Kalender
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En kalender er et system, der anvendes til at kunne navngive tidsperioder - f.eks. dagene i et år. En kalender er også navnet på den fysiske repræsentation af en dagskalender (spiralkalender, lommekalender...). Den sidste betydning anvendes oftest og kendes af de fleste.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Mange forskellige kalendere
Der har igennem tiderne være mange forskellige kalendere, som har afspejlet samfundets tekniske formåen, traditioner, samt religiøse opfattelser. I dag er den mest udbredte dagskalender den gregorianske, som vi har benyttet i Danmark siden marts 1700. Før da benyttede Danmark den julianske kalender. I den gregorianske kalender er året udover dage/døgn, også inddelt i større perioder; uger og måneder.
En kalender kan også have andre tidsperioder f.eks. årstider. En anden udbredt dagskalender er julekalenderen, som får mindet børn om, at der er 24 dage fra den 1. december til juleaften (den 24. december).
[redigér] Dagskalendere
Dagskalendere er som regel forsøgt synkroniseret til himmelske begivenheder - f.eks. månens faser, solens synlighed og højde over horisonten gennem døgnet. Men disse synkroniseringer er og har været svære at holde styr på. Kalendere gennem tiderne kan hovedsageligt inddeles i fire kategorier: Solkalendere, månekalendere, lunisolarkalendere og arbitrære kalendere.
For folk til alle tider, har en form for kalenderfunktion været vigtig for eksempelvis give svar på:
- hvornår kommer tidevandet?
- hvornår skal afgrødeplanter plantes?
- hvornår skal der fejres mærkedage? - f.eks. solhverv.
[redigér] Kalenderproblemer
Men det er svært at lave en præcis dagskalender og sværhedsgraden giver som regel status til personer, som kan give en fungerende kalender. Igennem tiderne har personer med kalenderevner enddog fået præstestatus, troldmandsstatus eller gudestatus. Det fundamentale problem med kalendere er, at antallet af dage/døgn på et tropisk solår og en månecyklus ikke er præcist heltalligt. Månecyklens ca. 29,531 døgn går heller ikke op i et tropisk solår. Ydermere varierer en døgnlængde lidt gennem året, fordi jordbanen om solen er svagt ellipseformet.
Derfor findes begrebet en middel soldag som er 24 timer 0 minutter og 0 sekunder, der er defineret til at være uforanderlig gennem året.
En soldag er defineret som et døgn fra solen er højest på himlen til næste dag hvor solen er højest på himlen. I praksis varierer en soldag gennem året fra ca. 22 sekunder kortere og ca. 29 sekunder længere, pga. baneellipseformen. Mange middel soldage efter hinanden betyder at denne fejl summer sammen så kl.12 er op til ca. 14 minutter for sen og ca. 17 minutter for tidlig nogle døgn i forhold til solens højeste tidspunkt gennem året.
En helt anden ting er, at jordens egenrotation falder svagt, ca. 0,7 sekunder per år. Det er grunden til at der en gang imellem indsættes et skudsekund (uret viser 23:59:60).
Der går ca. 365,2425 døgn på et år. Solkalendere bliver derfor nødt til at lappe på antallet af dage på et år; f.eks. ved at året nogle gange er 365 døgn og ca. hvert fjerde år er 366 døgn. Det er grunden til at vi nogle gange har en skuddag. Det samme problem har andre kalendertyper, som skal være synkroniseret med både døgnet - og en eller anden periodisk himmelsk begivenhed. En lunisolarkalender har af samme grund nogle gange en skudmåned. Hvis eller når man ikke lapper tilstrækkeligt, vil årstiderne eller månecyklen ikke passe efter et stykke tid.
Den bedste dagskalender er én som lapper med måde og på de "rigtige" tidspunkter, så mange vigtige begivenheder respekteres. Men vigtige begivenheder er bestemt af samfundets kultur (incl. religion) og "den bedste" dagskalender vil derfor være forskellig i forskellige kulturer.
[redigér] Gregorianske kalender
Vores gregorianske kalender har 12 måneder, hvor det sikkert har været hensigten, at månederne skulle have været synkroniseret med månecyklen, men det er den ikke. Kalenderen er et "kludetæppe" fra tidligere kalendere; f.eks. var december måned oprindelig den tiende måned - i dag er det den tolvte. Vores kalender kunne være synkroniseret med solhverv, så 1. januar var vintersolhvervsdag, men er det ikke. Herudover falder vintersolhverv nogle gange på den 21. december og andre gange på 22. december.
[redigér] Kirkeårets kalender
Den kristne kalender for kirkeåret følger den gregorianske kalender, men de vigtige mærkedage og højtider (f.eks. påske og pinse) følger månefaserne.
[redigér] Kalendersystemer
[redigér] Solkalendere
- Bahá'í kalender (også kaldet Badí kalenderen)
- Gregorianske kalender
- Julianske kalender
[redigér] Månekalendere
- Muslimske kalender (Hedjrikalenderen)
[redigér] Lunisolarkalendere
- Jødiske kalender
- Kinesiske kalender
- Hinduiske kalender
[redigér] Arbitrære kalendere
[redigér] Ukendt indplacering
- Aztekkalenderen
- Babylonske kalender
- Byzantiske kalender
- Franske revolutionskalender
- Oldgræsk kalender
- Mayaernes kalender -> Solkalender
- Persiske kalender
- Romerske kalender
- Sovjetiske revolutionskalender
- Vikingernes kalender
- Zoroastrisk kalender
[redigér] Se også
- Forklaringen under måned
- Almanakker
