Jernalder
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl eller uklare formuleringer. Artiklen bør revideres eller rettes kraftigt op. |
| Denne tidsperiode er en del af den holocæne epoke. |
holocæn
|
| Pleistocæn |
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca. år 500 f.Kr. til år 793 e.Kr. Perioden før jernalderen benævnes bronzealderen og jernalderen blev efterfulgt af vikingetiden.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Jernalderens perioder
Jernalderen er den sidste af de tre tider i oldtiden eller forhistorisk tid, den tid der ligger før de skriftlige kilder. Jernalderen er blevet opdelt i tre dele (germansk, romersk og førromersk) på grundlag af importvarer, som kan dateres. Disse perioder kan også underopdeles i yngre og ældre.
- Førromersk jernalder eller Keltisk jernalder 500 f.Kr. - 1 e.Kr. Fund fra denne periode kan tidsfæstes udfra de keltiske motiver eller den keltisk inspirede ornamentik på genstandene.
- Ældre Romersk jernalder 1 e.Kr. - 200 e.Kr. Fund af romerske handelsvarer har lagt navn til denne periode.
- Germansk jernalder 400 e.Kr. - 793 e.Kr. Et kulturskifte fandt sted og den slyngede dyreornametik erstatter de tidligere stilarter og motivverdener. Ældre germansk jernalder 400 - 550 e.Kr kaldes også Folkevandringstiden
[redigér] Forskelle på jernalderens perioder
Jernalderen kan deles i to perioder, før og efter år ca. 200 hvor muldfjælsploven blev indført. Det betød at markerne kunne give større udbytte og at befolkningstallet steg.
Man kender både enlige gårde og især hele landsbyer fra jernalderen. Mange af de enlige gårde i Vestjylland har også eksisteret i jernalderen. Fælles for huse i landsbyer og udenfor er at de fleste huse var orienteret imellem øst-vest og nordvest-sydøst med beboelse i vestenden og stald i østenden. Staldenden kunne indeholde båse til 3-10 stykker kvæg, geder, får og sjældnere en hest eller to. Midt i huset var loen med dør i begge sider. Møddingen lå ved norddøren. Alle landsbyder som ender på -rum, -lev, -løse og -sted må stamme fra jernalderen eller tidligere.
[redigér] Våbenofre
Man kender våben ofre i søer (som i dag er moser bl.a Illerup Ådal) fra flere peroder. Man kender ikke årsagen men der findes flere teorier.
- Den mest udbredte teori siger at man har ofret våben fra en totalt overvundet hær. Men mormalt bliver en hær ikke besejet totalt. Særligt den gang hvor man kun havde håndvåben. Hvis en hær blev overvundet så smed den de tunge skjoldene og løb deres vej, med de dyre våben.
- En anden teori siger at man fra hele Danmark, har været i krig og bragt bytte med hjem for at ofre det.
- En mindre udbredt teori siger at man har ofret i forbindelse med en begravelse. Man må tænke sig at alle mandelige undersotter har givet deres herre en gave med i døden, for at vise hvor højt de elskede ham.
[redigér] Fra bronzealderen til ældre romersk jernalder
Man kender afrundede hegn omkring landsbyen og imellem husene. Huse bestod at en række uregelmæssige stolpepar i næsten husets længde. Uden om disse stod en lerklinet væg med runde hjørner, og uden for væggen stod en ekstra række stolper og bar tagskægget så væggene ikke bar noget, og væggen stod imellem to rækker af stolper.
[redigér] Nordjylland i ældre romersk jernalder
På denne tid var Jylland opdelt i tre områder med hver sin type af keramik.
I ældre romersk jernalder var husene I Nordjylland helt forskelige fra, hvad man ellers kender fra jernalderen. Husene var nedgravet med en lang overdækket indgang. Man havde også underjordiske forrådskældre.
[redigér] Grave
Alle grave er brændgrave.
[redigér] De sidste år af ældre romersk jernalder
Fra denne periode kender man kun få boplads fund fra Jylland, men nok grave, så befolkningen har været der.
De få bopladser som man kender er befæstet, og ligger skjult og afsides i sumpe og moser. Bunden af voldgraven var dægget af spidse pæle, om man må tænke sig at volden, har været dægget med pigge på samme måde.
[redigér] Fra yngre romersk jernalder til vikingetid.
Væggene bliver bærende og helt lige, med retvinklede hjørner. I hvertfald nogle gårde havde en firkantet indhegnet gårdsplads, som kunne have en form for halvtag på indersiden.
Husene var bygget i den treskibede stil: Regelmæssige parvise stolper bar et fem-seks meter bredt strå- eller spåntag. Man regner med at der har været sovepladser mellem væggen og de indvendige stolper Midt i beboelsesafdelingen kunne der være et hævet rektangulært - og ofte dekoreret - ildsted.
