Eik Skaløe
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eik Bjarne Skaløe (født Sørensen, 28. maj 1943 - 15. oktober 1968) var en dansk musiker og sanger i gruppen Steppeulvene, der stod som eksponent for hippiebevægelsen sidst i 1960'erne.
Skaløe voksede op i Københavns Nordvestkvarter. I 1962-63 var han aktiv i Kampagnen mod Atomvåben og som redaktør af tidsskriftet Alternativ. Herefter gled det politiske i baggrunden til fordel for beatniktilværelsens rejseliv og eksperimenter med stoffer, som endte i misbrug og fængsel for apoteksindbrud.
I 1966 grundlagde Eik sammen med Stig Møller Steppeulvene. Da Eik i november 1967 forlod Danmark med kurs mod Afghanistan/Nepal var tanken, at Steppeulvene skulle fortsætte med at spille og fremføre Eiks tekster, uden at han selv deltog direkte. Det blev dog kun til nogle få koncerter, inden gruppen gik i opløsning omkring årsskiftet.
Eik begik selvmord som 25-årig i oktober 1968, på grænsen mellem Indien og Pakistan. I bogen Ønsket om ordliv, som er en samling af Eiks digte, kommenteret af hans søster, står der at han blev fundet død, kun med sin taske og afskedsbreve til familien og til dem der nu skulle finde ham. I bogen er der et billede af hans afskedsbrev. I brevet står der: "To the officials: This is a suicide. There is no one to blame but the evil person inside me. Yours truly, Eik Skaløe" ("Til myndighederne: Dette er et selvmord. Ingen andre har skylden, end den onde person inden i mig. Med venlig hilsen, Eik Skaløe"). Iflg. http://www.ponty.dk/eiksk01.htm "...døde han afmagret og forhutlet ved byen Ferozepore i Indien, nær den pakistanske grænse...".
