Wikipedia:Vekas danske artikkel/2007
Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
- Veke 1
Jules-Gabriel Verne (født 8. februar 1828 i Nantes i Frankrig, død 24. marts 1905 i da:Amiens) var en fransk forfatter. Han var kendt for at skrive om rejser i verdensrummet, i luften og under vand længe før dette var muligt. Det gav ham titlen science fiction-romanens forgænger, som han deler med H.G. Wells. Årsagen til hans store popularitet skal findes i hans fantastiske behændighed, hvormed han udnyttede den moderne videnskabs landvindinger og udnyttede opfinder- og opdagelseslysten i enhver læser, og den behændighed hvormed han populariserede videnskaben og digtede videre på de mulige konsekvenser og problemstillinger. Han er den tredje mest oversatte forfatter i verden ifølge UNESCOS oversætterstatistik. Flere af hans romaner er blevet filmatiseret - nogle endda op til flere gange. Læs mere…
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 2
Slaget om Midway var et søslag mellem de japanske og amerikanske søstridskræfter ved Midwayøerne i Stillehavet under 2. verdenskrig. Slaget var fremkaldt af Japan og varede fra 5.-7. juni 1942. Det fandt sted seks måneder efter det japanske angreb på Pearl Harbor, der førte til krigstilstand mellem Japan og USA, og kun omkring en måned efter slaget ved Koralhavet. Slaget om Midway resulterede i, at USA's styrker afviste angrebet og ødelagde 4 japanske hangarskibe og en tung krydser mod et eget tab af et hangarskib og en destroyer. Læs mere…
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 3
ABBA, svensk popgruppe, der efter The Beatles er det bedstsælgende band i musikhistorien
Det er svært at sige præcis hvornår ABBA blev dannet, da det skete trinvis. Björn & Benny havde arbejdet musikalsk sammen siden 1967. I 1969-70 mødte de henholdsvis Agnetha og Anni-frid og de fire optrådte første gang sammen på TV i 1970 med en kort version af sangen California, Here I Come.
Første studie-optagelse var i juni 1970, og sangen hed Hej Gamle Man!, sangen blev skrevet og udgivet af Björn & Benny, mens Agnetha & Frida sang backvocals. Pigernes medvirken fremgik dog ikke som credit på singlen. De følgende år sang de fire backvocals på hinandens solo-projekter, det kan høres på Björn & Benny's album Lycka, samt på Agnetha's När en vacker tanke blir en sång.
Første sang og single med alle fire medlemmer creditet var People Need Love fra 1972. Da Björn & Benny havde haft mindre hits i udlandet, var der flere pladeselskaber der var villige til at udgive singlen. Singlen blev bl.a. udgivet i Japan og Sydafrika. Også i USA blev den udgivet, det skete på Playboy Records, og faktisk blev flere af gruppens tidlige sange brugt i Playboy's softcore pornofilm fra starten af 1970'erne! I 1971 bliver Björn & Agnetha gift. Læs mere…
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 4
Indenfor fysik fastlægger den teoretiske ligning E = mc2 sammenhængen mellem energi i enhver form (E) og masse (m). I denne formel er c² en enhedsomregningsfaktor. Ligningen er udledt af Albert Einstein.
Formlen implicerer, at et legeme med masse også besidder energi, selv hvis det er i hvile og ikke har nogen form for konventionel energi (potentiel energi, kinetisk energi, kemisk energi osv.). Dette står i modsætning til Newtons mekanik, hvor et legeme i hvile ikke kan have nogen energi, hvorfor massen kaldes for legemets hvileenergi. E'et i formlen kan betragtes som legemets totale energi, hvilket er proportionalt med massen M, når legemet er i hvile.
Omvendt har en sky af fotoner, der bevæger sig gennem det tomme rum og ikke har nogen hvilemasse, stadig en masse, fordi de besidder kinetisk energi.
Formlen giver også en kvantitativ sammenhæng mellem energi og masse i en proces, hvor det ene omdannes til det andet, som det f.eks. sker ved en nuklear eksplosion. I dette tilfælde er E den energi, der frigøres, hvis massen m tilintetgøres, eller den energi, der bliver absorberet for at skabe massen m. I disse tilfælde gælder formlens udtryk for proportionalitet.
Formlen førte blandt andet til opfindelse af atombomben og kernekraft, herunder atomubåde. Ligningen er en af de mest kendte i verden. Læs mere
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 5
Supertramp er et britisk art rock og pop band som havde en række populære album i 1970'erne.
