Modersmål
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et modersmål er det sprog, som et barn vokser op med og lærer af forældrene og andre personer i omgivelserne. Børn under 10 til 12 år lærer sprog ved at lytte til og efterligne det eller de sprog, der tales omkring dem. Et sprog, der læres ved denne metode, er det der forstås ved et modersmål.
I modsætning hertil vil ældre børn og voksne lære nye sprog som fremmedsprog. Det betyder, at sproget i høj grad læres ved oversættelse fra og sammenligning af strukturer i forhold til allerede kendte sprog.
Små børn kan udmærket lære to eller flere sprog eller modersmål samtidigt og parallelt eller efter hinanden. I begge tilfælde betyder forskellen i indlæringsmetode imidlertid, at de lærer sprogene stort set uafhængigt af hinanden. Det er markant anderledes end større børn og voksne, der ved indlæring af nye sprog i høj grad relaterer til allerede kendte sprog.
Heraf følger, at det for mindre børn ved læring af flere sprog ikke har den store betydning, om sprogene ligner hinanden eller er meget forskellige. Ældre børn og voksne vil derimod have lettere ved at lære et sprog, der er nært beslægtet med et allerede kendt sprog. Det betyder også, at mindre børn har meget nemmere ved at undgå accent i det nye sprog, idet de ikke på samme måde som voksne overfører udtale og ordstilling fra et sprog til et andet.
Børn af indvandrere kan tilbydes modersmålsundervisning i skolen. Ofte er det dog fædrelandets officielle sprog, der tilbydes, snarere end barnets egentlige modersmål (fx tyrkisk i stedet for det ubeslægtede kurdisk).
[redigér] National-romantikken
I den national-romantiske periode i slutningen af det 19. århundrede blev dansk som modersmål tillagt en nærmest mytisk betydning. Den voksende danske nationalisme definerede sig i denne periode i høj grad som modsætning til Tyskland, og derfor spillede sproget naturligt en stor rolle.
Hertil kom, at perioden faldt sammen med den danske guldalder med de mange store digtere. Flere af disse har i deres værk lovprist det danske modersmål. Eksempler herpå er Edvard Lembckes "Vort modersmål er dejligt", H.C. Andersens "I Danmark er jeg født" og Grundtvigs "Langt høiere Bjerge" og "Moders Navn er en himmelsk Lyd".
[redigér] Ekstern henvisning
- Modersmål-Selskabet er en dansk forening, som har til formål at virke for bevarelse og udvikling af dansk som modersmål som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre.
[redigér] Litteratur
- Sproget - Hverdagens mirakel (Univers) af Hans Arndt, ISBN 87-7288-901-2