Korps (militær enhed)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et korps er en stor militær enhed eller formation, som administrativt og funktionsmæssigt er en sammensat gruppe i en hær med en fælles opgave, som omfatter samkøring af artilleri, infanteri, signaltjeneste etc. Den øverstkommanderende i et korps er oftest en generalløjtnant.
Et typisk korps i de fleste hære omfatter ca. 60.000 mand bestående af tre divisioner á fire brigader á 3-4 bataljoner á 3-4 kompagnier. Afhængig af formål og opgave kan et korps sammensættes på anden vis.
Danmark har ikke styrker til at oprette et selvstændigt korps, men har i nogle tilfælde stillet mandskab til rådighed i internationale korps, blandt andet under konflikter i det gamle Jugoslavien i 1990'erne.
Eksempler på faste militære korps kan blandt andet være United States Marine Corps og det britiske Corps of Royal Marines.