Champagnemesser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Champagnemesserne er betegnelsen for en gruppe af middelalderlige handelsmesser i det franske grevskab Champagne (del af den nutidige region Champagne-Ardenne).

Fra 1100-tallet og frem oplevede Europa nord for Alperne en handels-sammensmeltning med Middelhavets handelssystem. Centrum for denne proces var i første omgang Champagnemesserne.

En messe var i middelalderen et regelmæssigt afholdt møde mellem købmænd fra et stort område. Normalt strakte en messe sig over flere dage (eller endda uger) og blev afholdt en eller to gange årligt. Som juridisk handelsinstitution opstod messerne i Vesteuropa efter den urolig tids vikingeangreb. De var under en herres beskyttelse (og udnyttelse), og mange opstod nær ved klostre, der ofte tiltrak handel og håndværk. Mod slutningen af 1000-tallet og i begyndelsen af 1100-tallet øgedes messernes antal, og der opstod to nordeuropæiske messe-cykluser: en i Flandern og en i Champagne-området.

En messe-cyklus bestod af en række messer afholdt nær ved hinanden med korte mellemrum. I Flandern bestod cyklusen, der var etableret omkring 1125, af messerne i Lille, Messines, Ypres, Thourout og Brügge. Deres betydning mindskedes dog efterhånden som de flamske byer voksede og dermed afløste messerne som centre for den flamske handel.

Messe-cyklusen i Champagne bevarede derimod sin internationale betydning helt frem mod 1300. Hver messe varede seks uger og rækkefølgen var følgende: umiddelbart efter nytår var der messe i Lagny ved Marne-floden nær Paris. Derefter fulgte Bar-sur-Aube med begyndelse midt i fasten, Provins-messen i Kristi Himmelfarts-ugen, Troyes efter Sankthans-festen 24. juni, så Provins igen 14. september og endelig nok en gang Troyes 2. november.

Når det netop blev Champagne-messerne, der blev centrum for vareudvekslingen mellem italienske og nordeuropæiske købmænd, var det primært af to årsager: beliggenhed og tilstedeværelsen af et stærkt centralt styre i området.

Messerne var placeret langs en kort rute mellem Italien og Flandern, der i perioden oplevede en voksende samhandel. Ruten gik fra Rhône-dalen over land til pariserflodernes hovedløb og derpå nordpå til Lille og Arras. Dermed var Champagne-området et passende mødested for handlende fra de to områder. Tilsyneladende var det dog først i slutningen af 1100-tallet, at italienerne dukkede op på messerne, der i begyndelsen af 1100-tallet havde udviklet sig som regionale messer, der bl.a. var vigtigte hestemarkeder.

Den politiske stabilitet i området blev sikret af greverne af Champagne, der i løbet af 1000-tallet havde fået et solidt greb om området. Dermed kunne man sikre købmændenes sikkerhed, mens de var i området for at handle.

[redigér] Litteratur

• Georges Duby: The Early Growth of the European Economy: Warriors and Peasants from the Seventh to the Twelfth Century, New York 1979
• Elisabeth M. Hallam: Capetian France 987-1328,London og New York 1980
• N.J.G. Pounds: An economic history of medieval Europe, London og New York 1974