Bilfærge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bilfærger er - som navnet siger - kendetegnet ved en opbygning, der gør dem i stand til at transportere biler fra en havn til en anden.

De mest primitive flodfærger er praktisk taget kun en hul jernramme med en motor, der kan drive den frem og tilbage over et vandareal med én eller flere biler stående på toppen. Mange flodfærger af denne type er skrå i enderne, så de simpelthen sejler med relativt høj hastighed op på flodbredden, så man (næsten) tørskoet kan komme i land.

Andre færger drives af et wiresystem opsat over vandløbet, hvor man ved maskinkraft eller håndkraft trækker fartøjet over vandet. Det kan diskuteres, hvorvidt dette er en egentlig færge eller blot en pram.

I den anden ende af spektret findes store skibe med flere bildæk. Bildæk er her et udtryk for etager, der er beregnet til bilparkering under overfarten. De har som regel en landgangsbro, der klappes ned på en rampe i et færgeleje. Oftest er der en bro i hver ende af det dæk, der passer bedst med terrænhøjden, men man ser også skibe med bro i siden, skibe der kun har bro i den ene ende og skibe med flere broer til hvert sit dæk. Sidstnævnte gør, at skibet hurtigere kan tømmes for biler og fyldes igen.

Allerstørst i registeret er bilfabrikkernes leveringsskibe, der er beregnet til at transportere fabriksnye biler ud til bilterminaler verden over. Disse er ikke beregnet til passagerbefordring, og de er vel nærmere at betragte som fragtskibe, selvom opbygningen klart fører dem ind i kategorien bilfærger.

Der er mange nationale regler for bilfærgers opbygning og sikkerhedsudstyr på verdensplan. Dog skal alle fartøjer opfylde kravene fra et klassifikationsselskab og IMOs SOLAS konvention.

I Østersøen er der bl.a. efter bilfærgen Estonias forlis øst for Sverige foretaget regelændringer i forbindelse med frie vandoverflader på vogndækket, låseanodninger, alarmer etc. for bovporten, landgangsbroen/ bovklappen, således at bildækket bliver holdt frit for vand hvis muligt, selvom bovporten bliver beskadiget ved en forkert sø, kollision eller andet.

Estonia sank i en tragisk ulykke i en vinterstorm, hvor bølgerne rev bovporten op, og bildækket derefter fyldtes med vand.

Tilsvarende er der indført regler for surring af løstrailere og indretning af ballastsystemer, efter at flere færger er kæntret, fordi bilerne i høj sø er skredet over i den ene side af færgen.

I de senere år har hurtigtgående katamaranfærger sat nye standarder for biltransport til søs. Herhjemme kendes bl.a. Mols-Linien og Bornholmstrafikken for katamaraner til biltransport. Scandlines Cat-Link V (i dag hedder den Master Cat) har siden 20. juli 1998 ført det Blå Bånd for hurtigste sejlads over Nordatlanten mellem Bishop Rock, England, og Ambrose fyrskib i USA, og Bornholmstrafikkens færge Villum Clausen kom i Guinness Rekordbog, da den på sin jomfrutur fra værftet i Australien dels satte hastighedsrekord i topfart, dels sejlede længst på 24 timer.

Katamaranens fordel er, at dækket mellem de to skrog virker efter samme princip som en flyvinge, så færgen løftes højere op i vandet. Dette mindsker modstanden, så der er bedre kraftoverskud til at komme op i fart.

Alt efter færgerutens længde er der mere eller mindre service ombord. På korte ruter er der muligvis et antal siddepladser til dem, der stiger ud af bilen under overfarten. Lange ruter har både cafeteria, restaurant, kiosk og kahytter til de passagerer, der ønsker at sove under overfarten.

Flere steder kombineres bilfærger og jernbanefærger, således at togstammer køres ombord først, hvorefter man fylder "hullerne" op med biler. Alternativt holder tog og biler på hver sit dæk.

Mange steder har man indset, at 4½ meters frihøjde til lastbiler og busser er spildplads på de afgange, hvor der ikke er høje køretøjer med, og man har så monteret såkaldte hængedæk, der enten kan klappes op på siden eller løftes op i loftet, når de ikke bruges, og de klappes ned når, behovet er der.

Foran færgens navn skrives ofte M/F for Motor Ferry eller, i Danmark, H/F for HurtigFærge (Ovennævnte Villum Clausen er en H/F). Mere klassisk bruges M/S for Motor Ship.