Landbruget udvikles med: Drejekværn, tamkat, høns, farvet tøj, muldfjeldsplov. Foruden at man får runer.
I forhold til tidligere Der sker en tilbagegang for spinding og vævning og med keramikken, om med svineholdet.
[redigér] Grave
Man kender både jordfæstegrave og brændgrave.
[redigér] Over gangen til vikingetid.=
Midt det syvende århundret så afløses linden af bøgen og det i hele landet også i Sydnorge. Da linden kan tåle mere skygge og lever længer end bøg, så kan der ikke være nogen naturlig forklaring, på at hele skove ændre sig.
I samme århundre starter bygningen af Dannevirke. Og der indføres et nyt runealfabet
[redigér] Jernalderens jern
I den førromerske jernalder blev jernet importeret til Danmark som barrer af kelterne der havde adgang til jernmalm i Mellemeuropa. Efterhånden som de lettilgængelige malmårer blev opbrugt kunne det betale sig at udnytte jernet fra myremalm. Fra moserne kunne jernaldersmedene udvinde jern af brunjernsten ved at tørre og afbrænde myremalmen i en højovn. Dette kostede store mængder trækul, og skovene svandt ind.
[redigér] Samfunds orden
I de få totalt udgravet landsbyer, så har der været en gård som var dobbelt så stor som de andre.
- Man formoder derfor at der har høvding i hver landsby.
Moseligene, som stammer fra den ældre del af jernalderen. Har været forholdsvis små.
- Man kan formode at de har været underernæret, men de kan også have været udvalgte syge værdiløse slaver.
De skeletter som man har fundet fra den senere del af jernalderen, har været store.
- Man man derfor formode at den sene jernalders mennesker levede sundt, dømt udfra deres gennemsnitshøjde, men de kan også være særligt udvalgte rige mennesker, som derfor brugte den nye skik med at begrave folk ubrændt.
[redigér] Kvinder og mænd
Kvinder og mænd havde forskellige roller i samfundet - der kan man se ud fra gravfund, hvor de har fået deres respektive værktøjer med til rejsen hinsides. Udfra gravgavernes anslåede værdi at dømme, har der ikke været forskel på de to køns status. Enkelte gravfund antyder at kvinder arvede deres formødres ting, og mænd deres forfædres ting. Kvinders og mænds klædedragter er meget forskellige. Kvindedragten består af en lang indersærk af hør og en ulden lang kjole ud over, der bliver holdt sammen af smukt ornamenterede, parvise dragtspænder på skulderen eller på brystet. Mænds klædedragt bestod af hoser eller broge på benene, og på kroppen en knælang ulden skjorte som samledes i livet af et bælte. Mænd var altid grundigt bevæbnede.
De uldne tekstiler er ofte smukt kipervævede (af krølfri stof) og har næsten altid brikvævede bånd i kanterne til både dekoration og forstærkning. Tøjfremstilling var kvindearbejde — kvinderne fik deres håndtene med i graven.
[redigér] Danmark
Den første danske stat, opstod omkring det andet århundrede efter vor tidsregning.
[redigér] Danerne
- Hovedartikel: Danerne
Danerne nævnes første gang i det 5. århundrede og bestod da af flere mindre stammer fordelt på områderne Sjælland, Skåne, Halland, egnen omkring nutidens Göteborg og i Bohuslän.
Fra slutningen af jernalderen mener nogle at der var mindst tre forskelige stammer i Jylland.
De andre stammer var
- Jyderne på Århusegnen;
- Harderne i Vestjylland (navnet betyder vistnok hård);
- Vendelfolk omkring Limfjorden (Vendel betyder snoet og er et gammelt navn for Limfjorden); lige omkring år 200 skifter man byggestil og spinderetning i Vendsyssel, hvilket kan betyde at andre har erobret området.
- Anglerne boede i Sønderjylland/Slesvig, deres navn kan betyde noget smalt, ligesom en ankel er det smalleste af benet. Det smalle kan være fjorden Slien, da Jylland ikke er smalt hvor det er smallest, særligt ikke på den tid, hvor verdenshavene stod en meter lavere og en del af Vadehavet var rørskov. En anden og bedre mulighed er, at navnet betyder eng eller marsk, som der jo findes en del af i Sønderjylland.
- Nogen mener at Kimbrerne levede ved en havbugt vest for Elben, andre mener de kom fra Himmerland.
- Bornholmerne var et land for sig selv, med egen konge indtil 1000 årene.
