Artilleri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer

Kanon-besætning fra USA's uafhængighedskrig

US Army, 19. århundrede

Tysk 88 mm, oprindeligt udviklet som flak (antiluftværn), men viste sig meget effektiv mod panser

Artilleri er svært skyts og betegner samtidig våbenarten knyttet hertil.

[redigér] Feltartilleri

Feltartilleriet benytter krumbanevåben, som normalt bruges til indirekte beskydning af et mål, dvs. hvor artilleriet ikke kan se målet. Målopfattelse og indskydning foregår ved en observatør, enten på jorden eller i luften. Når indskydningen har fundet sted, skydes der "virkningsskydning", dvs. med alle artilleripiecer på en gang.

Moderne artilleri kan anvende en lang række forskellige ammunitionstyper, herunder lys- og røggranater, brisant(fragmentations)-ammunition og styrede granater (evt. laserstyrede som LGB-våben). Moderne artilleri kan også anvende raketter i stedet for granater, et eksempel er MLRS.

[redigér] Luftværnsartilleri

Enhed der er opstillet til at luftsikre enheder samt objekter. Luftværnsartilleri kan bestå af én eller flere af flg. våbentyper; kort-, mellem- og langdistancemissiler samt diverse maskinkanontyper. luftværnsartilleriet er støttet af en eller anden form for kontrol og varslingsenhed, der kan varsle om luftfartøjer samt ved hjælp af IFF afgøre, om disse er egne eller fjendtlige.

[redigér] Målopklaring

Målopklaringsenheder dækker over et bredt spektrum af enhedstyper, lige fra en enkelt soldat med en radio (forward air controller) til en større enhed, der har mulighed for at hente information fra droner og radar. Fælles for disse er, at de indsamler information om mulige mål til de skydende enheder.

I Danmark ligger alle artillerikapaciteter ved Danske Artilleriregiment i Varde.

Uofficiel hjemmeside: Artilleriet.dk