Tamkvæg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Tyr.
Foto: GerardM  Ko med kalv.
Foto: David Monniaux |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Bos taurus Linnaeus 1758 |
|||||||||||||||
|
|
Tamkvæg (Bos taurus) er udviklet ud fra uroksen (Bos primigenius). Tamkvæget regnes tit som en underart af Uroksen med det videnskabelige navn Bos primigenius taurus.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Kvægracer
M = malkerace, K = kødrace
- Angus K
- Belgisk blåhvid
- Charolais K
- Dansk jerseyko M
- Dansk rødbroget kvæg
- Dansk simmental K
- Hereford K
- Jysk kvæg
- Limousine K
- Rød dansk malkerace (RDM) M
- Skotsk højlandskvæg K
- Sortbroget dansk malkerace (SDM) M
- Urokse Bos primigenius
- Gallowaykvæg Bos taurus galloway K
- Økvæg
[redigér] Specifikke navne
- Kalv - unge
- Ko - hunkvæg, der har kælvet
- Kvie - ungt hunkvæg, som endnu ikke har kælvet.
- Tyr - voksent kvæg af hankøn.
- Stud - kastreret tyr
- Okse - Generelt ord for slagtekvæg; både han- og hundyr
[redigér] Korte facts
Herefordkvæget findes i to racer; polled og horned. Polled er født uden anlæg til horn.
Hvis man krydser SDM og RDM, vil afkommet sandsynligvis blive ensfarvet sort, dog mulighed for en rødbrun stribe langs ryggen. Dette skyldes dominerende og vigende genetiske egenskaber.
Alle kreaturer i Danmark skal bære er øremærke der angiver et femcifret nummer på fødegården og et firecifret løbenummer. Dyrlæger udtaler at det ikke gør mere ondt på dyret at få clipset er øremærke i end det gør for en teenagepige at få sat sin første ørering i.
En slagtekalv vejer normalt 400-450 kg når den sendes til slagteriet. Dette giver en såkaldt slagtevægt (det brugbare) på 200 kg, hvilket er mindstegrænsen for EU-støtte til opfedning. Denne vægt nås ca. 13-15 måneder efter fødslen for de fleste racer.
