Erich Ludendorff
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erich Ludendorff. Tysk officer, udmærkede sig som general under 1. verdenskrig. 9. april 1865 - 20. december 1937. Søn af godsejer Wilhelm Ludendorff, en borgerlig godsejer, på mødrene side af svensk afstamning. 1908 gift med Margarete Schmidt.
Fra 1877 til 1882 var han kadet i Plön og ved kadetskolen Gross-Lichterfelde i Berlin, og fra 1882 til 1904 blev han uddannet som generalstabsofficer og optaget trods sin borgerlige baggrund.
Hans store tid var Første Verdenskrig. Straks ved krigsudbruddet vandt han et navn ved Lièges erobring, men hovedrollen spillede han på Østfronten, hvor han som general Hindenburgs nærmeste medarbejder havde stor andel i de tyske sejre, f. eks. Slaget ved Tannenberg. Efter Hindenburgs overtagelse af hele rigets overkommando 1916 fortsatte han i hans tjeneste med tilsvarende indflydelse og stod bag de fleste offensivplaner. Med tiden fik han så stor politisk magt bag kulisserne, at han ikke uden grund blev betragtet som "Tysklands hemmelige diktator". Fiaskoen ved offensiven sommeren 1918 knækkede ham imidlertid, og han afskedigedes kort før sammenbruddet, efter at have fremtvunget en begyndende demokratisering for at skaffe landet bedre forhandlingsmuligheder.
Efter krigen virkede han ivrigt som konspirator mod republikken. Han deltog i 1923 i Adolf Hitlers kupforsøg i München og samarbejdede i flere år med nazisterne, bl.a. som deres præsidentkandidat. I sine sidste år udviklede han sig til en stadig mere isoleret antisemitisk højreekstremist der propaganderede for nordisk mystik.
Skabelon:Commscat left
