Gustav 3. af Sverige
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gustav 3. (Gustaf 3.), født 24. januar 1746, død 29. marts 1792 (myrdet), svensk konge fra 1771. Søn af Adolf Frederik og Lovisa Ulrika af Preussen, far til Gustav 4. Adolf, bror til Karl 13. af Sverige. Fætter til Katarina 2. af Rusland. Gift 1766 med Sofia Magdalena af Danmark (1746-1813); et ulykkeligt ægteskab, kommet i stand af politiske hensyn. De fik 2 børn: Gustav 4. Adolf (1778-1837), konge af Sverige 1792-1809 , og Karl Gustav, (1782-1783), hertug af Småland.
Da hans far, kong Adolf Frederik døde 12. februar 1771, befandt Gustav sig i Paris, hvor han fik råd og støtte af den franske konge Ludvig 15. og hans regering . I 1772 iværksatte han en omvæltning i Stockholm for at få ro efter mange års partistridigheder. Han fængslede partilederne og etablerede et nyt styre med udstrakt magt til kongen - en magt han brugte klogt . Han indførte trykkefrihed og tolerance og skred hårdt ind mod korruption i administrationen.
[redigér] Udenrigspolitik
I 1780'erne blev han mere optaget af udenrigspolitik, et voksende had til Danmark og et ønske om at erobre Norge og i det hele taget genrejse Sveriges storhed. I 1788 begyndte han en krig mod Rusland, men måtte trække sig tilbage igen på grund af et mytteri i hæren (Anjalaforbundet). I 1789 genoptog han krigen med svingende held, hovedsageligt til søs. Den afsluttedes i 1790 med Freden i Värälä.
Krigen havde ødelagt landets økonomi, men alligevel tænkte Gustav på at angribe Frankrig, hvor revolutionen var brudt ud. Han var efterhånden meget upopulær, og der dannedes en sammensværgelse mod ham, og 16. marts 1792 blev han skudt under en maskerade i operaen af kaptajn Jacob Johan Anckarström, og den 29. marts døde han af sine sår. Begivenheden er emnet for Giuseppe Verdis opera Un ballo in maschera (på dansk Maskeballet), 1859.
[redigér] Se også:
| Efterfulgte: | Sveriges regenter | Efterfulgtes af: |
| Adolf Frederik 1751-1771 |
Gustav 4. Adolf 1792-1809 |
[redigér] Kilder/henvisninger
- Hagerups Illustrerede Konversationsleksikon 1922
- Georg Mondwurf: Giuseppe Verdi und die Ästhetik der Befreiung. 351 Seiten - Lang, Peter, F/M. 2002. ISBN 3631384009 .(tysk)
