Kaskelothval

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kaskelothvalen (Physeter macrocephalus) er en hval, der hører til tandhvalerne. Kaskelotten findes i de fleste have over hele verden. I Danmark strander kaskelothvalerne af og til ved de flade kyster. I efteråret 1999 blev der fundet 5 strandede kaskelothvaler ved Rømø, alle hanner. Kaskelothvalerne finder ligesom andre hvaler vej blandt andet ved at udsende lyde, der kommer tilbage som ekko. Kaskelotten er det dyr, der kan udstøde den højeste lyd i dyreriget. Lydene bruges ud over som navigationssystem også som våben, da dyret kan udsende så kraftige lyde, at de kan lamme hvalens bytte.

Kaskelotter lever hovedsageligt af blæksprutter. Hvalen er udstyret med 19-23 spidse tænder i den spinkle underkæbe, som bruges til at fastholde byttet. Tænderne passer præcist op i huller i overkæben. Mange kaskelotter, specielt de store hanner, der dykker dybest, kan tage meget store blæksprutter. Nogle mener kaskelotten endda kan tage kampen op med kæmpeblæksprutter og kolosblæksprutter. Store runde sugemærker efter kamp med blæksprutter findes ofte på de store han-kaskelothvalers hoved og kunne tyde på at det er tilfældet.

Hvalen ånder, som alle tandhvaler, gennem et enkelt hul oven på hovedet, hvalens maksimale dykketid er 1 time. Man er ikke helt klar over hvor dybt kaskelotten rent faktisk kan dykke. Men det er sikkert at det er den hval og dermed det pattedyr i verden der kan dykke dybest - flere kilometer ned i dybet. Man mener at kaskelottens store hoved, der er fyldt med en speciel olie - spermacetolie, der har gives hvalen dens engelske navn (Sperm whale), hjælper hvalen med at overleve trykket på de dybe dyk.

Kaskelotten er den største nulevende tandhval. Hannerne kan blive op til 20 m og veje op til 50 tons. Hunnerne bliver kun op til 12 m og vejer 16 tons (en almindelig personbil vejer ca. 1 ton).

Som hos alle hvaler er kaskelottens halefinne flad og vandret i modsætning til for eksempel fiskens, og hvalen skubber sig frem i vandet ved at bevæge kroppen og halen op og ned. Den kan komme op på 22 km i timen, men svømmer normalt 6-7 km i timen.

Kaskelotternes naturlige fjender er i dag spækhuggere. Spækhuggerne æder kaskelotternes unger, men de voksne kaskelotter er for store og stærke. Tidligere var kaskelotter et yndet mål for hvalfangere. Specielt den værdifulde spermacetolie var eftertragtet. Olien blev blandt andet brugt til fremstilling af lys og kosmetik. Den berømteste kaskelothval var netop en figur i en hvalfangerhistorie: Moby Dick, den hvide hankaskelot.

[redigér] Se også

• Ambra

[redigér] Kilder/Henvisninger

• Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/
• Lexopen
• "Danmark fanger hvaler", Natur og Museum, 18. årgang, nr. 1-2. 1977. Naturhistorisk Museum, Århus.
• Whales and Dolphins, Kaikoura, New Zealand, Barbara Todd. 1999.