Dreyfus-affæren
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dreyfus-affæren var en sag mod den franske officer Alfred Dreyfus, som var af jødisk herkomst. Sagen delte det franske samfund i mange år i slutningen af 1800-tallet.
Dreyfus blev den 15. oktober 1894 arresteret for spionage. Selv om han var uskyldig, blev han den 5. januar 1895 dømt til livsvarigt ophold på Djævleøen udfor Guyana i Sydamerika.
Dommen faldt på baggrund af en ikke undertegnet følgeskrivelse, som man mente han havde skrevet, og fandt i første omgang støtte i befolkningen, men da der blev ved med at strømme hemmelige oplysninger til den tyske militærmagt steg tilslutningen til at rense Dreyfus.
På mange måder stod fløjene for og mod Dreyfus mellem venstrefløjen, som støttede republikken, på den ene side og de konservative på den anden side. Dreyfus' modstandere var til en vis grad antisemitter, som var bekymrede for at jødiske finansfyrster fik for stor magt i det franske samfund.
Allerede i juli 1895 opdagede oberstløjtnant Picquart, at det var en major Esterhazy, der havde skrevet følgeskrivelsen; men krigsministeren og generalstaben modsatte sig, at der blev rejst en ny undersøgelse. September 1896 blev det oplyst, at Dreyfus var blevet dømt på aktstykker, der hverken havde været forelagt ham eller hans forsvarer, men kun krigsrettens medlemmer. Følgeskrivelsen blev nogle måneder senere affotograferet og vist i et pariserblad, og 11 af Europas mest ansete skrifteksperter erklærede, at Dreyfus ikke havde skrevet den. Offentliggørelsen foranledigede, at mistanken på ny blev henledt på major Esterhazy, og han blev stillet for retten, men frikendt 11. januar 1898 efter en mere end skandaløst ført proces.
Takket være bl.a. forfatteren Émile Zolas avisartikel "J'accuse" (Jeg anklager), der blev offentliggjort i avisen L'Aurore den 13. januar 1898, blev sagen genoptaget og 3. juni 1899 blev krigsretsdommen kasseret, og en ny sag berammet. Dreyfus blev imidlertid dømt igen, men fik amnesti.
Dreyfus gik i gang med at samle nyt materiale, og i 1904 fik han sagen optaget på ny, og 12. Juli 1904 faldt dommen. Den gik ud på, at ikke en eneste af de beskyldninger, der var rejst mod Dreyfus var sand. Dommen, der var blevet afsagt i Rennes, blev derfor annulleret, fordi den var fældet med urette. Dreyfus blev derpå atter indsat i hæren, udnævnt til major og fik Æreslegionens Ridderkors, som en slags kompensation for 10 års uretmæssig vanære og pinsler.
Edouard Drumont var en fransk antisemit. Hans bog La France Juvie (Det jødiske Frankrig) angreb jødernes rolle i Frankrig , og agiterede for at lukke dem ude fra samfundet. Hans avis «La Libre Parole» havde samme synspunkt.
Drumont tiltrak mange tilhængere og havde sit højdepunkt under Dreyfussagen, og han var en af Dreyfus' mest højlydte modstandere.
