Jugoslavien og den 2. Verdenskrig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jugoslavien og den 2. verdenskrig (1939-1941)
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Optakt til 2. Verdenskrig
Slutningen af første verdenskrig og fredskonferencen i Paris (Versailles) fjernede ikke uoverensstemmelsen mel-lem de store imperialistiske stater. Ikke kun de besejrede, med også nogle sejrrige lande var utilfredse med efterkrigs situationen i Europa (kendt også som "Versailles systemet").
Således, Tyskland som besejret land, var utilfreds med krigens resultat. Tyskland mistede de få kolonier den havde, samt vise rige områder af sin egen territorium (Saar og Rhein området) og blev dømt at betale stor skadeserstatning (krigserstatning) til de sejrrige lande.
Med fascismens (nazismen) fødsel i Tyskland, fødes samtidigt ønsket om revanche og verdens herredømme. De sejrrige lande var eftergivende overfor Tyskland da de ønskede at Tyskland hurtig vil komme sig så den kan betale sin krigsgæld, og som samtidig kan være dæmning mod udbredelsen af socialismen fra Sovjetunionen. Tyskland udnyttede denne eftergivenhed, mens de gjorde sig klar til krig og en ny deling af verden.
Italien var heller ikke tilfreds med resultatet af første verdenskrig, da de ikke fik den Slovenske og Kroatiske kyst som der var blevet dem lovet med London pagten for at deltage i krigen på Antanta siden. Denne utilfredshed kom især til udtryk med fascismens sejr i Italien.
Japan var heller ikke tilfreds. Landet var i dårligt økonomisk situation, da den ikke havde undergrunds rigdomme. Japan håbede at løse disse økonomiske problemer med territorial vækst i Asien. I ønsket om at herske i Asien, kom Japan i konflikt med USA's og Storbritanniens ambitioner.
USA kom ud af første verdenskrig økonomisk stærk, da krigen ikke førtes på dens territorium, var utilfreds med den såkaldte "Versailles system" efter krigen, som domineredes af Storbritannien og Frankrig. USA, som blev den mest udviklede land i verden efter krigen, ønskede at have store indflydelse på den økonomiske og den politiske liv i verden. På den anden side, Storbritannien og Frankrig som lavede "Versailles syste-met" og som var tilfredse med resultaterne af den første verdenskrig, forsøgte at beholde sine enorme koloniområder og den politiske dominering af verden. Derfor var de eftergivne overfor de fascistiske lande, mens de håbede at gøre de samme lande tilfredse med eftergivelser på andre landes bekostning, og at de vil undgå faren overfor deres egne interesser.
[redigér] Aggressioner af de fascistiske lande indtil starten af den anden verdenskrig
Straks efter fascismen sejr i Italien (1922), Japan (1927) og Tyskland (1933), begyndte disse lande med aggressioner og med angreb på andre lande. De demokratiske lande med deres eftergivne politik gjorde det mulig for disse første aggressioner at opnå deres mål. Flere lande blev besejret. For at få frie hænder til gennemførelse af deres aggressioner, de fascistiske lande havde forladt Samlingen af nationer.
Den første som begyndte med aggressioner var Italien. I 1923 forsøgte de at tage øen Corfu, som skule bruges som springbræt for videre udbredelse på Balkan. I Oktober 1935, foretager Italien aggression overfor Etiopien. På trods af den heroiske folkemodstand i denne afrikanske stat, bliver Etiopien okkuperet den 3. maj 1936 af de moderne bevæbnede italienske soldater og gjort til Italiensk koloni. For Etiopiens fald var skyldig udueligheden af Samlingen af nationer som førte værdiløs økonomisk blokade mod Italien. Italien okkuperer Albanien i april 1939 og opnå basis for sin videre aggression på Balkan.
Det anden land som begyndte med aggressioner var Japan. I 1931 angriber de Kina og okkuperer Manchuriet området som var rig på mineraler, og formerer en quisling stat Manchuko. De følgende år fortsætter de ag-gressionen mod Kina mens de udnytter den kinesiske borgerkrig. Således havde Japan okkuperet store områder af Kina i 1937 med byerne Peking, Schanghai, Nanging og andre.
