Isbjerg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Denne artikel omhandler ismasser. Opslagsordet har også anden betydning, se Isbjerg (rapper).
Et isbjerg er en stor ismasse flydende i havvand. Består ofte af ferskvandsis brækket af en bræ.
Ca. 1/9 del af isbjerget er over vandoverfladen, mens de resterende 8/9 dele er under p.g.a. isens mindre massefylde. Dette betyder, at isbjerge er farlige for skibe, da der er stor risiko for at støde ind i den del, der ligger under vandoverfladen, selvom man sejler uden om den synlige del af isbjerget. Mere farligt er det dog, når isbjerget ruller hurtigt rundt eller brækker over og rejser en stejl bølge. Men allerværst er de stykker, som brækker af isbjergets underside og med stor fart stiger op mod overfladen, langt fra isbjeget. Når isbjerge flyder så højt i vandet, skyldes det, at der er luft fanget i isen, og at saltvandet bærer bedre oppe end ferskvand. De mest kendte skibsulykker med isbjerge er oceandamperen Titanic, som forliste 15. april 1912 og M/S Hans Hedtofts forlis den 30. januar 1959, hvor 95 passagerer og besætningsmedlemmer omkom.
Isbjerge findes i de arktiske og antarktiske have, hvor der på søkort er angivet grænser for isbjergenes normale udbredelse. Isbjergene i Nordatlanten stammer overvejende fra Grønland. Der udarbejdes også kort med den aktuelle udbredelse, som kan hentes via internettet, hvilket sker i samarbejde med Danish Center for Remote Sensing (DCRS) på DTU (se eksterne sider nedenfor).
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne sider
Wikimedia Commons har medier relateret til: |