Meditation
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Bemærk! Dette opslag savner stadig links til andre artikler på den danske Wikipedia |
Meditation er egentlig en bevidsthedstilstand, men ordet bruges også i flæng om et utal af forskellige arbejdsteknikker, som vel alle forsøger at bringe personen det samme sted hen. Meditation er derfor svær at beskrive kort. Meditation er at være vågen med sin bevidsthed - uden at ville noget bestemt. At se det, der er - og at være i Nu´et. Ordet "fordybelse" kan også godt delvist dække begrebet.
Indholdsfortegnelse |
Meditation er i hvert fald ikke at tænke, gruble - i mental forstand, som man nogle gange ser det beskrevet. Snarere et forsøg på at "lade være med at tænke". Langt de fleste tanker stammer nemlig fra den jeg-baserede oplevelse af verden - og meditation forsøger at bringe personen ud over den grænse, ud over det personlige. Meditations udgangspunkt går ud fra det grundvilkår, at Jeg´et er en begrænsning i mennesket. Jeg´et undviger, kontrollerer sig ud af diverse situationer og tilstande - og går dermed glip af den viden og erkendelse, som disse situationer også indeholder.
Meditation forsøger at ændre og trænge igennem disse begrænsninger og ændre personen til at blive mere robust, hel og give evnen til at kunne rumme flere forskellige "spændinger", både i personens indre og ydre verden. Man kan sige, at meditation også går ud fra - som givet, at inder- og yderverdenen hører uadskilleligt sammen. Det er Jeg´et, der har lavet denne opdeling. Hele Jeg´et opståen må beskrives et andet sted end i denne artikel.
[redigér] Meditation - en tilstand
Meditation er både en arbejdsteknik og en tilstand. Det er både målet og midlet, kunne man sige. Meditation forsøger at bringe større bevidsthed ind i områder, der er ubevidste for personen. I starten (i realiteten adskillige år) af en sådan udviklingsproces drejer det sig primært om personlige oplevelser, der skal genbearbejdes, således at personen via processen får fornyet indsigt omkring disse ting og frisættes af gamle, "robot-agtige" reaktionsmønstre, undvigemanøvre osv. Disse er ofte personlige, selv om mennesker samlet set har en masse fælles reaktionsmønstre. Du kender dem sikkert: "I visse situationer reagerer jeg altid med ....." ( .. men det gør min kammerat/nabo ikke). Hver gang man gennemgår et sådant emne, vil der blive en bevidstheds-tilvækst og også en energi-tilvækst, som så kan løfte personen videre frem. På sigt giver det også den mediterende et overskud i hverdagen, som andre "ikke-mediterende" vil gå glip af. Lidt groft kan man sige, at hvor andre mennesker "ødsler" deres energi bort - ved at undgå konfrontation med gamle problematikker (som atter "popper op") - investerer den mediterende sin energi i processen og øger dermed bevidstheden/energi-niveauet - og giver på sigt slip på noget af den kontrol, man normalt bruger i situationen. Ved at slippe kontrollen, øges energiniveauet. Det skal dog med det samme siges, at det ikke er nogen ide "kun at slippe kontrol - uden samtidig at øge den indre etik". (Dvs. er du rasende på din gamle mor/far osv. - opfordres man ikke til at gå hjem og skælde dem ud, banke dem eller slå dem ihjel. Det handler samtidig om at øge forståelsen for, hvorfor voksede jeg op i de kår. Hvad var den dybere mening med det. Der er altid noget at erkende ift. det, man har oplevet). Det er erkendelsen, der højner personen.
Via meditationsprocessen møder man også glemte ressourcer, som man igen vil kunne tage i brug. Endvidere vil man udvikle en langt større evne til at orientere sig gennem livet - både på det indre- og det ydre plan. Man kan sige, set fra en C.G. Jung-synsvinkel, at processen ofte starter med det personlige ubevidste og mere og mere nærmer sig det kollektivt ubevidste. Meditation vil altså med tiden - pr natur - bevæge sig over i mere kollektive emner i forhold til mennesket som helhed, i forhold til naturen, i forhold til kloden - ja, universet. Meditation forsøger at bringe personen hen i en helhedsorienteret opfattelse af verden og væk fra den mere personlige opfattelse, som menneskeheden generelt befinder sig i. Processen tenderer mod at bevæge personen fra "Jeg" hen imod "Vi". Meditation samler også ting igen, som er blevet spaltet/opdelt/afskåret fra sin rette sammenhæng via Jeg´et.
[redigér] Koncentration
Noget af det første, man vel møder i meditation, må være evnen til at fokusere. Fokusere på det, der mediteres på. Derfor vil koncentration være en del af meditation, et del-element på "meditationsvejen". Evnen til koncentration og fokusering er en nødvendig evne - men er ikke det endegyldige mål for meditation.
