Ayn Rand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Ayn Rand (2. februar 1905 – 6. marts 1982). Gift 1929, ingen børn. Russisk/amerikansk kvindelig forfatter og filosof, bedst kendt for sin filosofi kaldet objektivisme og bøgerne Kun den stærke er fri (originaltitel: The Fountainhead) og - og verden skælvede (originaltitel: Atlas Shrugged).

Indholdsfortegnelse

1 De unge år
2 Karriere
3 Ayn Rand-renæssance
4 Bibliografi
- 4.1 Fiktion
- 4.2 Ikke-fiktion
5 Eksterne henvisninger

[redigér] De unge år

Født Алиса Зиновьевна Розенбаум (Alisa Sinovjevna Rosenbaum) i St. Petersborg i Rusland som den ældste af tre døtre af en jødisk, men hovedsageligt agnostisk, familie. Hendes forældre var Sinovij Sakharovitj Rosenbaum og Anna Borisovna Rosenbaum, og hendes to yngre søstre var Natasja (1907) og Eleanora "Nora" (1910). I sine yngre år var hun øjenvidne til store sociale og politiske omvæltninger, ikke mindst i form af de to russiske revolutioner; den demokratiske Kerenskij-revolution - som hun støttede - og kort efter, i 1917, den bolsjevistiske modrevolution - som hun fordømte fra det første. Og netop den kommunistiske revolution og det efterfølgende sovjetiske regime kom til at koste hende og familien mange sorger og lidelser. Først, for at undslippe kampene, flygtede familien til Krim-halvøen, hvor hun færdiggjorde grundskolen. Senere efter den kommunistiske magtovertagelse blev familiens apotek og levebrød konfiskeret, hvilke bragte dem i alvorlige økonomiske problemer og periodevis på sultepunktet. Hendes personlige oplevelser af det nådelsløse kommunistiske regime var med til at forme hendes politiske livsbane. Ayn Rand emigrerede til USA i 1925, resten af familien, på nær Eleanora, døde alle under Anden Verdenskrig. Eleanora døde i 1999.

Fra en tidlig alder fattede Ayn Rand en interesse for litteratur og film, og op igennem sin barndom læste hun mange af de klassiske romantiske forfattere, Sir Walter Scott, Alexandre Dumas, Victor Hugo – senere beskrev hun Victor Hugo som sin favoritforfatter. På St. Petersborgs Universitet læste hun filosofi og historie, og var her mest optaget af Edmond Rostand, Friedrich Schiller og Fjodor Dostojevskij, såvel som filosofferne Nietzsche (Således talte Zarathustra) og især Aristoteles (Organon (Logik)) som hun anså som verdenshistoriens mest afgørende filosof. I 1924 optoges hun på fakultetet for dramaturgi for at studere til filmmanuskriptforfatter. Men i 1925 blev hun tildelt et visum til USA for at besøge familie, og efter et kort ophold hos noget familie i Chicago besluttede hun sig for aldrig at vende tilbage til Sovjet – hvis kommunistiske regime hun afskyede. I stedet tog hun til Los Angeles/Hollywood for at forsøge sig som filmmanuskriptforfatter og ændrede i den forbindelse sit navn til "Ayn Rand". "Ayn" er en tilpasning af det finske navn "Aino", og "Rand" kommer sandsynligvis af at hendes oprindelige navn Alisa Sinovjevna Rosenbaum.

I Hollywood startede Ayn Rand med at tage forskelligt forefaldende arbejde, det var her, hun som statist i en indspilning af Cecil B. DeMilles King of Kings, opsøgte sin kommende mand, skuespilleren Frank O'Connor. De to blev gift i 1929, og i 1931 blev Ayn Rand amerikansk statsborger.

[redigér] Karriere

Hendes første professionelle succes som forfatter kom i 1932 med salget af filmanuskriptet Red Pawn til filmselskabet Universal Studios. I 1934 skrev hun stykket The Night of January 16th som hun hanvde stor success med, og i 1936 udgav hun romanerne Vi der lever (originaltitel: We the Living) og i 1938 Anthem. Grundet især Vi der lever’s anti-kommunistiske tema (selvbiografisk beskrivelse af det kommunistiske regimes brutalitet) og det politiske klima i 1930’ernes, hvor amerikanske intellektuelle ofte var pro-kommunistiske og forblændede af Sovjet, var bøgerne svære at få udgivet og blev begge dårligt modtaget med meget negativ omtale til følge. Anthem kunne ikke engang udgives i USA, men måtte udgives af et engelsk forlag. Ayn Rand beskriver selv Vi der lever som hendes mest selvbiografiske roman, men hverken Vi der lever eller Anthem, skrevet før hun fandt hendes egen stil, kan betegnes som værende repræsentative for hendes forfatterskab. Vi der lever blev senere, uden Ayn Rands tilladelse, filmatiseret i Italien som Noi vivi og Addio, Kira, men blev dog hurtigt censureret, efter det blev åbenbart for fascisterne, at de var lige så antifascistiske som de var antikommunistiske. Filmene blev genredigeret, nu med Ayn Rands tilladelse, og genudgivet i 1986.

