Sociologi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sociologi (latin: læren om det sociale) er videnskaben om det sociale aspekt af den menneskelige tilværelse. Sociologiens fokus - dens genstand - er relationerne mellem mennesker, individer, grupper og samfundets struktur. Sociologien adskiller sig derfor fra psykologien ved at undersøge sociale fænomener adskilt fra den subjektive og den individuelle oplevelse af fænomenet.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Sociologien er en relativt ung videnskab. Franskmanden Auguste Comte regnes for at være en af dens grundlæggere, men sociologiens rødder går langt længere tilbage.
[redigér] Områder for sociologisk videnskab
Sociologien beskriver de sociale relationers struktur, funktioner og udvikling. Den beskæftiger sig navnligt med menneskers og gruppers interaktion, dvs. deres samkvem og gensidige påvirkning samt måden de organiseres på. Den søger således at finde frem til egentlige sociale lovmæssigheder og kausaliteter. Mange sociologiske teorier arbejder med at beskrive betingelserne for social integration. Sociologiens teorier skal også kunne beskrive sociologien selv, for derigennem at kunne omfatte alt det sociale. Det er desuden en hovedopgave for sociologien at beskæftige sig med samfundets sociale differentiering, herunder biologisk og social arv. Det kan f.eks. ske ud fra et stratifikatorisk eller klasseanalytisk perspektiv. Sociologien adskiller sig fra andre adfærdsvidenskaber ved at have som udgangspunkt, at intet menneske er født til at leve isoleret, men at det er født ind i et socialt system - en gruppe eller et samfund. Desuden byder den sociologiske videnskab på den grundlæggende antagelse, at interaktion er nøglen til at forstå mennesket og gruppen.
[redigér] Sociologiske discipliner og arbejdsområder
Sociologiske discipliner
- Sociologisk filosofi
- Sociologisk metode, herunder kvantitativ sociologi og kvalitativ sociologi. Blandt de kvalitative metoder kan nævnes deltagerobservation og (kvalitativ) interviewing
- Sociologisk statistik
Sociologiske arbejdsområder
- Arbejdsmarkedssociologi
- Arbejdssociologi
- Filmsociologi
- Forvaltningssociologi
- Fritidssociologi
- Historisk sociologi
- Kommunikationssociologi
- Kultursociologi
- Kunstsociologi
- Litteratursociologi
- Medicinsk sociologi
- Mediesociologi
- Militærsociologi
- Organisationssociologi
- Politisk sociologi
- Religionssociologi
- Pædagogisk sociologi
- Retssociologi
- Sportssociologi
- Teatersociologi
- Uddannelsessociologi
- Udviklingssociologi
- Ungdomssociologi
- Økonomisk sociologi
[redigér] Støttediscipliner og parallelle fag
[redigér] Sociologi i Danmark
[redigér] Udenlandske sociologer
- Aaron Antonovsky
- Auguste Comte
- Ulrich Beck
- Pierre Bourdieu
- James Coleman
- Émile Durkheim
- Michel Foucault
- Theodor Geiger
- Anthony Giddens
- Erving Goffman
- Jürgen Habermas
- Niklas Luhmann
- Karl Marx
- Herbert Mead
- Talcott Parsons
- Georg Simmel
- Herbert Spencer
- Ferdinand Tönnies
- Max Weber
- Thomas Ziehe
[redigér] Eksterne henvisninger
- Google: Sociology
- Sociological Snippets
- SocioSite at University of Amsterdam
- social theory for fans of popular culture
- Agner Fog: Kultural selektion
- Sociologi Gratis bøger og artikler om sociologi, psykologi og filosofi på Teorier.dk; rubrikken: Arkiv