Antropologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Antropologi er læren om mennesket i bred forstand. Der skelnes ofte mellem antropologi, der studerer kultur, sociale strukturer m.m. og biologisk antropologi/fysisk antropologi, der bl.a. studerer menneskehedens biologiske udvikling.

Der skelnes indenfor antropologien mellem forskellige traditioner, herunder den amerikanske kulturantropologi, den britiske socialantropologi og til en vis grad kontinentaleuropæisk etnografi (ifølge Etnografisk grundbog af Kirsten Hastrup og Jan Ovesen).

Ved hjælp af den antropologiske forskning, ofte opnået gennem feltarbejde, kan man lave synkrone sammenligninger mellem forskellige samfund, eller arbejdet kan munde ud i diakrone fremstillinger over bestemte samfunds udvikling gennem en periode. Den første forskningsretning er særligt interesseret i strukturelle fællestræk ved menneskelige samfund. Den sidste er derimod en kontemporær eller historisk forskning med vægten på "fremmede" kulturer.

Traditionelt har antropologer og etnografer deltagerobserveret i såkaldte "fremmede" kulturer, dvs. uden for den vestlige sfære. Men i takt med den videnskabsteoretiske udvikling i faget stilles der i høj grad også spørgsmålstegn ved forudsætningerne for denne antagelse om det "fremmede" og ligeledes hvad antropologens rolle og position er i felten og som teoretiker. Antropologer opfattes som havende en "dobbeltrolle" i felten. De er del af de handlinger, de observerer, og de er med til at skabe disse. Men samtidig de ikke fuldt ud integreret pga. deres forskerrolle og fordi de som regel kommer fra en anden kulturel baggrund.

[redigér] Antropologiens historie

Antropologi som tradition kan spores tilbage til kolonitidens administrative beskrivelser af de forskellige kolonier samt opdagelsesrejsendes rejsebeskrivelser. Den moderne antropologi i den første halvdel af det 20. århundrede nævner særligt Franz Boas, Edward Burnett Tylor, Bronisław Malinowski og E. E. Evans-Pritchard. I 1970erne var antropologien ofte marxistisk inspireret, men havde ikke en mere langsigtet videnskabsteoretisk indflydelse på faget. 1980erne var præget af postmoderne overvejelser, mens antropologien siden har været mere selvsikker om dets unikke bidrag til samfundsvidenskaberne. Særligt omkring forståelse af kulturel kompleksitet, fortolkning af betydningssystemer og som mediator i kulturelle konflikter.