I 1935 startede Ayn Rand på Kun den stærke er fri, som i modsætning til Vi der lever’s politiske tema, tog udgangspunkt i etiske dilemmaer; frihed, uafhængighed og personlig integritet. Bogens hovedperson, Howard Roark, er første instans af Ayn Rands gennemgående arketype af den ideelle mand, der gennem personlig integritet og stræben formår at sætte sine ideer igennem. Kun den stærke er fri skulle tage hende syv år at færdiggøre, og som med hendes tidligere bøger vise sig ualmindelige svær at få udgivet. Tolv forlag afviste Kun den stærke er fri, før den i 1943 blev taget op af Bobbs-Merrill. Men trods disse besværligheder samt dårlig modtagelse af kritikere og tidens intellektuelle, begyndte salget langsomt at tage fart, hovedsagligt gennem mund-til-mund-anbefalinger, og endte med at blive en verdensomspændende bestseller og give Ayn Rand blivende finansiel uafhængighed. Kun den stærke er fri blev filmatiseret i 1949 med Gary Cooper og Patricia Neal i hovedrollerne, et stykke Ayn Rand selv skrev filmmanuskriptet til.

Ayn Rands næste, største og mest ambitiøse bog, -og verden skælvede (Atlas Shrugged), påbegyndt i 1946, blev udgivet af forlaget Random House i 1957 og blev omgående en øjeblikkelig international bestseller. -og verden skælvede anses som hendes mest gennemførte og komplette udførelse i fiktion af filosofien objektivisme og i appendikset til -og verden skælvede findes denne korte opremsning af hendes filosofi:

”Min filosofi, i sin essens, er konceptet af mennesket som heroisk skabning, med egen lykke som moralsk formål med livet, med produktiv skabelse som dets mest noble aktivitet, og logik som det eneste absolutte.”

Bogens tema er menneskets rolle i samfundet. Og Ann Rand opstiller den kapitalistiske iværksætter og industrialist som et af de mest ærværdige medlemmer af samfundet og modsatte sig med alt hvad hun havde den populære dæmonisering af samme. I -og verden skælvede forestiller hun sig således en verden, hvor amerikanske industrialister går i strejke og trækker sig tilbage fra samfundet, hvorefter den amerikanske økonomi langsomt men sikkert begynder at kollapse, godt hjulpet på vej af statens forsøg på at adressere problemet ved at indføre flere restriktioner på en allerede restriktiv økonomi. På trods af boges centrale politiske omdrejningspunkt, tager bogen også så forskellige emner op som sex, musik, medicin og menneskelige kunnen.

-og verden skælvede skulle vise sig at være Ayn Rands sidste skønlitterære værk. Under arbejdet flyttede hun og hendes mand til New York, hvor Ayn Rand kom i forbindelse med en række personer der var blevet interesseret i hende filosofiske tanker og sammen skabte de objektivisme-bevægelsen til at udbrede hendes filosofi. Denne gruppe mennesker omfattede bl.a. Nathaniel Branden, hans kone Barbara, Leonard Peikoff og Alan Greenspan – senere USAs centralbankdirektør.

I 1960’erne og 1970’erne skrev og foredrog Ayn Rand om sin filosofi. Hendes essays i denne periode blev for størstedelen udgivet i tidsskriftet The Objectivist Newsletter (1962–1965), og senere det større The Objectivist, (1966–1971), og til slut The Ayn Rand Letter (1971-1976)

Ayn Rands gravsted Kensico Cemetery, New York.

Frank O'Connor, Ayn Rands mand, døde i 1979. Ayn Rand døde af hjerteslag den 6. marts 1982 i sin lejlighed i New York. Hun er begravet i Kenisco Cemetery, Valhalla, New York, ved siden af sin mand.

[redigér] Ayn Rand-renæssance

Mere end to årtier efter sin død har Ayn Rand de sidste år oplevet noget, der kunne minde om en renæssance, med en stigende interesse for hendes ideer og et stigende salg af hendes bøger. Alene sidste år blev der solgt over en halv million af Ayn Rands bøger. I alt er der solgt over 23 millioner eksemplarer.

I 2003 fik de to administrerende direktører for Saxo Bank, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, optrykt Atlas Shrugged med eget omslag og forord i 10.000 eksemplarer, og sendte den ud til alle ministre, borgmestre og amtsborgmestre, til virksomhedslederne i Danmarks to tusind største virksomheder; til diverse meningsdannere, samt til kunderne.