[redigér] At være vågen i "Nuet"
Meditation forsøger at bringe personen tilbage til sin oprindelige form/tilstand. Dette lyder måske lidt abstrakt, men siger desværre også noget om, hvor langt mennesket har fjernet sig fra sin mere basale måde at opfatte sig selv og verden på - samt hele livets struktur. Mennesket opfører sig i princippet ofte ret destruktivt, både i forhold til sig selv og andre, men det foregår på et subtilt plan, som dog er ret almindeligt - og er derfor åbenbart lidt usynligt. Fordi: Det, man ser alle steder, bemærker man ikke! Man bemærker jo eksempelvis ikke alle de træer / biler, man passerer forbi i løbet af en dag. Men lad det være sagt: En højt udviklet person ser heller ikke alle biler/træer - men ser snarere det, der er væsentligt at se "i dette øjeblik". At være vågen i Nuet!
[redigér] Oplysning
Meditation forsøger at bevidstgøre alle disse ovenstående ting, emne for emne og fører til et andet begreb/tilstand: Oplysning. Oplysning er ikke noget, der skal defineres - det skal man selv erkende, hvad er. Mennesket er så langt fra sin kerne, at det ikke mere selv kan se det. Det har glemt væsentlige grundkendsgerninger vedr. sig selv og livet - og meditation forsøger at bringe én tilbage til denne tilstand. Så man kan sige, at meditation forsøger at højne menneskets bevidsthed - til en art højere bevidsthed (dvs. vedr. mange forskellige ting, tilstande mv.) Meditation ændrer på mange forskellige områder af livet, psyken, kroppen, som forlods er i ubalance af et utal af årsager.
[redigér] Teknikker
Meditation kan praktiseres via forskellige teknikker, som alle har til hensigt at højne bevidstheden ift. personens aktuelle situation - og bringe personen "tilbage til sig selv". Det kan være både generelle- eller specifikke teknikker, der aktuelt passer til den enkelte persons baggrund og situation. Teknikkerne afhænger også af lærerens måde at arbejde på. Derfor kan de være ret forskellige.
[redigér] En lærer
Det er meget tilrådeligt at have en underviser i meditation, som selv har stor erfaring, da man let kan komme ind i krinkelkroge af psyken osv., som kan opleves som farlige, som skadelige ift. personens udviklingsvej. Man kan generelt sige, at de emner man i meditation berører, meget ofte er nogen, man netop ikke har overblik over - for man undviger ofte den viden og indsigt, her. Derfor er der aldrig opnået et overblik over disse ting. Det er det, der skal trænes. Her er det netop vigtigt at have en anden person med overblik, så længe man ikke lige selv har det.
Meditation kan også sagtens bringe personen ud i større oplevelser af samhørighed, kærlighed osv. til livet, naturen, alt levende, universet. Hele oplevelses-sfæren bliver generelt større, da opmærksomheden på kroppen, følelser, tilstande, sanserne osv. bliver skærpet. Så man kan derfor godt i perioder have lidt svært ved at finde sine ben i de nye tilstande. Derfor er det absolut ikke tilrådeligt selv at begynde at meditere vedholdende og seriøst uden en person som guide, til at holde én "på vejen", så man ikke falder i grøften i stedet for. Men selv om der kan forekomme besværlige perioder i meditation, er det absolut hele rejsen værd!
[redigér] Stilhed
Den første og måske mest udbredte teknik (som alle kan bruge), er "Stilhed": Personen forsøger blot at sidde opmærksom, uden selv at ville noget, ud fra princippet: "Lad ske, hvad der vil". Her vil typisk dukke forskellige følelser op, kropsområder "gør opmærksom på sig selv" osv - eller man ser måske nogle farver for sit indre blik, nogle billeder, man gen-erindrer måske en duft osv.
Alle disse ting kan måske virke latterlige, tilfældige for den almene Jeg-bevidsthed, men de rummer alle en "opsparet pulje" af viden og bevidsthed, som man har haft - men har glemt. Man må se det, der er at se - uden at mene noget. Dette øger langsomt bevidstheden.
[redigér] Meditation og sundhed
Der er lavet mange undersøgelser, der viser mange forskellige gavnlige effekter af meditation, men det må være "sidegevinster", som f.eks. forskellige positive effekter på helbredet, mere ro, bedre hukommelse, mindre stress, bedre tilstand i kroppens funktioner, personens sindstilstand osv. Dette er alt sammen meget positivt, men kan ikke betragtes som det egentlige mål med meditation. Disse må snarere betragtes som følgevirkninger af processen, men er samtidig et parameter for, at der faktisk sker noget i processen.
