Niels Henrik Abel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Niels Henrik Abel (5. august, 1802 - 6. april, 1829) var en norsk matematiker, der blev født i Nedstrand nær Finnøy, hvor hans far var sognepræst. I 1815 kom han på katedralskolen i Christiania (som Oslo i sin tid kaldtes), og 3 år senere beviste han sin matematiske genialitet med sine løsninger til Bernt Holmboes propositioner. I samme periode døde hans far, Søren Georg Abel, og familien begrænsedes af ringe økonomiske vilkår, men med støtte fra staten kunne Abel begynde på Christiania Universitet i 1821.
Abel er mest kendt for at have bevist, at det er umuligt at løse en algebraisk ligning af 5. eller højere grad ved elementære regneoperationer (se Abel–Ruffinis sætning).
Tillægsordet "abelsk" er afledt af hans navn og er blevet så almindeligt i matematiske skrifter, at der er konvention om at skrive det med et lille "a" (se abelsk gruppe og abelsk kategori).
Abel døde 26 år gammel af tuberkulose.
![]() |
Denne artikel om en naturvidenskabsmand (eller -kvinde) er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |