Achilleus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Achilleus er i græsk mytologi søn af Peleus og Thetis. Peleus var en stor græsk sagnhelt næsten på højde med sin søn og skulle eftersigende også have været søn af Zeus. Thetis var en havgudinde - helt præcist en nereide. Det betyder at hun var datter af havguden Nereus. Hun skulle have været meget smuk og bliver flere gange i Iliaden omtalt som "den sølverfodede". Zeus skulle angiveligt have haft et svagt punkt for hende da man i Iliaden oplever hende sno ham om sin lillefinger. Det var også derfor at han fik sat hendes ægteskab med den store græske helt, Peleus, i stand. Achilleus blev af Thetis dyppet i Styx og blev således usårlig der hvor vandet rørte ham. Thetis holdt ham dog i anklerne og hans hæl blev derfor ikke dyppet - hælen blev hans ømme punkt som ledte til hans fald. Heraf kommer navnet akillessenen, og udtrykket akilleshæl for et menneskes svageste punkt.

Achilleus optræder i Iliaden, hvor han kæmper med Achaierne (grækerne) mod trojanerne (Ilion = Troja). Han skændes med Agamemnon og skænderiet resulterer i at Agamemnon fratager Achilleus hans krigsbytte, en smuk ung pige ved navn Briseis, der bliver omtalt som "den stramtombæltede". Herefter nægter Achilleus at deltage i kampen, hvilket fører til talrige tab da hans uovertrufne evner som soldat ikke kan undværes. Da hans bedste ven, Patroklos, bliver dræbt af Hektor genindtager han sin plads i rækkerne for at få hævn. Han dræber senere Hektor og da Troja står for fald og i flammer, dræber Hektors bror, Paris, Achilleus ved at sende en pil direkte i hans hæl som var hans eneste dødelige punkt. Dette ved man dog ikke fra Iliaden, da den slutter med Hektors begravelse.