Hellenismen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.

Den hellenistiske tidsalder bliver typisk dateret til perioden 336 f.Kr. til 31 f.Kr. Perioden afgrænses af Alexanders tronbestigelse på den ene side og af Augustus' sejr ved Actium på den anden. Dette skel gør sig imedlertid kun gældende politisk, i og med, at romerriget gik fra at være republik til kejserdømme.

Religion og kulturhistorisk set går skellet fra 331 hvor Alexander den Store erobrer perserriget til 410 hvor Visigoterne erobrer rom. Dette årstal markerer også det vestromerske riges fald og afslutningen på den klassiske oldtid .

Alexander den Stores erobringer betød, at Perserriget kom på græske hænder, og selv om riget faldt fra hinanden under Alexanders efterfølgere, "diadokerne", så lykkedes det alligevel at bevare den græske indflydelse. Vigtige hellenistiske kongedømmer var ptolemæernes rige i (Ægypten), seleukidernes rige i Syrien og Mesopotamien og attalidernes rige i Lilleasien.