Invasionen af Grenada
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Invasionen af Grenada, med kodenavnet Operation Urgent Fury (Dansk: Operation Hastende Vrede), var en amerikansk ledet invasion af østaten Grenada, som en reaktion på et kup udført af vicepremierminister Bernard Coard. Fra 25 oktober 1983 landsatte USA, Barbados, Jamaica og medlemmer af Organisationen for Østcaribiske Stater (OECS), tropper på Grenada, sejrede over den grenadiske og cubanske modstand, og væltede Bernard Coards regering.
[redigér] Baggrund
I 1979 blev Grenadas regering, under Eric Gairy, væltet af Maurice Bishop under et ublodigt kup. Bishop etablerede et marxistisk-leninistisk styre, og oprettede relationer til Sovjetunionen og Cuba.
Østaten begyndte en militær oprustning af den ellers lille hær, og med cubansk hjælp begyndte man at bygge en international lufthavn. Præsident Ronald Reagan mente at denne lufthavn og andre projekter beviste at Grenada var en potentiel trussel imod USA. Grenada blev beskyldt for at tage del i en sovjetisk-cubansk oprustning i caribien, og for at deltage i våbensmugling til mellemamerikanske oprørere. Maurice Bishop påstod at lufthavnen blev bygget for at modtage turister.
13 oktober 1983 overtog vicepremierminister Bernard Coard magten fra Bishop, som blev henrettet trods massive protester fra befolkningen.
Organisationen for Østcaribiske Stater (OECS) bad USA, Barbados og Jamaica om hjælp. USA’s argumenter for at invadere Grenada var, at man ikke kunne tolerere ustabilitet i et land så tæt på egne grænser, samt at der var amerikanske medicinstuderende på øen. Canada og Storbritannien der også begge havde borgere i Grenada var dog modstandere af invasionen.
[redigér] Invasionen
Invasionen begyndte den 25 oktober 1983 klokken 05. Det var den første større militæroperation udført af det amerikanske militær siden vietnamkrigen. Invasionsstyrken bestod af 7000 amerikanske soldater og 300 OECS tropper. Forsvarerne var 1500 grenadiske soldater og ca 600 cubanere, hovedsagelig ingeniørtropper. Kampene varede i flere dage. De officielle amerikanske kilder fortæller at forsvarerne var velforberedte, var godt placeret og ydede så kraftig modstand at amerikanerne indsatte to battalioner som forstærkninger om aftenen den 26 oktober. Ildkraften fra amerikanske krigsskibe og kamphelikoptere fik dog til sidst bugt med forsvarerne. De amerikanske styrkers tab var 19 dræbte og 116 sårede. Grenadas var 45 dræbte, 358 sårede og mindst 24 døde civile. Cubas tab var 25 dræbte, 59 sårede og 638 tilfangetagne. I december 1983 trak de amerikanske styrker sig ud af Grenada, efter en ny regering var blevet indsat. De amerikanske erfaringer fra invasionen var at der var et behov for bedre kommunikation og koordination imellem de forskellige værn. En konsekvens af dette blev oprettelsen af USSOCOM (United States Special Operations Command) i 1987.
International modstand og kritik
Grenada var en del af Commonwealth landene. Invasionen blev kritiseret af blandt andet Storbritannien og Canada. Den brittiske premierminister Margaret Thatcher var personligt modstander af invasionen. Kritikken lød fra store dele af verden. I Mexico City protesterede 10,000 studenter ved den amerikanske ambassade. Hundreder stormede den amerikanske ambassade i La Paz i Bolivia. I den Dominikanske Republik blev demonstrationer opløst af skud. I Trinidad fordømte oliearbejdernes fagforening invasionen. Store demonstrationer blev afholdt i Havana på Cuba, og i Managua i Nicaragua. I USA blev invasionen fordømt af sammenslutningen af afro-amerikanske kongresmedlemmer, og repræsentanter for de statsansattes fagforening.