Blandt deres tidlige musik var ambitiøse konceptalbum, men de er bedst kendte for deres senere, lidt Beatles-lignende popsange, deriblandt Dreamer, Goodbye Stranger, Give a Little Bit og The Logical Song. På trods af deres høje placeringer på hitlisterne opnåede bandet aldrig stjernestatus i Storbritannien (selvom de gjorde i resten af Europa, Canada og USA) - dog udtalte prinsesse Diana i 1983 at Supertramp var hendes yndlingsband. Det blev bemærket da de var på deres højeste at Supertramp var den bedst sælgende gruppe i verden hvis medlemmer kunne gå ned af en hvilken som helst gade uden at blive genkendt. Læs mere
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 6
Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i den centrale Italien. Da Rom var blevet centrum i et vidstrakt imperium, kom romersk religion til at betegne en mængde meget forskelligartede kultfællesskaber og religioner, som alle blev dyrket af rigets indbyggere. De kilder vi i dag har til rådighed fortæller ikke meget om den tidligste romerske religion, som den var før 2. årh. f.v.t., og romersk religion var da allerede blevet så opblandet med især græske og etruskiske elementer, at det er meget svært at skelne, hvad der oprindeligt har været romersk. Den tidligste religion bar præg af animisme, idet så godt som alle fænomener, begivenheder og begreber fandtes personificeret i en guddom, og disse guder var aktive medspillere i dagliglivet. Efterhånden som Romerriget voksede og blev til et imperium, der først omfattede hele den italiske halvø og siden alle landene omkring Middelhavet, blev den fremmede påvirkning af religionen endnu større. Læs mere
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 7
Bismarck var et tysk slagskib under 2. verdenskrig. Det var opkaldt efter den tyske rigskansler Otto von Bismarck og var et af sin tids største krigsskibe. Det er kendt for at have sænket det britiske slagskib HMS Hood og for den efterfølgende jagt, der førte til, at Bismarck sank kun tre dage senere.
Tyskland måtte kun bygge slagskibe på maksimalt 35.000 tons som en konsekvens af betingelserne i den britisk-tyske flådeaftale fra 1935. Processen med at designe Bismarck begyndte dog allerede i 1934, og skibet var officielt på 35.000 tons, men var dog i virkeligheden på 42.600 tons. Byggeriet blev påbegyndt den da:1. juli 1936, men skibet kom ikke i brug før d. 24. august 1940. Læs mere
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 8
I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet dukkede frem fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,7 milliarder år siden. Big Bang-teorien baseres på den rødforskydning ifølge Hubbles lov, som kan iagttages for fjerne galakser, og som sammen med det kosmologiske princip indikerer, at rummet ekspanderer i overensstemmelse med Friedmann-Lemaître modellen fra den generelle relativitetsteori. Når man ekstrapolerer denne udvidelse bagud i tid, viser observationerne, at universet er ekspanderet fra en tilstand, hvor alt stof og al energi i universet havde umådelig temperatur og tæthed. Blandt fysikere er der ikke nogen bredt accepteret teori for, hvad der skete endnu tidligere, omend den generelle relativitetsteori forudsiger en tyngderelateret singularitet. (For en diskussion om en eventuel tid før Big Bang, se artiklen kosmogoni)
Udtrykket Big Bang benyttes både i snæver forstand til at referere til det tidspunkt, da den observerede ekspansion af universet ifølge Hubbles lov begyndte — beregnet til at ske for 13,7 milliarder (1,37 × 1010) år siden (±2%) — og i mere almen forstand til at referere til det fremherskende kosmologiske paradigme, som forklarer universets oprindelse og ekspansion tillige med dets sammensætning af urstof ved nukleosyntese som forudsagt af Alpher-Bethe-Gamow teorien.
En konsekvens af Big Bang er, at betingelserne i nutidens univers er forskellige fra de betingelser, som var gældende i en fjern fortid og som vil gælde i en fjern fremtid. Ud fra modellen var George Gamow i 1948 i stand til at forudsige - i det mindste kvalitativt - at der måtte findes en kosmisk baggrundsstråling (CMB - Cosmic Microwave Background Radiation). Denne CMB opdagedes i 1960-erne og gav Big Bang-teorien et overtag over dens vigtigste rivaliserende teori, Steady State-teorien. Læs mere…
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 9
Sætningen om uendeligt mange aber (engelsk: the infinite monkey theorem) siger, at en abe, der taster tilfældigt på en skrivemaskine over et uendeligt langt tidsrum, næsten helt sikkert vil indtaste eller forfatte en given tekst, for eksempel William Shakespeares komplette værker. Bemærk, at "næsten sikkert" i denne sammenhæng er et matematisk udtryk med en specifik betydning, og at "aben" ikke er en virkelig abe, men snarere en metafor for en abstrakt anordning, der producerer en lang, tilfældig bogstavsekvens.
