lille by.
Over de næste par år lærte han hele byens befolkning at kende og engageredes i efterforskningen af mordene. Når han i sin research interviewede beboerne i den lille by, undlod han at tage noter. I stedet huskede han samtalerne og skrev citater ned bagefter. Ved en test fastsloges det at han var i stand til ordret at huske 94% af samtaler. Harper Lee var en stor hjælp for Truman, da hun ved at lære byens kvinder at kende skaffede adgang til de Familier Truman ønskede at interviewe.
Under forløbet etablerede Truman også et tæt forhold til især en af de to dødsdømte mordere, Perry Smith. Han hjalp dem således med advokatbistand og opsøgte gentagne gange i fængslet hvor han interviewede Smith. Da de to nægtedes appel skrev Smith til Truman om advokatbistand men Truman svarede at han ikke kunne finde en advokat. Til sidst hængtes de to mordere, Truman overværede dette.
In Cold Blood udkom i serieform i The New Yorker i 1965 og blev udgivet i hard-cover af Random House i 1966. Truman kaldte selv bogen for en "Non-fiction novel", en "fagroman". Den modtog stor ros fra kritikerne og blev en international bestseller. Der udbrød imidlertid en fejde mellem Truman og kritikeren Kenneth Tynan, der i The Observer anklagede Capote for at have ønsket en henrettelse af forbryderne så hans "fagroman" kunne få en effektiv slutning.
Filmen Capote belyser Trumans konflikt og splittelse imellem forholdet til Perry Smith og Trumans besættelse af at færdiggøre sit massive værk. Capote modtog ros fra kritikerne og Philip-Seymour Hoffman modtog i 2006 en Oscar for sin portrættering af Truman Capote.
[redigér] Berømmelse
Truman Capote var åbenlyst homoseksuel i en tid hvor det var almindeligt blandt kunstnere, men ikke noget man talte om. Han var kendt for sin spæde læspende stemme og sin outrerede påklædning. Han påstod ofte at have kendt folk personligt, selvom han aldrig havde mødt dem, bl.a. Greta Garbo. Han erklærede derudover at han havde haft kærlighedsforhold til mænd der var kendt som heteroseksuelle, herunder Errol Flynn.
Han færdedes i udvalgte kredse med andre berømte forfattere, kritikere, forretningsfolk, Hollywood-stjerner, royale og medlemmer af overklassen. En del af hans offentlige fremtræden bestod af en lang rivaliseren med forfatteren Gore Vidal. Truman havde ikke meget til overs for de fleste af sine kollegers værker, men en som han holdt af var Lacey Fosburg der skrev Closing Time: The True Story of the Goodbar Murder (1977). Til ære for forlæggeren Katharine Graham afholdte Truman i 1966 sit legendariske maskebal på New York Citys Plaza Hotel. Det ansås for at være årets sociale begivenhed. New York Times gav det således betragtelig dækning og i 2006 skrev Deborah Davis en hel bog om festen.
Truman mistede en del af sine kendte venner da Esquire i 70erne trykte en novelle fra Trumans aldrig færdiggjorte "Answered Prayers". I den udstilledes en række personer i overklassemiljøet og de genkendte sig selv da de læste novellen.
[redigér] Ensom død
I sine ældre dage blev Truman eneboer, måske som reaktion på hans tidligere venners afvisninger. Når han ved sjældne lejligheder viste sig offentligt opførte han sig ofte vildt som følge af hans alkoholisme og afhængighed af forskellige stoffer.
Gentagne forsøg på afvænning mislykkedes og han led af hallucinationer, der ofte krævede hospitalsindlæggelse, op til sin død. I en alder af 59 døde han d. 24. august 1984 efter indtagelse af en overdosis piller.
[redigér] Værker
| År | Titel | Noter |
|---|---|---|
| 1943 | Summer Crossing | Roman; udgivet posthumt 2005 |
| 1945 | "Miriam" | Novelle |
| 1948 | Other Voices, Other Rooms | Roman |
| 1949 | A Tree of Night and Other Stories | Novellesamling |
| 1951 | The Grass Harp | Roman |
| 1952 | The Grass Harp | Skuespil |
| 1953 | Beat the Devil | Manuskript |
| 1954 | House of Flowers | Broadway musical |
| 1956 | The Muses Are Heard | Faglitteratur |
| 1956 | "A Christmas Memory" | Novelle |
| 1957 | "The Duke in His Domain" | Portræt af Marlon Brando |
| 1958 | Breakfast at Tiffany's | Novelle |
| 1960 | The Innocents | Manuskript |
| 1963 | The Collected Writings of Truman Capote | |
| 1966 | In Cold Blood | "Non-fiction roman" |
| 1968 | The Thanksgiving Visitor | Novelle |
| 1971 | The Great Gatsby | Manuskript baseret på romanen af F. Scott Fitzgerald, afvist af Paramount Pictures |
| 1975 | "Mojave" og "La Cote Basque, 1965" | Noveller fra Answered Prayers |
| 1976 | "Unspoiled Monsters" og "Kate McCloud" | Noveller fra Answered Prayers |
| 1980 | Music for Chameleons | Novellesamling |
| 1986 | Answered Prayers: The Unfinished Novel | Udgivet posthumt |
