Fermentering
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fermentering er en kemisk proces som katalyseres af eller forgår pga. mikroorganismer og deres enzymer. Ved fermentering nedbrydes organisk materiale til enten andet organisk eller til uorganisk materiale eller en blanding, som i eksemplet med alkoholgæring, hvor der dannes både uorganisk kuldioxid og organisk ethanol.
Gærsvampes anaerobe gæring/alkoholfermentering er et godt eksempel. Her nedbryder de sukker (saccharose) til ætanol (ethanol) og kuldioxid (carbondioxid). Reaktionsskemaet for almindeligt bagegærs alkoholgæring:
C6H12O6 → 2 CO2 + 2 C2H5OH + energi nok til 2 ATP og energi der går tabt som varme.
Men gærsvampenes aerobe respiration er også en fermentering.
Et andet godt eksempel er eddikesyrebakteriers aerobe oxidation af ethanol til eddikesyre (ethansyre)
Andre eksempler på fermenteringer er fremstilling af: øl, vineddike, soyasauce, spiselige oliven, yoghurt, ost og penicillin.
[redigér] Se også
- zymologi
- Gærfase
- Stormgæring
[redigér] Eksterne henvisninger
- 2004-12-07, Sciencedaily: 9,000-year History Of Chinese Fermented Beverages Confirmed Citat: "...In 1994, chemical testing confirmed resinated wine inside two jars excavated by a Penn archaeological team at the Neolithic site of Hajji Firuz Tepe, Iran, dating to ca. 5400 B.C. and some 2000 years earlier than the Godin Tepe jar..."