Víkarbyrgi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
||
 |
||
| Placering | N 61° 26' 34 V 6° 43' 28 |
|
| Indbyggere (2005) Rang |
2 93 |
|
| Kommune | Sumbiar kommuna | |
| Postnummer | FO 928 | |
| Markatal | ? | |
| Grammatik Dativ: Genitiv: |
í/úr Víkarbyrgi til Víkarbyrgis |
|
Víkarbyrgi ligger på Suðuroys sydøstkyst, ved Víkarfjørður og i nærheden af holmen Baglhólmur, ligger den lille bygd Víkarbyrgi. Hertil medregnes også nabobygden Hamrabyrgi. Bygden har været ubeboet, men idag bor her to mennesker.
Ved en vig syd for Vágsfjorden ligger bygden Víkarsbyrgi. Et stykke herfra ses den karakteristiske holm "Baglahólmur", hvis navn sættes i forbindelse med det latinske ord "Bachulus", en bispestav. På Baglahólmur formodes det, at holmen har været beboet af irske munke, før vikingerne kom til Færøerne. De to bygder, der kun adskilles af åen, blev lagt øde af sóttin pesten 1349 og var ubeboet, indtil omkring 1830.
Sagnet fortæller, at en kvinde, kaldet "Sneppan" fra Hamrabyrgi, var den eneste overlevende. Den lange isolation under pesten gjorde, at hun efter pestens ophør ikke ville have kontakt med andre. For at hun ikke skulle dø af sult, hejste mænd fra nabobygden Sumba tørret kød ned til hende fra en fjeldhammer. En mark i Hamrabyrgi bærer navnet "Snepputoftin" efter hende. (Ruinresterne ved vandfaldet). Bygden var indtil pestens hærgen i middelalderen én af de største bygder på Suðuroy med egen kirke og kirkegård, og rester derfra kan ses endnu. i 1830 blev Víkarbyrgi igen beboet, da Joen Joensen fra Sumba byggede hus og med sin familie flyttede til stedet. Fra 1980-erne har der ikke været nogen fast beboelse i bygden. Se de mange tomter og stengærder fra middelalderen, særlig i nærheden af elven mod vest ved det lille vandfald..
[redigér] Kronik
- 695: Irske munke “Paperne” fordrives formodentlig fra Baglahólmur.
- 1349: Den sorte pest udsletter bygden, kun kvinden Sneppan overlever.
- 1830: Joen Joensen bygger hus.
- 1834: Víkarbyrgi har 13 indbyggere.
- 1906: 40 mennesker bor her.
- 1942: Den 31. marts driver en mine i land og beskadiger en del huse.
- 1970: Víkarbyrgi har 22 indbyggere.
- 1977: Bygden var den sidste på Suðuroy, der fik vejforbindelse. Et lakseopdræt oprettes.
- 1998: I november forlader de sidste to fastboende bygden.
[redigér] Vandretur
Vandretip fra Erik Christensen, Porkeri. Kategori: middelsvær, 2-3 timer
Víkarbyrgi området er et smukt sted til korte vandreture. Se landingspladsen og gå en tur ud på klipperne i stille vejr og nyd brændingen. Se den demonterede sømine, der i dag bruges som hegnspæl lidt vest for landingsplasen. Følg elven få hundrede meter mod vest til området med de mange ruinrester fra middelalderen. (et ideelt og vindbeskyttet område til at nyde frokostkurvens indhold i)
Følg fårestierne eller den letteste vej på sydsiden af fjorden til holmen Baglhólmur. Observer fårene, fuglene, brændingen og nyd udsigten til nordøerne. Gå enten tilbage til Vikarbyrgi, eller i vestlig retning til bjergvejen Sumba - Lopra.
Følg højderyggen på nordsiden af fjorden. Fra et højt punkt har man ved klart vejr panoramaudsigt til Stóra Dímun, Lítla Dímun og til Svínoy, hvis man ellers har held med vejret.
