Staten
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Staten (græsk: πολιτεία, politeia; latin: res publica) er Platons længste og mest indflydelsesrige dialog. I værket diskuterer Sokrates og hans samtalepartnere om en række filosofiske områder, bl. a. etik, metafysik (ontologi), epistemologi og politisk filosofi. Den første bog dateres af mange til et tidligere tidspunkt end resten af værket. Sandsynligvis forelå værket som en helhed mellem 377 og 370 f.Kr.