Nøgenhed i sport
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nøgenhed i sport er ikke noget ganske usædvanligt, hverken i oldtiden eller i vore dage.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Antikke Grækenland
I det antikke Grækenland spillede atletiske øvelser en stor rolle. Grækerne tilskrev også forskellige mytiske skikkelser atletiske bedrifter.
Det var bystaten Sparta, som først indførte den skik at dyrke militær træning nøgen, fordi de unge soldater kæmpede kun beskyttet af hjelm og skjold. Skikken spredtes til hele Grækenland, og når sportsfolk mødtes til de olympiske lege og andre lignende stævner, konkurrerede de fuldkommen nøgne i de fleste sportsgrene, såsom boksning, brydning, forskellige slags løb, spydkast og diskoskast.
Vidnesbyrd om at grækerne var nøgne ved sportsudøvelsen finder vi i de mange bevarede afbildninger af atleter (statuer, mosaikker og vasebilleder). Berømte sportsfolk blev undertiden hædret ved at deres statue blev opstillet i hjembyen (se Milo fra Kroton). Enkelte forfattere har villet hævde, at nøgenheden i afbildningerne blot er en kunstnerisk konvention, idet de har fundet det ubegribeligt, at nogen nogensinde har villet løbe nøgen. Dette er imidlertid blot et udslag af senviktoriansk snerpethed og modbevises i øvrigt af de yndede Nude Olympics ved amerikanske universiteter, eller af de ikke mindre populære "nøgenløb" som siden 2002 er afholdt ved Roskilde Festivalen.
Da gymnastik (af græsk gymnos, "nøgen") bogstaveligt betyder "nøgen-øvelse", er gymnastikdragt egentlig en selvmodsigende betegnelse. Som ordet antyder, var man altså i den græske oldtid fuldkommen nøgen når man gjorde gymnastik. Dermed var kroppens linjer i stillinger og bevægelser fuldt synlige, både for gymnasten selv og for tilskuerne. At man således frit kunne betragte det sportstrænede mandslegeme i bevægelse og hvile blev af stor betydning, både for den græske kunst og for den græske lægevidenskab.
I den hellenistiske tid deltog også græsktalende jøder i atletiske øvelser. De blev da undertiden spottet fordi de var omskårne; denne skik var fremmed for den græske tradition.
[redigér] Gladiatorer
Skønt romerne overtog meget af den græske kultur, havde de et ganske andet syn på nøgenhed. For en romersk borger var det skandaløst at ses nøgen i fuld offentlighed. Desuden var den græske dyrkelse af sport delvis blevet afløst af gladiatorkampe som foregik i amfiteatre. Gladiatorerne rekrutteredes blandt slaver, krigsfanger og forbrydere. I arenaen, hvor de kæmpede enten indbyrdes eller med vilde dyr, var de væbnet med sværd og skjold, men var i øvrigt som oftest delvis eller endda fuldkommen nøgne:
Da kristendommen i det 4. århundrede blev statsreligion, blev gladiatorkampene efterhånden afskaffet, og kirkens syn på "kødet" og derfor nøgenhed som noget syndigt trængte igennem.
[redigér] Tacitus (Germania) om Sværddans
Ifølge Tacitus (ca. 56–120 e.Kr.) var sværddans en yndet form for underholdning i Norden. Den udførtes af unge sportsmænd som i fuld nøgenhed dansende svang sig mellem skarpe sværd og spyd. Lang tids øvelse gav dem stor færdighed og ynde heri. Tacitus beretter desuden at de ikke dansede for betaling; deres eneste belønning var visheden om tilskuernes nydelse ved at betragte de atletiske udfoldelser.
[redigér] Sport i moderne tid
De senere årtiers mere afslappede syn på offentlig nøgenhed har medført at sportsdragterne (fx med kortere bukser) er blevet mere hensigtsmæssige udfra et idrætsmæssigt synspunkt. Da der siden den græske oldtid er indført et meget stort antal nye sportsgrene, hvoraf mange efter deres natur kræver en passende beklædning, kan en tilbagevenden til nøgenhed på topplan kun være realistisk i visse discipliner:
[redigér] Svømning og solbad
[redigér] Upsala Simsällskap (1796)
En skandinavisk pionér for udbredelsen af svømning var Jöns Svanberg i Uppsala. Sammen med andre akademikere dannede den 25-årige docent i 1796 "Upsala Simsällskap". Som en slags munter travesti på universitetets eksaminer indførte Svanberg for dem som havde bestået svømmeprøven en højtidelig ceremoni hvorunder de nøgne "kandidater" smykkedes med kranse af åkander.
[redigér] Tidlig badning i Danmark
Badedragt og badebukser er i dag noget så selvfølgeligt at man let overser at disse begreber næppe kendtes før omkring år 1800. Tidligere havde søbade ikke deres nuværende popularitet, og hvis man alligevel gik i vandet, var det på steder hvor man uden at vække anstød kunne klæde sig helt af. Dette ville i praksis sige at man badede på private eller øde steder, eller – i eller ved byer – fra særlige badehuse som hindrede uvedkommende opmærksomhed.
Christian Richardt (1831-1892) har med humor skildret et sådant sceneri i sit digt "Paa Badehuset": "Ens Uniform har de Simple, de Rige: / Bølgerne kjende til Mennesker kun!" (se hele digtet i Kalliope).
På godset Nysø ved Præstø dyrkedes badning af berømtheder som H.C. Andersen og Bertel Thorvaldsen, som var hyppige gæster hos baron Hendrik Stampe (1794-1876) og den let excentriske baronesse Christine Stampe (1797-1868). Om baron Henrdik fortælles at han undertiden svømmede alene tværs over Præstø Fjord og, når han var nået til den modsatte side, ligeglad med hvad folk tænkte, spadserede nøgen ad landevejen lige til sin moders hus.
