Vilhelm 3. af Nederlandene (1849-90)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vilhelm III, født 17. februar 1817 i Bryssel, død 23. november 1890 i Apeldoorn, var konge af Nederlandene og storhertug af Luxembourg 1849 - 1890.
Han var søn af Vilhelm II af Nederlanderne og Anna Pavlovna af Rusland, som var søster til tsar Alexander I af Rusland.
Allerede i begyndelsen af sin regeringstid kom han i modsætning til det liberale parti. I året 1862 afskaffede han slaveriet i hollandsk Vestindien. Da det Tyske forbund blev opløst i 1866, forsøgte han at frigøre Luxembourg og Limburg fra deres traditionelle forbindelse til de tyske områder - blandt andet forsøgte han at sælge Luxembourg til Frankrig, men dette blev stoppet af Preussen.
Han døde i 1890 som følge af en nyresygdom og efterfulgtes i Nederlandene af datteren Vilhelmine. Dengang anerkendte Luxembourg ikke kvindelig arvefølge, derfor blev den tidligere hertug af Nassau storhertug af Luxembourg i 1890.
Hans første ægteskab blev indgået i 1839 med Sofie af Württemberg (1818 - 1877). Med hende fik han sønnerne Vilhelm (1840 - 1879; kronprins, død af en lungesygdom), Mauritz (1843 - 1850) og Alexander (1851 - 1884; kronprins). Hans andet ægteskab blev indgået 7. januar 1879 med Emma af Waldeck-Pyrmont (1858 - 1934). Med hende fik han datteren Vilhelmine af Nederlandene (1880 - 1962).
Efterfulgte: | Regerede Nederland 1849–1890 |
Efterfulgtes af: |
Vilhelm 2. 1840-1849 |
Wilhelmina 1. 1890-1948 |