Roskilde Universitetscenter
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
RUC omdirigeres hertil. For andre betydninger af RUC, se RUC (flertydig).
Roskilde Universitetscenter (RUC) blev oprettet i 1972, hvor undervisningen blev påbegyndt med 723 studerende. I dag (2007) har RUC små 9.608 studerende, hvoraf de 2.678 er på bachelor-delen, mens 5722 studerer på overbygningen. Dertil kommer 208 Ph.D-studerende. Dette gør RUC til det 6.-største danske universitet, efter KU, AU, SDU, AAU og CBS.
RUC tilbyder naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser fra bachelor-niveau til ph.d.-niveau. Undervisningsmæssigt er RUCs særkende, at alle uddannelser indledes med en to-årig basisuddannelse inden for et af hovedområderne samt studenterstyret og problemorienteret projektarbejde i cirka halvdelen af studietiden.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
[redigér] Starten
RUC blev i 1970 planlagt efter "Lov om Danmarks Fjerde Universitet", der blev gennemført af regeringen Hilmar Baunsgaard efter en heftig debat mellem regeringen og oppositionen. Mens regeringen ønskede at oprette et universitet i Roskilde som aflastning for det store danske universitet i København, ønskede oppositionen, med Socialdemokratiet i spidsen, at det fjerde universitet blev placeret i Aalborg, for at uddanne den nordjyske befolkning. Derfor kom det som en slag for Socialdemokraterne, at den erklærede socialdemokratiske professor Erling Olsen kom til at stå i spidsen for Interim-styret op til universitetets start. Dette betød at en eventuel Socialdemokratisk regering ikke kunne tvinge universitetet til Aalborg efter et folketingsvalg.
RUC lagde for første gang lokaler til undervisning 1. September 1972, hvor 723 studerende indfandt sig ved de tre betonbygninger på Marbjerg Mark, cirka fem kilometer fra Roskilde centrum. Grundlæggerne af Universitetscenteret ønskede en anden tilgang til undervisning og videnskab end den der blev praktiseret på de daværende tre traditionelle universiteter. De første år var således præget af et helt nyt undervisningskoncept, der blandt andet indebar gruppearbejde og -eksamen, tværfaglighed, basisuddannelser og projektorientering.
Mens disse undervisningskoncepter i 1972 var uortodokse og provokerende, har de traditionelle danske universiteter siden adopteret store dele af det oprindelige RUC-koncept. Dermed kan RUC ses som den bannerfører, der bragte den angelsaksiske tværfaglighed og opblødningen mellem fagdisciplinerne til Danmark, samtidig med at man skabte en accept af gruppearbejde som akademisk form.
Mens RUC's koncept af kritikere blev fremført som uvidenskabeligt, fremhæver støtterne at det projektorienterede gruppearbejde fjerner videnskaben fra sit "babelstårn" og søger at afklare konkrete problemer, fremfor at analysere tågede teorier.
Samtidig var RUC dog også præget af den videnskabelige Marxisme, der med studenteroprøret blev en del af de danske universiteter. Dette betød blandt andet at den senere socialdemokratiske folketingsmedlem Erling Olsen i 1973 blev væltet af de studerende som rektor for universitetscenteret, hvilket fik daværende statsminister Anker Jørgensen til at ønske institutionen lukket.
[redigér] Det politiske RUC
Mens RUC blev startet efter studenteroprøret, blev der dog ikke lagt skjul på at Centeret var et forum for politisk tænkning. Således blev "Aktionsfond RUC" oprettet umiddelbart efter centerets dannelse, for at kunne sikre studerende og ansatte økonomisk under en eventuel konflikt med myndigheder og ledelse.
På det videnskabelige plan var Habermas, Adorno, Horkheimer og ikke mindst Marx grundlaget for den kritiske teori der var de tidlige RUC'eres videnskabsteoretiske grundlag. Således var "Kapitalen" den bog der i 1970'erne blev brugt i flest økonomiske RUC-studenterrapporter, mens Frankfurterskolen definerede udgangspunktet for den RUC'ske sociologi.
Disse tydelige videnskabelige bias fik den socialdemokratiske rektor Erling Olsen til i 1972 at advare mod RUC som en "Marxistisk Missionsskole" på skoleledernes kongres i Aalborg.
[redigér] RUCs forhold til de traditionelle universiteter
Mens der blandt de studerende sjældent har været fjendtlighed de forskellige universiteter imellem, har der på det videnskabelige plan været store uenigheder. Især Københavns Universitet har været en ivrig kritiker af RUCs videnskabelige metoder og arbejde. Imidlertid viser tal fra Videnskabsministeriet at RUCs studerende generelt kommer hurtigere igennem uddannelserne, og at bare 27% dropper ud, kun overgået af AAU. Mens man på de traditionelle universiteter tilskriver dette et lavere niveau, viser undersøgelser indenfor de såkaldte "nøgletal 17" at RUCs studerende i ligeså høj grad får arbejde, og har en ligeså høj løn.
RUC har i mange år samarbejdet med CBS (det tidligere "Københavns Handelshøjskole") om en række forløb, blandt andet HA overbygningen cand.merc. Samarbejdet bygger blandt andet på deres fælles studiemetoder, med gruppearbejde og projektorientering.
[redigér] Institutter
RUC har siden 2006 været opdelt i seks institutter, med tilhørende afdelinger:
- Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier
- Datalogi
- Erhvervsøkonomi(HA)
- Journalistik
- Kommunikation
- Performance-Design
- Virksomhedsstudier
- Institut for Kultur og Identitet
- Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring
- Geografi
- Miljøbiologi
- Sundhedsfremm og Sundhedsstrategier
- Teknik, Miljø og Samfund(TekSam)
- Institut for Natur, Systemer og Modeller
- Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
- Psykologi
- Pædagogik og uddannelsesstudier
- Sundhedsfremme og sundhedsstrategier
- Institut for Samfund og Globalisering
- Internationale Udviklingsstudier
- Forvaltning
- Offentlig Administration
- Socialvidenskab
[redigér] Roskilde Universitetsbibliotek
Til RUC er tilknyttet Roskilde Universitetsbibliotek, der samtidig fungerer som lokalt bibliotek for bydelen Trekroner, hvor RUC er placeret.
[redigér] CeLi
Center for Ligestillingsforskning er verdens første forskningscenter, der udelukkende fokuserer på ligestilling mellem mænd og kvinder, og kønnets indvirkning på samfundslivet. Centeret råder over fem akademiske ansatte, to teknisk/administrative ansatte og 1-2 Ph.d-studerende, og er primært støttet af Den Danske Stat og Den Europæsike Union. Lederen af centeret er 59-årige Karen Sjørup, er uddannet Sociolog, og har arbejdet med kønsforskning i 28 år.
[redigér] Kendte RUC'ere
- Karen Sjørup
- Kenneth Renicike
- Bent Greve
- Henning Salling Olesen
- Jørgen Poulsen
- Ib Poulsen
- Claus Bryld
- Henrik Jensen
- Brian Patrick McGuire
- Morten Thing
- Jeppe Dyre
- Kurt Aagaard Nielsen
- Jesper Jespersen
- Jacob Torfing
- Eva Sørensen
- Peter Bogason
- Peter Høilund
- Rasmus Willig
- Rasmus Jønsson
- Tor Nørretranders
[redigér] Kilder
- "RUC i 25 år - 25 indlæg om udviklingen på Centeret"
[redigér] Se også
[redigér] Ekstern henvisning