Sætningen illustrerer problemerne ved at opfatte uendelighed som et enormt, men endeligt nummer. Hvis ethvert atom i det synlige univers repræsenterede en abe, der producerede en milliard tasteslag i sekundet fra Big Bang indtil i dag, ville det stadig være meget usandsynligt, at bare én abe ville komme mere end et par sætninger ind i den mest kendte enetale i Hamlet. Læs mere
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 10
Hubble Deep Field (HDF, dansk oversættelse: Hubbles dybe område) er betegnelsen for et lille område af universet, af hvilket der er skabt et billede på grundlag af en række enestående observationer ved hjælp af Hubble-rumteleskopet. Området er beliggende i stjernebilledet Store Bjørn og fremtræder mørkt og upåfaldende på himlen. Det dækker et meget lille areal på kun 144 buesekunder i tværsnit, hvilket svarer til vinkelstørrelsen af en tennisbold, set på en afstand af 100 m. Billedet af området blev sammensat af 342 selvstændige optagelser, taget med rumteleskopets Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) i løbet af de ti på hinanden følgende dage mellem 18. og 28. december 1995.
Området er så lille, at der optræder ganske få forgrundsstjerner fra Mælkevejen i det. Derfor er næsten alle de 3.000 objekter i billedet galakser, hvoriblandt nogle er blandt de yngste og fjerneste, som kendes. Ved at afsløre et så stort antal meget unge galakser er HDF-billedet blevet en milepæl i studiet af det tidlige univers, og det har givet anledning til næsten 400 videnskabelige afhandlinger, siden det blev skabt. Læs mere
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 11
Slaget ved Gallipoli fandt sted på den tyrkiske halvø Gallipoli i 1915 under 1. verdenskrig. En kombineret fransk/britisk operation blev sat i værk for at erobre den osmanniske hovedstad Konstantinopel (I dag Istanbul). Forsøget mislykkedes dog, og man anslår, at 131.000 soldater døde og 262.000 blev såret.
Rusland, et af de allierede lande under krigen, havde problemer med sine forsyningsruter over havet. Østersøen blev kontrolleret af den tyske flåde, mens Sortehavets eneste indgang var gennem Bosporusstrædet, som blev kontrolleret af det Osmanniske Rige.
Sidst i 1914 var vestfronten i Frankrig og Belgien reelt blevet totalt stillestående. En ny front var derfor nødvendig. Samtidig håbede de allierede, at man ved at angribe osmannerne kunne trække Bulgarien og Grækenland ind i krigen på allieret side.
Et første forslag om at angribe Tyrkiet var allerede blevet fremsat af en fransk minister i november 1914, men det fik ikke støtte. Senere samme måned foreslog den daværende marineminister (på engelsk kaldet First Lord of the Admiralty) Winston Churchill et angreb på Dardanellerne. En plan for et angreb og invasion af Gallipoli halvøen blev godkendt af det britiske kabinet i januar 1915. Den britiske krigsminister, Lord Kitchener, udpegede General Ian Hamilton til at kommandere den styrke, der skulle gennemføre angrebet.
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 12
Siegbert Tarrasch, 5. marts 1862 - 17. februar 1934) var tysk stormester i skak. Han var af jødisk herkomst, læge og patriotisk tysker, som ønskede at lade sin indsats være til gavn for Tyskland og tysk skak. Han mistede en søn under 1. verdenskrig, men måtte i slutningen af sit liv opleve begyndelsen på nazisternes forfølgelse af de tyske jøder.
