Static Wikipedia February 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu

Web Analytics
Cookie Policy Terms and Conditions Nepal - Wikipedia, den frie encyklopædi

Nepal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

नेपाल अधिराज्य
Nepal Adhirajya
Nepals flag Billede:Nepal gov logo.png
(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: जननी जन्मभूमिष्च स्वर्गादिप गरियिस
(Sanskrit:Fædrelandet betyder mere end himmerriget)
Nationalmelodi: Ras Triya Gaan
Nepals placering
Hovedstad Katmandu
27°42′ N 85°19′ E
Største by Katmandu
Officielle sprog Nepalesisk
Regeringsform
Konge
Premierminister
Konstitutionelt monarki
Gyanendra Bir Bikram Shah Dev
Girija Prasad Koirala
Statsdannelse
1768
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
140.800 km² (nr. 94)
2,8
Indbyggertal
 • 2006 anslået

 • 2001 folketælling

 • Tæthed
 
28.287.147 (nr. 40)

23.151.423

200,1/km² (nr. 39)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2004 anslået
6,68 mia. USD (nr. 114)
1.500 USD (nr. 156)
Valuta Nepalesisk rupee (NPR)
Tidszone
 • Sommer (DST)
(UTC+5:45)
(UTC+5:45)
Internetdomæne .np
Telefonkode +977
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Nepal, (nəˈpɑːl) hed indtil 15. januar 2007 officielt Kongeriget Nepal, og var et monarki i Himalaya. Landet ligger mellem Indien i øst, vest og syd og Tibet mod nord. Fra den 15. januar blev kong Gyanendra frataget sine beføjelser og premierminister Girija Prasad Koirala udpeget til officiel statsleder, indtil en folkeafstemning i juni 2007 indeligt afgør monarkiets status. Mere end 80% af nepaleserne er hinduer, hvilket er en højere procentdel end indiske hinduer, hvilket gør gør det til det mest hinduistiske land i forhold til befolkningstallet. Ca. 15% af befolkningen er buddhister.

Verdens højeste bjerg, Mount Everest, lokalt kendt som Sagarmatha, ligger på grænsen mellem Nepal og Kina. Landets tre største byer, Katmandu, Patan og Bhaktapur, ligger i Katmandudalen. En anden vigtig by er Pokhara, udgangspunkt for ture til Annapurna, verdens 10. højeste bjerg. 10 af de 16 højeste bjerge i verden ligger i Nepal. Den politiske situation i Nepal har i de seneste år været præget af en voldelig konflikt mellem kong Gyanendra og hans regering på den ene side og Nepals kommunistiske parti (maoist) (maoisterne) på den anden side, mens de demokratiske politiske partier havde lidt svært ved at finde en klar placering i konflikten. Efter en aftale i 2006 mellem de politiske partier og maoisterne blev kongen manøvreret ud på et sidespor, og der er indgået en fredsaftale, en midlertidig forfatning er klar og der afholdes valg i juni 2007 til en forfatningsgivende forsamling, der bl.a. skal tage stilling til monarkiets fremtidige rolle i Nepal.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Nationalvåben

Teksten under rigsvåbnet er Nepals nationale motto, der er skrevet på Sanskrit: "Janani Janmabhumishcha Swargadapi Gariyasi". Den danske oversættelse lyder: "Vort fædreland og Moder Jord er vigtigere end det himmelske kongerige". Den 30 december 2006 fik Nepal et nyt rigsvåben, hvor alle kongelige symboler var fjernet. Det nationale motto blev opretholdholdt.

[redigér] Kultur

Sproget nepali er et indoeuropæisk sprog som skrives med devanagari, det mest udbredte indiske alfabet. Nepali tales af ca. 60 % af befolkningen. Udover nepali regner man med 12 andre større sprog, og totalt 40 sprog og dialekter. Skønt hovedparten af befolkningen taler indoeuropæiske sprog (af indisk afstamning), så taler mange etniske minoritetsgrupper sprog, der tilhører tibeto-burmanske sproggrupper og ganske enkelte taler dravidiske sprog.

Den nepalesiske hinduisme, som er statsreligion er blandet med buddhisme betydligt mere end i andre hinduiske områder i verden. 89,5% af befolkningen regner sig som hinduer, mens 5,3% er buddhister og 2,7% er muslimer.

[redigér] Politik

Indtil 1990 var Nepal et enevældigt monarki med kongen som højeste myndighed. I 1990 gik kong Birendra med til store reformer der bl.a. førte til indførelsen af konstitutionelt monarki med kongen som statsleder og en premierminister som regeringsleder.

Nepals lovgivende forsamling er et tokammerssystem bestående af Repræsentanternes Hus og et Nationalt Råd. Repræsentanternes hus har 205 medlemmer valgt direkte af folket. Det Nationale Råd har 60 medlemmer, 10 nomineret af kongen, 35 valgt af Repræsentanternes hus og de sidste 15 valgt af et valgråd sammensat af folk fra landsbyer og byer. Medlemmer vælges for en fem års periode. Alle nepalesiske borgere over 18 år har stemmeret.

I den demokratiske forfatning fra 1990 var indføjet en undtagelsesbestemmelse, som gav kongen bemyndigelse til - i en undtagelsessituation - at afsætte regeringen, opløse parlament og selv overtage magten. Denne mulighed udnyttede Kong Gyanendra da den siddende regering ikke var i stand til at løse den igangværende konflikt med maoisterne. Skønt det hurtigt viste sig, at kongens indgreb blot gjorde ondt værre, så søgte kong Gyanendra at fastholde og intensivere sit greb om magten. Dette resulterede i at alle demokratiske politiske partier samledes i en alliance (Syv-parti-alliancen) som indgik en fredsaftale med maoisterne. Presset mod kongen tiltog, og efter tre ugers voldsomme demonstrationer i april 2006 overdrog kong Gyanendra atter magten til folket, og de politiske partier genetablerede derefter det parlamentariske system. Maoisterne blev derefter inddraget formelt i det parlamentariske arbejde fra den 15. januar 2007, hvor en midlertidig forfatning samtidig fratog kong Gyanendra hans formelle beføjelser som statsleder.

[redigér] Se også

Verdens lande

[redigér] Se også

Static Wikipedia 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2007 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2006 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu