Den guddommelige komedie
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
La Divina Commedia (Den Guddommelige Komedie) er det mest berømte værk af Dante Alighieri, en florentinsk digter, på brudfladen mellem middelalderen og renæssancen, som skulle have gjort en imaginær rejse mod det hinsides. Hans digt var helligt for ham og blev hurtigt omtalt som "gudeligt" af andre. Dante er både auctor (forfatter) og actor (aktør/skuespiller) i sit digt. Han er selv hovedpersonen i et af sine digte, som i lang tid blev kaldt Il Dante.
Værket er ikke komisk, trods titlen. Titlen Commedia som var den oprindelige titel på værket, hentyder til, at historien starter ulykkeligt og slutter i Himmelen hos Gud.
Desuden er fortællingen en komedie (commedia), fordi den er skrevet på italiensk, og ikke på latin, som ellers var kendetegnende for middelalderens tragedier. Den var skrevet for folket.
Dante tager læseren med på en rejse gennem egne, som strækker sig hinsides livet og virkeligheden. Fortællingen om hans rejse foregår i påskeugen i året 1300, hvor han gennemrejser de 3 dødsriger ved hjælp af tre guider: den romerske digter Vergil, Dantes elskede Beatrice og den religiøse reformator Skt. Bernhard af Clairvaux. Bogen er inddelt i 3 dele: Helvede (Inferno), Skærsilden (Purgatorio) og Paradiset (Paradiso). Dante finder til sidst vejen gennem dødsriget op til Guds åsyn.
Dante mente, at skærsilden (Purgatorio) var et bjerg placeret på den modsatte side af Jerusalem, dvs. på den sydlige halvkugle. Dette bjerg skulle, ifølge Dante, være skabt, da Lucifer ramte den modsatte pol af kloden og derved skabte en fordybning (Helvede). Purgatoriet skulle bestå af syv kredse som afsatser på bjerget, som hver var til for renselse for en af de syv dødssynder (frådseri, gerrighed, hovmod, misundelse, sløvsind, vellystighed og vredsind). I Purgatoriet møder Dante dignitarer, som skal renses der, inden de kommer i Himlen (Paradiso)
La Divina Commedia er uden tvivl sin tids vigtigste italienske litterære værk, men også et højdepunkt i verdenslitteraturen. Dantes Poema Sacro, som han selv sagde "både himmel og helvede har bidraget", er litteratur i ordets sande betydning. Digteren har, gennem sin dybsindige forestillingsevne, skabt en poesi, som til hver en tid kan benævnes både "universel" og "personlig". La Divina Commedia er ikke alene en politisk og religiøs manifestation af Dante selv, men også af den sene middelalder, hvor han hørte til. Det deri liggende budskab, som bliver bragt i en velkomponeret og gennemtænkt form, rækker sig mod alle tider og mennesker. Et af de vigtigste eksempler på på middelalderens verdensbillede, på datidens moral og tidens ypperligste digtekunst.
