Wannseekonferencen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wannsee-konferencen blev afholdt den 20. januar 1942 i en tidligere velhavervilla i Berlin-Wannsee og kaldes ofte for den episode, der startede holocaust.
SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich - Heinrich Himmlers højre hånd - inviterede en række embedsmænd fra ministerierne samt flere SS-officerer, herunder Adolf Eichmann. De planlagde sammen Endlösung der Judenfrage (Den endelige løsning på jødespørgsmålet).
Selvom konferencen var yderst hemmelig, var der ingen tvivl om hensigten - referatet fra mødet eksisterer endnu. Når nogle af de øverste nazi-ledere påberåbte sig uvidenhed om jødernes skæbne, er dokumentationen fra netop dette møde vigtig. Rigsminister Albert Speer har i sine erindringer erkendt, at han har været medvidende og dermed medansvarlig.
[redigér] Deltagerlisten
- Dr. Josef Bühler - Statssekretær i Generalgouvernementet (Polen)
- Dr. Georg Leibbrandt - Ministerialdirektør i Rigsministeriet for de Okkuperede Østlige Territorier
- Adolf Eichmann - Chef for RSHA Amt IV B 4
- Martin Luther - Understatssekretær i udenrigsministeriet
- Dr. Roland Freisler - Statssekretær i Justitsministeriet
- Dr. Alfred Meyer - Statssekretær i Rigsministeriet for de Okkuperede Østlige Territorier
- Reinhard Heydrich - Chef for RSHA, Vicerigsprotektor for Böhmen og Mähren
- Heinrich Müller - Chef for RSHA Amt IV (Gestapo)
- Otto Hofmann - Chef for SS RuSHA Race og Bopæl
- Erich Neumann - Statssekretær for den befuldmægtigede for 4-års planen
- Dr. Gerhard Klopfer - NSDAP hovedkontoret, ministerialdirektør
- Dr. Eberhard Schöngarth - Chef for SIPO og BdS, Leder af en Einsatzgruppe
- Wilhelm Kritzinger - Ministerialdirektør i Rigskancelliet
- Dr. Wilhelm Stuckart - Statssekretær i Indenrigsministeriet
- Dr. Rudolf Lange - Stabschef for Einsatzgruppe A
[redigér] Ekstern henvisning
- Haus der Wannsee-konferenz - Om Wannseekonferencen