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var Tarrasch en af verdens stærkeste spillere, der vandt adskillige store, internationale skakturneringer. I 1903 havde han vundet 7 af de 13 turneringer, han havde deltaget i, flere end nogen anden. Han blev dog en af de førende stormestre, som det ikke lykkedes at blive skakverdensmester. Han kom først til at spille om mesterskabet, da han ikke længere var på sin spillemæssige højde. Tarrasch havde stor betydning som skakskribent og er blevet kaldt Tysklands skaklærer (Praeceptor Germaniae), og som skakpædagog har han haft blivende betydning i hele verden, omend der allerede i hans levetid fremkom nye, såkaldte hypermoderne idéer, som han ikke helt forstod, og som i lang tid stillede hans indsats lidt i skyggen. Læs mere
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 13
Holmens Kirke ligger i det indre København, ved Holmens Kanal, som, på trods af navnet, er en gade.
I middelalderen lå der nord for Slotsholmen i København en anden holm (ø), kaldet Bremerholm, eller i daglig tale Holmen. I 1500-tallet blev det indre sejlløb, Dybet, fyldt op, så området teknisk set ikke længere var en ø. En kanal - Holmens Kanal - som gik fra Slotsholmskanalen, omtrent fra den nuværende Børsbro op til, hvor det Kgl. Teater nu ligger, gav dog, sammen med Nyhavn, den ydre del af området karakter af en halvø. På denne halvø anlagde Christian d. 3. et orlogsværft, som blev synonymt med navnet Holmen.
Da orlogsværftet flyttede til Nyholm på Christianshavn flyttede navnet Holmen med, og Bremerholm blev derefter kaldt Gammelholm, et navn, der dog synes at være gået lidt ud af brug. Holmens Kanal blev fyldt op i 1860'erne, men navnet lever videre som gadenavn, ligesom Bremerholm gør det. Læs mere
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 14
Landboreformerne 1700–1850. I begyndelsen af 1700-tallet og mange år frem led bondestanden hårdt under umulige og kummerlige vilkår.
Hoveri, jordfællesskab, stavnsbånd og tiendeydelser lagde store hindringer for den almene bondestands muligheder for et forbedret agerbrug og øget produktion.
Der blev lagt et yderligere pres på bondestanden, da befolkningstallet i denne periode var stigende, og efterspørgslen fra udlandet var stor på grund af de mange krige, der foregik i denne periode. Man var nødt til at øge produktionen i landbruget, da det netop var dette erhverv, der forsynede hele samfundet med råvarer til manufaktur, håndværk og handel og samtidig skulle brødføde befolkningen.
Det store økonomiske pres på gårdmændene skyldtes de stigende skatter til staten samt et pres fra de store godsejere for at opnå mere hoveri og større fæsteindtægter. På grund af dette store pres havde godsejerne svært ved at få fæstegårdene besat. Bønderne havde ikke tid eller ressourcer dertil. Læs mere…
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 15
Første Mosebog også kaldet Genesis (hebr. בראשית Bereshit "I begyndelsen", gr. Γένεσις Génesis "Begyndelse") er den første bog i Bibelen, både den jødiske Tanakh og kristendommens Gamle Testamente. Den udgør tillige første del af Pentateuken - samlingen af de fem mosebøger. Første Mosebog er kanonisk litteratur i kristendommen, jødedommen og i mindre grad islam, og for troende anset for at have stor åndelig betydning.
Bogen er inddelt i 50 kapitler. De første 11 kapitler udgør den såkaldte urhistorie, som bl.a. indeholder beretningen om verdens og de første menneskers skabelse, syndefaldet og Adam og Evas efterfølgende udstødelse fra da:Edens have, Kains drab på sin broder Abel, Noas Ark og Babelstårnet.
De sidste 39 kapitler indeholder historierne om de tre patriarker: Abraham, Isak og Jakob.
Teksten indeholder den narrative basis og grundlaget for de nationale og religiøse institutioner i Israel, og er en introduktion til landet og folkets historie, love og traditioner. Læs mere
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 16
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 16, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 17
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 17, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 18
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 18, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 19
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 19, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 20
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 20, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 21
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 21, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 22
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 22, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 23
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 23, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 24
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 24, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 25
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 25, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 26
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 26, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 27
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 27, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 28
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 28, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 29
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 29, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 30
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 30, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 31
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 31, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 32
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 32, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 33
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 33, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 34
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 34, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 35
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 35, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 36
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 36, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 37
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 37, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 38
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 38, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 39
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 39, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 40
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 40, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 41
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 41, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 42
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 42, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 43
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 43, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 44
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 44, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 45
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 45, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 46
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 46, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 47
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 47, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 48
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 48, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 49
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 49, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 50
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 50, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 51
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 51, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 52
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 52, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
- Veke 53
Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 53, 2007
Vis - Diskusjon - historikk