[redigér] Berømte jernalderfund
- Guldhornene
- Gundestrupkarret
- Grauballemanden og Tollundmanden
- Dannevirke
- Sorte Muld
- Hjortspringsbåden
- Illerup Ådal
[redigér] Skriftlige kilder til dansk jernalder
- Anonym: Beowulf
- Anonym: Widsith
- Beda: Historia Ecclesiastica
- Eugippius: Viti sanctus Severini
- Gregor af Tours: Historiae Francorum
- Jordanes: De origine actibusque getarum
- Paulus Diaconus: Historia langobardorum
- Procopius: De bello gottorum
- Saxo: Gesta danorum
- Snorri Sturluson: Edda
- Snorri Sturluson: Heimskringla
[redigér] Litteratur efter 1990
- Arrhenius, Birgit m.fl.: Kingdoms and Regionality, 2001 ISBN 9189338073
- Birgisson, Einar Gunnar.: Egyptian influence and sacred geometry in ancient and medieval Scandinavia, 2004 ISBN 9979607572
- Brandt, Troels: Danernes Sagnhistorie, 2004 ISBN 87-89318-27-7
- Burenholt, Göran: Arkeologi i Norden 1-2, 1999-2000 ISBN 912707823X
- Christensen, Arne Søby: Cassiodorus Jordanes And The History Of The Goths, 2002 ISBN 8772897104
- Christensen, Tom: Lejre - syn og sagn, 1991 ISBN 87-88563-15-4
- Duczko, Władysław (red.): Arkeologi och miljögeologi i Gamla Uppsala. Studier och rapporter, bd.2, 1996 ISBN 91-89020-23-5
- Evans, Angela Care: The Sutton Hoo ship burial, 1994 ISBN 0714105449
- Fabech, Charlotte: Offerfundene fra Sösdala, Fulltofta og Vennebo i Nordisk Hedendom - Et symposium, 1991 ISBN 8774927736
- Gaimster, Marit: Vendel period brachteats on Gotland, 1998 ISBN: 9122017909
- Gannholm, Tore: Gotland: Östersjöns pärla ; centrum för handel och kultur i Östersjöomradet under 2000 år, 1994 ISBN 91-972306-5-0
- Gannholm, Tore: The Origin of Svear, 1996 ISBN 91-972306-8-5
- Hansen, Ulla Lund: Himlingøje - Seeland – Europa, 1995 ISBN 87-87483-29-2
- Hedeager, Lotte m.fl.: Det europæiske hus - Romerne og germanerne, 1991 ISBN 87-01-33904-4
- Hedeager, Lotte: Skygger af en anden virkelighed, 1997 ISBN 87-568-1424-0
- Hines, John: A New Corpus of Anglo-Saxon great square-headed Brooches, 1997 ISBN 0851156797
- van Houts, Elisabeth M.C.: The Gesta Normannorum Ducum of William of Jumièges, 1992 ISBN 0198222718
- Ilkjær, Jørgen: Illerup Aadal: et arkæologisk tryllespejl, 2000 ISBN 87-87334-40-2
- Jørgensen, Anne Nørgaard (ed.): Military aspects of Scandinavian society in a european perspective, AD 1-1300, 1997 ISBN 87-89384-54-7
- Jørgensen, Anne Nørgaard: Waffen & Gräber. Typologische und chronologische Studien zu skandinavischen Waffengräbern 520/30 bis 900 n.Chr., 1999 ISBN 87-87483-43-2
- Jørgensen, Lars (ed.) : Chronological studies of Anglo-Saxon England, Lombard Italy and Vendel Period Sweden, 1992 ISBN 8789500024
- Jørgensen, Lars: Sejrens Triumf, 2003 ISBN 87-7602-005-3
- Klaeber, F.: Beowulf and the Fight at Finnsburgh, 1998 ISBN 0669212121
- Lund, Niels: Lid, leding og landeværn, 1996 ISBN 87-85180-28-9
- Menghin, Wilfried: Frühgeschichte Bayerns : Römer und Germanen - Baiern und Schwaben - Franken und Slawen, 1990 ISBN 3-8062-0598-1
- Nordgren, Ingemar: Goterkällan, 1999 ISBN 91-973891-0-2
- Norr, Svante: To Rede and to Rown, 1998 ISBN 91-506-1277-8
- Tejral/Fischer/Precht: Germanen beiderseits des spätantiken Limes, 1999 ISBN 80-86023-15-X
- Ulriksen, Jens: Anløbspladser. Besejling og bebyggelse i Danmark mellem 200 og 1100 e.Kr., 1998 ISBN 8785180351
- Wolfram, Herwig: Das Reich und die Germanen, 2000 ISBN 3442755182
[redigér] Fortsættes i
[redigér] Se også
Båndkeramik | Indoeuropæere | Jægere og samlere | Kileøkse | Kurganfolket | Megalitkultur | Olduwan-kultur | Pælebyggere
Bronzealder og Jernalder:
Ban Chiang | Hallstattkultur | Illyrer | Keltere | Kimmerer | La Tènekultur | Pikter | Skyther
Se også: Andre indgange til historien
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
|
|
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
