Jacob Peter Mynster
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jacob Peter Mynster (8. november 1775 - 30. januar 1854) var en dansk biskop og teolog.
Mynster blev teologisk kandidat i 1794. Han var huslærer for den senere minister A. W. Moltke. 1811-1828 var han kapellan i Vor Frue Kirke i København. Han blev 1812 docent i psykologi ved pastoralseminariet, og senere meddirektør; 1814 udarbejdede han grundlaget for den udgave af Luthers lille Katekismus, der autoriseredes til brug i skolerne; samme år var han med til at oprette Bibelselskabet, i hvis bestyrelse han indtrådte; 1815 blev han medlem af kommissionen til det nye testamentes revision og 1817 endog medlem af direktionen for universitetet og de lærde skoler. I 1826 blev han hofprædikant og 1828 konglig konfessionarius samt hof- og slotspræst.
I 1834 blev Mynster biskop over Sjællands stift, et embede han beholdt til sin død i 1854.
- 1815 blev han Dr.theol..
- 1819 Medlem af Videnskabernes Selskab,
- 1828 Kommandør af Dannebrog,
- 1834 Medlem af Missionskollegiet og direktør for Vajsenhuset,
- 1836 Storkors af Dannebrog.
- 1847 tildeltes ham rang i 1. klasse.
Som kongevalgt medlem af Stænderforsamlingen mødte han i Roskilde 1835, 1838, 1840, 1842, 1844 og 1848.
Mynster var en aktiv skribent, og deltog engageret i mange af tidens store debatter, bl.a med Grundtvig.
[redigér] Ekstern kilde/henvisning
- Om J P Mynster i Dansk biografisk leksikon på Projekt Runeberg
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Dansk biografisk leksikon 1. udgave (1887 - 1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |