Neger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

En neger betegner en person, der tilhører den såkaldte negride race. Ordet stammer fra spansk eller portugisisk "negro", fra latin "niger", der betyder sort. Ordet er kommet til Danmark via fransk og tysk. Det er usikkert, hvornår ordet dukker op i dansk sprogbrug, men det er formentlig sket efter 1700. Otto Kalkars Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700) kender således ikke ordet; men det forekommer i Molbechs Danske Ordbog fra 1833. Her er det tilsyneladende ligestillet med det ældre mor (med langt o) eller mormand, jævnfør maurer, der selv havde afløst det endnu ældre danske blaamand. I de senere år er nogle begyndt at opfatte ordet som nedsættende. Derfor bruger mange i stedet eufemismer som "sort", "farvet" eller "afrikaner".

Indholdsfortegnelse

1 Den engelske/amerikanske form af ordet
2 Den negride race
- 2.1 Racebetegnelsen som identitet
3 Afledt brug
4 Se også

[redigér] Den engelske/amerikanske form af ordet

På engelsk/amerikansk betegner ord som negro, African American (afrikansk amerikaner), Afro-American (afro-amerikaner), black (sort) og black American (sort amerikaner) i højere grad en etnisk gruppe med afrikansk oprindelse end en race.

Siden 1960'erne er ordet negro i USA blevet anset for at være racistisk og pejorativt. Det førte til, at man gik over til at bruge eufemismerne black eller afro-amerikanere. Lyndon B. Johnson, der var præsident fra 1963 til 1968, var således den sidste amerikanske præsident, der benyttede ordet negro i en offentlig tale.

[redigér] Den negride race

Den negride race karakteriseres ved mørk hudfarve og kruset hår. Biologisk set er racebetegnelsen omstridt, kritikere hævder at at det mere eller mindre er et meningsløst begreb, da der kun er få gener som styrer hudfarve og hårets krøl. Og at de indbyrdes forskelle imellem de "negride" større end forskellene imellem dem og henholdsvis europiderne og mongoliderne. Omvendt har lægevidenskaben alligevel et behov for at have en klasifikation, da f.eks medicin kan virke forskelligt alt afhængigt af populationen. (kilde: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?db=pubmed&cmd=Retrieve&dopt=AbstractPlus&list_uids=17168839&query_hl=4&itool=pubmed_docsum)

[redigér] Racebetegnelsen som identitet

I mange lande bærer racebetegnelsen på godt og ondt både et socialt og kulturelt identitetsindhold. Grænserne imellem forskellige grupper, hvor medlemskabet er baseret på hudfarve, kan endda være trukket så skarpt op, at der ikke findes nogen mellemgrupper. Eksempelvis er der i USA en tendens til at regne folk for medlemmer af den negride race, når blot nogle få af deres forfædre har været det. I disse tilfælde viser racebetegnelsen sig som ikke meget mere end en social konstruktion.

[redigér] Afledt brug

I slang bliver "neger" også brugt til at betegne en person, der skriver bøger, taler eller artikler for andre, der tager æren for arbejdet (også kaldet en ghostwriter). Denne betegnelse opfattes af nogle - især yngre mennesker - som gammeldags. Tæt relateret er begrebet 'bladneger', der er en nedsættende betegnelse for en journalist. Dette begreb er næsten gledet ud af moderne sprogbrug.

På flere andre sprog end dansk bruges (eller brugtes) ordet "negerarbejde" om hårdt, kedeligt arbejde, som ikke kræver særlige kvalifikationer og ikke giver nogen anseelse – altså en art arbejde, som man i en periode i de vestlige samfunds historie ofte ville have sat negere/negerslaver til at udføre. I dag må arbejdstypen henføres til et sted mellem "slavearbejde" og "idiotarbejde".

Negerbolle eller negerkys er andre navne for en flødebolle.