Rom-traktaten
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rom-traktaten, traktaten om Det europæiske fællesskab, blev indgået 25. marts 1957 mellem Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Frankrig, Italien og Vesttyskland, med ikrafttrædelse 1. januar 1958.
Traktaten lå til grund for Det europæiske økonomiske fællesskab ("økonomiske" indgik oprindelig i navnet, der senere blev ændret til Det europæiske Fællesskab) og Det europæiske atomenergifællesskab (EURATOM).
Initiativtagere var ledende personer i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) som ønskede en omfattende integrering af medlemslandenes økonomier (fællesmarkedet).
Rom-traktaten er senere tiltrådt af alle lande som har sluttet sig til EF og Den europæiske union (EU). Traktaten fastslår de grundlæggende principer inden for EU, blandt andet princippet om de fire friheder, og giver hjemmel for EU's organer.
Rom-traktaten er blevet ændret flere gange.