Straks efter at nazisterne kom til magten i Tyskland begyndte forberedelserne til krig. På kort tid blev der byget en stærk krigsindustri og en stærk og moderne arme. Parallelt med dette begyndte Tyskland på de første aggressioner, da den blev opmuntret af eftergivelsen og usikkerheden fra de vestlige demokratiske lande. I 1933 tager de tilbage Saar og Rhein områderne. Den 11. marts 1938, den tyske arme marcherer ind i Østrig, hvor de nogle dage bagefter proklamerer "anschlus"- annektering af Østrig (fra Tysklands side). Den samme år (1938) ønsker Tyskland fra Tjekkoslovakiet at få Sudet området. På trods af den Tjekkoslovakiske modstand, ofrer de vestlige demokratiske lande Tjekkoslovakiet med "München aftalen" (september 1938). Først okkuperer Tyskland den Sudetiske område, og i marts 1939 hele Tjekkoslovakiet. For lettere at opnår sine mål begynder de fascistiske lande at lave aftaler med hinanden. Således bliver der indgået militærpagt mellem Tyskland og Italien i oktober 1936, kaldet "Akslen Berlin-Rom".
De fascistiske aggressioner var faktisk grunden til 2. Verdenskrig.
[redigér] Politikken i Sovjetunionen inden anden verdenskrig
Uoverensstemmelsen mellem den kapitalistiske verden og den eneste socialistiske land i verden - USSR, kommer udtrykkeligt til syne inden anden verdenskrig. Selvom de store imperialistiske lande anerkendte USSR efter første verdenskrig, var de alligevel mistroiske. Eftergivelsen mod fascismen var styret af deres overbevisning for fare fra "bolsjevismen" og de ønskede endda sammenstød mellem Tyskland og USSR, med håb om dennes ødelæggelse. Da de fascistiske lande havde bevæbnet sig og blev en realistisk fare for de demokratiske lande og for verdensfreden, begyndte de vestlige demokratiske lande forhandlinger med USSR om dannelse af en fællesforsvar. Denne politik af de vestlige demokratiske lande, bevirkede at USSR blev medtaget i Samlingen af nationer i 1934. På den anden side førte Stalin ikke den ønskede antifascistiske politik. Han troede på at der vil komme til sammenstød mellem de fascistiske og de vestlige demokratiske lande, og ved at USSR holder sig udenfor, vil de høste nytte af det. Disse uoverensstemmelser mellem de vestlige lande og USSR var dygtigt udnyttet af de fascistiske lande Tyskland, Italien og Japan, så de frit kunne fortsætte med deres aggressioner.
Da den befandt sig i denne specielle situation indgå USSR i august 1939, en ikke-angrebs aftale med Tyskland. Med denne aftale blev delt indflydelsen i Øst Europa, mellem Tyskland og USSR. Med denne aftale blev der også muligt for Tyskland at opnå store fremskridt i de første år af den anden verdenskrig, da de var fri for at kæmpe på to fronter. Efter at de vestlige demokratiske lande blev klare over at de fascistiske landes aggressive planer ikke var rettet kun mod USSR, men også imod dem selv, besluttede de at de ikke mere vil være eftergivne mod de fascistiske lande.
[redigér] Krigens start
Opmuntret med de vestlige magters tavshed, fortsætter Tyskland med realisationen af sine erobrings planer. Turen kom til Polen.
Grunden til angrebet på Polen var den Tyske krav, at byen Danzig (i dag Gdansk) og den smalle korridor som delte Øst Preussen fra resten af Tyskland, tildeles Tyskland. Da Polen regnede med de vestlige landets støtte, nægtede de at efterkomme denne Tyske krav. Tyskland udnyttede dette som grund til angreb på Polen den 1. september 1939.
Den 3. september 1939 Storbritannien og Frankrig erklærede Tyskland krig eftersom de nægtede at trække sig ud af Polen. Den sovjetiske arme marcherer den 17. september 1939 ind i øst Polen ifølge den tysk-sovjetiske aftale i august 1939. Efter 35 dage modig modstand, blev Polen okkuperet og delt mellem Tyskland og USSR.
Således, i løbet af nogle dage, krigens ild tog fat på en større del af Europa, og senere blev den overført på andre kontinenter. En af de blodigste, mest destruktive krige i historien begyndte - den 2. Verdenskrig var i gang.
[redigér] Kilde
Istorija za III klas Gimnazija og Istorija za IV klas Gimnazija (makedonske skolebøger)