Ayn Rand har leveret inspiration til Neil Peart, trommeslager og tekstforfatter i det canadiske rockband Rush.

[redigér] Bibliografi

[redigér] Fiktion

Night of January 16th (1934)
Vi der lever (We The Living) (1936) udgivet i Danmark af Høst & Søns Forlag
Anthem (1938) ("Hymne")
Kun den stærke er fri (The Fountainhead) (1943) udgivet i Danmark af Høst & Søns Forlag
-og verden skælvede (Atlas Shrugged ) (1957)
Three Plays (udgivet posthumt 2005)

[redigér] Ikke-fiktion

For the New Intellectual (1961)
The Virtue of Selfishness (with Nathaniel Branden) (1964)
Capitalism: The Unknown Ideal (with Nathaniel Branden, Alan Greenspan, and Robert Hessen) (1966)
Introduction to Objectivist Epistemology (1967)
The Romantic Manifesto (1969)
The New Left: The Anti-Industrial Revolution (1971)
Philosophy: Who Needs It (1982)
The Early Ayn Rand (udgivet posthumt, redigeret og kommenteret af Leonard Peikoff) (1984)
The Voice of Reason: Essays in Objectivist Thought (udgivet posthumt, redigeret af Leonard Peikoff; yderligere essays af Leonard Peikoff og Peter Schwartz) (1989)
Introduction to Objectivist Epistemology second edition (udgivet posthumt, redigeret af Harry Binswanger; yderligere materiale af Leonard Peikoff) (1990)
Letters of Ayn Rand (udgivet posthumt, redigeret af Michael S. Berliner) (1995)
Journals of Ayn Rand (udgivet posthumt, redigeret af David Harriman) (1997)
Ayn Rand's Marginalia : Her Critical Comments on the Writings of over Twenty Authors (udgivet posthumt, redigeret af Robert Mayhew) (1998)
The Ayn Rand Column: Written for the Los Angeles Times (udgivet posthumt, redigeret af Peter Schwartz) (1998)
Russian Writings on Hollywood (udgivet posthumt, redigeret af Michael S. Berliner) (1999)
Return of the Primitive: The Anti-Industrial Revolution (udgivet posthumt, udvidet udgave af The New Left; redigeret og med yderligere essays af Peter Schwartz) (1999)
The Art of Fiction (udgivet posthumt, redigeret af Tore Boeckmann) (2000)
The Art of Nonfiction (udgivet posthumt, redigeret af Robert Mayhew) (2001)
The Objectivism Research CD-ROM (udgivet posthumt, samling af de fleste af Rands værker på CD-ROM) (2001)
Ayn Rand Answers (udgivet posthumt 2005)

[redigér] Eksterne henvisninger

Danske

Engelske

General information

Organizations promoting Ayn Rand's philosophy

Articles

Ayn Rand Has Finally Caught the Attention of Scholars by Jeff Sharplet
The Heirs of Ayn Rand by Scott McLemee An article published in Lingua Franca which covers the arc of her publishing career, while alive and posthomous, as well as the continuing scholarship.

Articles critical of Ayn Rand

The Sociology of the Ayn Rand Cult by Murray Rothbard Written in 1972, this was the first piece of Rand revisionism from the libertarian standpoint.
The Unlikeliest Cult in History by Michael Shermer

Rand's associates

Online groups and blogs

TIA Daily — Daily news and commentary from the Objectivist perspective by e-mail
Ayn Rand Admirers — The Atlasphere: Member directory, dating service, columns, and news for admirers of Rand's novels
ObjectivismOnline.Net — Contains forums, blogs, essays, chat room, and a wiki on Objectivism
Sense Of Life Objectivists — Online columns and discussion, by and for Objectivists
The Forum for Ayn Rand Fans
Objectivist Blogs — A list of Rand-influenced bloggers
Harry Binswanger List — E-mail-based discussion group
Randex — Index of online media references to Ayn Rand and Objectivism
Objectivism.net — Ayn Rand on CD-ROM, and good links
The Objectivism Wiki
Ayn Rand 100 Tribute — includes reference to a tribute album, "Concerto of Deliverance", inspired by Rand's words describing such music.
ARI Watch — Seeks to differentiate positions of Ayn Rand Institute from those expressed in Rand's writings and promote the latter.

Rand's writing and speeches

Anthem — The complete text of the novel, which has fallen into the public domain
Atlas Shrugged — Book outline
The Fountainhead — Book outline
We The Living — Book outline
"Philosophy: Who Needs It?" — Address To The Graduating Class Of The United States Military Academy at West Point, New York - March 6, 1974
Rand's HUAC testimony — Transcript
We the Living — Video outline
Rand featured on C-Span's "American Writers" — RealVideo discussions on Rand's writing

Hentet fra "http://da.wikipedia.org../../../a/y/n/Ayn_Rand_c548.html"