Sankthans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Sankt Hans-bål (billede fra Mäntsälä, Finland)

Højtiden sankthans er opkaldt efter personen Sankt Hans der er det danske helgennavn for Johannes Døberen.

Den 24. juni er sankthansdag (Skt. Hans' dag), og derfor afholdes sankthansaften den 23. juni om aftenen. Sankthans var den vigtigste af midsommerens fester i Norden, med spil, dans og drik. Kirken og øvrigheden gjorde i 1500-tallet, hvad de kunne for at stoppe de folkelige forlystelser.

Nu om dage markeres sankthans både ved offentlige og private arrangementer. Mange foreninger afholder arrangementer. Et typisk program omfatter antændelse af bålet, en tale ved bålet, og at de fremmødte synger Midsommervisen. Fyrværkeri ved midnat kan også indgå i programmet. Talen vil ofte blive fremført af en person, der er kendt i lokalområdet.

På bålet er der traditionelt placeret en figur, der skal ligne en heks. Heksene flyver i følge overleveringen til Bloksbjerg i Harzen sankthansaften og -nat. Tidligere var denne nat fyldt med ondskab og magiske naturkræfter, som man skulle vare sig for. Bålet tændtes for at afværge hekse og andet ondt. Afværgebålet skulle, for at være særligt kraftfuldt, antændes med såkaldt nødild, dvs. ild lavet fra bunden. Til sankthans var mange hellige kilders magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede derfor i dagene omkring midsommerfesten dertil.

Tøjheksen på bålet er en senere tradition, der først blev almindelig i det 20. århundrede. Midsommervisen af Holger Drachmann stammer fra et teaterstykke. Visen blev så vidt vides første gang sunget til Sankt Hans til en midsommerfest på Jelling Seminarium omkring 1900. Shu-Bi-Dua udgav i 1980 sangen på en ny melodi, der også er populær.

Der er mange vejrprofetier knyttet til dagen. For eksempel: