Theodor Herzl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Theodor Herzl

Theodor Herzl (eller Herzel) (2. maj 1860 - 3. juli 1904) var en østrigsk jødisk journalist, som blev grundlæggeren af den moderne politiske zionistiske bevægelse.

Theodor blev født i Budapest i Ungarn, og voksede op i ånden af den tysk-jødiske brydningstid, som kaldes Haskalah. Familien flyttede til Wien i 1878 og i 1884 opnåede han en doktorgrad inden for juraen. Han arbejdede i en kort periode i retten i Wien og Salzburg men forlod retssystemet og begyndte at skrive som dramatiker og journalist.

Herzl oplevede første gang antisemitisme på universitetet i Wien i 1882 og senere fra 1891, da han opholdt sig i Paris som korrespondent for en liberal avis i Wien. Indtil dette tidspunkt betragtede Herzl det jødiske problem som et socialt problem, og han skrev et stykke dramatik (1894), hvori han afviste assimilation og omvendelse som en løsning på problemerne. Han håbede, at stykket kunne skabe diskussion og føre til en løsning baseret på fælles tolerance og respekt mellem kristne og jøder.

I 1894 opstod Dreyfus-affæren i Paris, som Herzl overværede som korrespondent for avisen. Kaptajn Alfred Dreyfus var en fransk-jødisk officer i den franske hær, der uskyldig var anklaget for forræderi. Her oplevede Herzl den kraftige antisemitiske stemning i Paris, hvor pøblen råbte "død over jøderne", og sagen medførte en storm af antisemitisk propaganda i Frankrig. Dette overbeviste ham om, at den eneste løsning på problemet var en masseudvandring til et område, som jøderne kunne kalde for deres eget land. Han konkluderede, at antisemitismen altid vil være der, og det kunne assimilation ikke løse. Nyere forskning syntes dog at vise at den antisemitiske demagog Karl Luegers succesfulde anti-jødiske kampagner har haft en mere afgørende indflydelse på Theodor Herzl.

I 1896 udgav Herzl bogen Der Judenstaat (Den jødiske Stat), hvor han bl.a. skriver, at jøder kun kan opnå accept i verden hvis de er en nation og et folk og at løsningen på antisemitismen er oprettelsen af en jødisk stat. Han så det jødiske spørgsmål som et internationalt politisk emne, som skulle afklares internationalt. Han foreslog forskellige måder hvorpå den jødiske stat kunne blive en realitet, og han forestilledes sig, at det skulle være en moderne stat baseret på oplysningstidens europæiske idealer og ikke en religiøs stat.

I en senere bog fra 1902 Altneuland (Gammelt nyt land) forestillede Herzl sig den jødiske stat som et socialistisk paradis i Det Hellige Land (Eretz Israel) og han beskriver i detaljer hvordan den jødiske stat skal se ud. Denne bog fik stor betydning for mange europæiske jøder og blev et symbol på zionismens visioner om Det Hellige Land Israel.

Herzl's ideer blev mødt med stor begejstring af især de østeuropæiske og russiske jøder. Trods antisemitismen var de fleste vesteuropæiske og amerikanske jøder tilfredse med de borgerlige rettigheder, de havde opnået.

Den første internationale zionistiske kongres åbnede i august 1897 i Basel i Schweiz, og Theodor Herzl blev valgt som den første præsident. Formålet var at samle jøderne i et fælles arbejde for at få oprettet en jødisk stat i Det Hellige Land Israel, og man grundlagde WZO (World Zionist Organization). Herefter blev kongressen afholdt hvert år.

Den politiske zionisme var hermed født. Herzl brugte resten af sit liv på at rejse rundt i mange lande og mødes med statsoverhoveder for at vinde deres støtte politisk og økonomisk for hans drøm om en jødisk stat. Herzl døde allerede i 1904 i Wien af lungebetændelse og overanstrengelse. Hans jordiske rester blev i 1949 ført til et bjerg i Jerusalem, der efterfølgende blev opkaldt efter ham: Mount Herzl.

Selv om Herzl ikke var den første med denne drøm og at der på hans tid allerede var rejst en del jøder tilbage Det Hellige Land, var Herzl den første, der forsøgte at virkeliggøre drømmen i praksis og han fik sat spørgsmålet om det jødiske folk på den internationale dagsorden.

Den zionistiske bevægelse voksede langsomt og udviklede sig i tre grundlæggende retninger: 1. Den socialistiske zionisme (opdyrkning af jorden, kibbutzer), 2. den religiøse zionisme (rabbinere, forberedelse til Messias's komme) og 3. den kulturelle zionisme (jødisk hjemland, spirituelt og kulturelt center for jødedommen).

"Zionismen tilstræber oprettelsen af et nationalt, folkeretligt sikret hjemsted for jøder i Palæstina."

Theodor Herzl er af Life Magazine blevet valgt som en af sidste årtusindes 100 mest indflydelsesrige personer.