Kirurgi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer

Kirurgi (fra græsk χειρουργική cheirurgiké "arbejde med hånden") er medicinsk behandling af sygdomme og skader ved hjælp af operative indgreb. Kirurgi kan udføres af læger, tandlæger og dyrlæger.

[redigér] Kirurgiske specialer

• Neurokirurgi (operation af hjerne og rygmarv)
• Plastik- og rekonstruktionskirurgi (se artikel)
• Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-hals)
• Oftalmologi (øjenkirurgi)
• Parenchymkirurgi (mave- og tarmsystem og bugens organer)
• Ortopædkirurgi (se artikel)
• Thoraxkirurgi (lunger og hjerte)
• Gynækologi-obstetrik (kvindens indre kønsorganer samt fødselshjælp)
• Urologi (urinorganer samt mandlige kønsorganer).

Endvidere findes der et antal læger som er almenkirurger (officielt kaldet speciallæger i kirurgi), omend dette speciale nu er afskaffet i erkendelsen af at ingen læge længere realistisk set kan kalde sig almenkirurg. Parenchymkirurgien (også kaldet mave-tarm kirurgi) kaldes stadig også for "kirurgi", men denne betegnelse bør nu undgås, da betegnelsen kan give indtryk af at der er tale om en almenkirurg. Der findes også underspecialer såsom f.eks. børnekirurgi, håndkirurgi, transplantationskirurgi, replantationskirurgi eller mikrokirurgi, og flere af disse er overlappende, men fælles for dem er en meget lang uddannelse og et meget lille antal specialister i hele landet. Endelig skal det nævnes at der ikke f.eks. findes øjenlæger, øre-næse-halslæger eller ortopæder eller andre indenfor ovenstående specialer, som ikke også er uddannet i deres respektive felts kirurgiske behandlingsmetoder. De forskellige kirurger kaldes efter endt videreuddannelse for speciallæge i x-kirurgi. Den samlede uddannelse til læge og herefter speciallæge i kirurgiske specialer tager i Danmark 10-15 år, ofte længere.