Lidt overraskende anbefaler Emma Gad, Takt og Tone (1918; side 177): "Lad Deres Badedragt være saa let, som Velanstændigheden tillader; sundhedsmæssigt set er slet ingen det bedste".
[redigér] YMCA (USA)
YMCA (The Young Men's Christian Association) [1] tager sig især i USA også af den mandlige ungdoms fysiske udvikling. I de store byer har man ofte gode sportsfaciliteter, bl.a. for svømmeundervisning og -træning. Indtil begyndelsen af 1960'erne ansås brugen af badebukser i det indendørs svømmebassin for overflødig og utilstedelig. Ved svømningen var både deltagerne og instruktørerne altså helt nøgne (noget som i øvrigt også på amerikanske universiteter betragtedes som det eneste naturlige). På baggrund af den traditionelle amerikanske puritanisme kan dette måske forbavse, men i datidens tankegang var der ikke noget "seksuelt" i at en mand kunne se andre mænd nøgne. I 1960'erne åbnedes YMCA imidlertid også for kvinder, og hermed var det slut med nøgensvømningen.
[redigér] Svømmehaller i Tyskland
I de offentlige (kommunale) svømmehaller i de større tyske byer er det, i det mindste siden 1960'erne, udbredt at det, på bestemte ugedage i visse timer, er foreskrevet, at man skal være nøgen for at få adgang til hallen; med andre ord er badebukser eller -dragt ikke tilladt i bassinet. Ligesom ved "FKK" (Freikörperkultur) bader de to køn sammen, skønt der i øvrigt kun er en overfladisk lighed med naturisme som livsstil. Snarere er forholdet dét at publikum fra ungdommen af har erfaret det behagelige i at kroppens kontakt med vandet ikke hindres af formålsløst badetøj.
[redigér] Militær badning og svømning
Til badning eller svømning under militære forhold har formodentlig til alle tider mandskabet klædt sig helt af. Således på flådestationerne: Holmen i København (se hvordan maleren Eckersberg i 1800-tallet her fandt nøgenmodeller). Den svenske kunstner Eugène Jansson (1862–1915) malede scener fra Flottans badhus på Skeppsholmen (Stockholm), se hans billede med titlen Svanhopp (1907; Thielska Galleriet) [2]
I Sverige var der desuden en militær tradition for at bade til hest. I flok og følge red dragonerne nøgne fra kasernen ned til vandet. En sådan scene er skildret af den danske maler Oscar Matthiesen: "Officerer ved det skånske dragonregiment i Ystad rider i bad en juni søndag" (1906; Ystads Konstmuseum).
[redigér] Danmark efter 2000
At adams- eller evakostume snarere end badebukser eller badedragt er den mest hensigtsmæssige påklædning når man går i vandet, er en mening som i 2. halvdel af det 20. århundrede er trængt stærkere igennem, i det mindste i det nordlige Europa. Det er da også i Danmark nu tilladt at gå nøgen i vandet fra enhver strand – når man blot iagttager hensynsfuldhed over for eventuelle andre badegæster. Når man i forbindelse med vandgangen tager solbad, vil mange finde det naturligt også at gøre dette uden tøj på. Se endvidere solarium.
[redigér] Gymnastik
Det er tankevækkende at ordet gymnastik (se ovenover) har overlevet fra antikken, og i spredte tilfælde forekommer det at øvelser udføres af fuldstændigt nøgne gymnaster.
Eugène Jansson har bl.a. malet en gymnast som helt afklædt udfører en øvelse i ringe [3]
[redigér] Brydning
Henimod slutningen af det 20. århundrede har man stedvis – foreløbig under private former (klubber) – genoptaget den antikke græske tradition med at dyrke brydning helt upåklædt.
[redigér] Bodybuilding
Til forskel fra andre sportsgrene samler publikums interesse sig ikke om bodybuildernes øvelser, men derimod om disses resultat: den efter et bestemt ideal tilstræbte muskelformation. Da denne skal vurderes af dommere og tilskuere, er nøgenhed mere end i nogen anden disciplin objektivt motiveret. Man har i tidens løb accepteret at konkurrencedeltagerne er iført minimum af, hvad samfundsnormerne tillader.
[redigér] De moderne olympiske lege
Til de olympiske lege i Stockholm i 1912 blev den officielle plakat tegnet af den ansete kunstner Olle Hjortsberg. Den forestillede en nøgen svensk sportsmand, og den blev derfor set som alt for dristig til at fremvisning i visse lande.
Imod denne tankegang er det blevet fremført, at afkald på sportsdragter – i overensstemmelse med, hvad der var regel i antikken – også i nutiden ville kunne understrege legenes værdighed. Det har således for alvor været foreslået, at den løber som bringer den olympiske fakkel til stadion og derved markerer legenes start, burde fuldføre sin betydningsfulde og ærefulde indsats i fuldstændig nøgenhed.
[redigér] Naturistarrangementer
Organiseret naturisme (nudisme) synes først at have etableret sig efter 1. verdenskrig. I dag findes der verden over en række arrangementer for naturister, hvor forskellige sportsgrene udøves helt uden anden tøj end det, som er absolut nødvendigt fx løbesko, cykelhjelm med videre. Desuden er volleyball en yndet sportsgren blandt naturister.
![[2]](http://www.delftboys.com/pre/fun/art7/EugeneJanssonSweNavalArt.jpg){kind=link}