Sogn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sogn er betegnelsen for et område med en fælles kirke. Betegnelsen er muligvis opstået før kristendommen kom til Danmark, betegnende et område tilknyttet den samme helligdom.
De danske sogne udgjorde frem til kommunalreformen i 1970 på landet normalt også en selvstændig kommune (sognekommune), idet dog mange kommuner bestod af 2 eller 3 sogne. Endnu idag følger kommunegrænser og skoledistrikter på landet oftest sognegrænserne, ligesom sognet mange steder stadig er den naturlige enhed for lokalsamfundets foreningsliv m.v.
I Folkekirken i dag hører der normalt én kirke til hvert sogn, således at et sogn er det område, som kirkens menighed bor i. Enkelte sogne har dog mere end en kirke.
Flere sogne kan dele en præst og kaldes i så fald et pastorat. Tidligere var der kun én sognepræst i hvert sogn. I dag kan der være flere, men en af dem vil så være udnævnt som den kirkebogsførende.
En gruppe af sogne, der ledes af en fælles provst, kaldes et provsti.
[redigér] Se også
Danske len | Danmarks amter (1662-1793) | Danmarks amter (1793-1970) | Slesvigs amter (før 1864) |
Danmarks amter (1970-2006) | Danmarks regioner
Syssel | Danske herreder | Danske sogne | Kommuner i Danmark
[redigér] Eksterne henvisninger
- Sogneportalen (oplysninger om alle danske sogne)
- Amt-Herred-Sogn (Data om Danske kirkesogne for slægtsforskere)