Gustav 4. Adolf af Sverige
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gustav 4. Adolf, født 1. november 1778, død 7. februar 1837, konge af Sverige 1792-1809 - indtil 1. november 1796 med en formynderregering under ledelse af Hertug Karl, (den senere Karl 13. af Sverige). Han var søn af Gustav 3. og Sofia Magdalena af Danmark. Gift 31. oktober 1797 med Fredrika af Baden.
I begyndelsen af hans regeringsperiode opnåede han en vis respekt ved sparsommelig og sædelig livsform, men efterhånden trådte snæversyn og fanatisme mere frem. I 1805 sluttede han sig til koalitionen mod Napoleon, som han nærede et stort had til. Dette førte i 1807 til, at Sverige måtte rømme Pommern.
Da Rusland og Frankrig fandt sammen efter freden i Tilsit (9. juni 1807), fik Sverige både Danmark og Rusland imod sig i nærområdet, og russerne rykkede ind i Finland, som svenskerne måtte forlade i november 1808. Samtidig var der risiko for et dansk-fransk angreb. Kongen ville dog ikke opgive sin krig, og for at forhindre et totalt sammenbrud iværksatte hæren under ledelse af G. Adlersparre og greve Carl Johan Adlercreutz 13. marts 1809 en fængsling af Gustav 4. Adolf med familie på Gripsholms slot.
29. marts abdicerede Gustav frivilligt i håb om at sikre kronen for sin søn, men 19. maj vedtog Stænderforsamlingen, der var domineret af hæren, at hele familien skulle fjernes fra tronen, som den 19. maj blev overtaget af hertug Karl under navnet Karl 13. af Sverige.
Gustav Adolf med familie drog i eksil, hvor de blev skilt, og ekskongen flakkede ulykkelig rundt i Europa og endte til sidst i St. Gallen i Schweiz, hvor han døde 7. februar 1837 efter 28 år i eksil.
[redigér] Se også:
| Efterfulgte: | Sveriges regenter | Efterfulgtes af: |
| Gustav 3. 1771-1792 |
Karl 13. 1809-1818 |
