Almindelig Kristtorn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Kristtorn har smukke blade og frugter (kun hunplanter!).
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Almindelig Kristtorn (Ilex aquifolium) er et lille stedsegrønt træ med en stivgrenet, opret vækstform. Barken er først grøn, men bliver senere lysebrun for at slutte som koksgrå. Bladene er modsatte og helrandede med sylespidse randtorne. Blade på blomstrende grene mangler dog i reglen alle randtorne bortset fra den yderste spids. Blomsterne er hvide og sidder i fåtallige stande i bladhjørnerne. Kristtorn har i reglen rent hanlige eller rent hunlige individer, så de røde bær ses kun på bestemte planter.
- Ikke-synlige træk
Hovedroden er en tyk pælerod, der går dybt ned. Smårødderne er filtede og ligger lige under jordoverfladen. Nogle få planter har både han- og hunblomster sammen.
- Størrelse
10 x 3 m (15 x 5 cm/år).
- Hjemsted
Almindelig Kristtorn gror på fugtig bund som underskov i ege-avnbøgeskove i det vestlige Europa og i Lilleasien. Planten hører hjemme i skyggen under større træer, og den ses ofte under en ikke alt for tæt bøgeskov. Sammen med Almindelig Taks (Taxus baccata) er den blandt de få planter, der kan trives under Almindelig Bøg (Fagus sylvatica). Kristtorn kan ikke lide vedvarede temperaturer under ÷25°C, og det er derfor at Kristtorn har en udbredelse der er afhængig af havets mildhed.
- Anvendelse
Planten er afholdt og velegnet som have- og parkplante. De flotte blade og bær gør den til et yndet dekorationsemne hen under juletid, og det mørkegrønne "look" klæder haven ved vintertid. Desuden holder drosselfugle (Solsort, Sjagger, Misteldrossel og Vindrossel) meget af bærrene.
[redigér] Litteratur
- Fred C. Galle: Hollies. The Genus Ilex, 1997, ISBN 088192380X
[redigér] Kilde
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).