Doktorgrad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bemærk Denne artikel omhandler alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Doktorgraden er den højeste akademiske grad, man kan opnå.

Forudsætningen for opnåelse af en doktorgrad er, at man indleverer en disputats, der dernæst skal antages af et bedømmelsesudvalg til forsvar. Når forsvaret, disputationen, er overstået, træder bedømmelsesudvalget sammen og vurderer, om doktorgraden er opnået.

Har man erhvervet en doktorgrad, har man ret til at bære en doktorring. Traditionelt har man også haft jus docendi, ret til at undervise ved den undervisningsinstitution, hvor man har erhvervet doktorgraden. Man er imidlertid i vidt omfang gået bort fra dette.

De danske doktorgrader er:

• doktorgraden i teologi - doctor theologiæ (dr.theol.). Har eksisteret siden oprettelsen af Københavns Universitet i 1479. Uddeles ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
• doktorgraden i jura - doctor juris (dr.jur.). Har eksisteret siden oprettelsen af Københavns Universitet i 1479. Uddeles ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
• doktorgraden i medicin - doctor medicinæ (dr.med.). Har eksisteret siden oprettelsen af Københavns Universitet i 1479. Uddeles ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Odense Universitet
• den filosofiske doktorgrad - doctor philosophiæ (dr.phil.) (tildeles af historiske årsager for disputatser inden for alle humanistiske fag samt psykologi. Indtil 1977 udeltes den af både Det Humanistiske og Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, hvorefter dr.scient. blev indført). Indført 1824. Uddeles ved alle universiteter.
• doktorgraden i statsvidenskab - doctor politices (dr.polit.). Indført 1902. Uddeles ved Københavns Universitet.
• doktorgraden i statskundskab - doctor scientiarum politicarum (dr.scient.pol.). Indført 1972. Uddeles ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
• doktorgraden i økonomi - doctor oeconomices (dr.oecon.). Indført 1940. Uddeles ved Aarhus Universitet.
• doktorgraden i erhvervsøkonomi - doctor mercaturæ (dr.merc.). Indført 1965. Uddeles ved alle handelshøjskoler.
• doktorgraden i administration - doctor scientiarum administrationis (dr.scient.adm.)
• doktorgraden i sociologi - doctor scientiarum socialium (dr.scient.soc.). Indført 1977. Uddeles ved Københavns Universitet.
• doktorgraden i socialvidenskab - doctor rerum socialium (dr.rer.soc.). Indført 1977. Uddeles ved Aalborg Universitet
• doktorgraden i odontologi - doctor odontologiæ (dr.odont.). Indført i 1965. Uddeles ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Tidligere blev den uddelt ved tandlægehøjskolerne i København og Århus.
• doktorgraden i veterinærvidenskab - doctor medicinæ veterinariæ (dr.med.vet.). Indført 1935. Uddeles ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.
• doktorgraden i naturvidenskab - doctor scientiarum (dr.scient.). Indført 1977. Uddeles ved alle danske universiteter.
• doktorgraden i farmaci - doctor pharmaciæ (dr.pharm.). Indført 1943. Uddeles ved Danmarks Farmaceutiske Universitet.
• doktorgraden i jordbrugsvidenskab - doctor agronomiæ (dr.agro.). Indført 1935. Uddeles ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.
• doktorgraden i teknik - doctor technices (dr.techn.). Indført 1916. Uddeles ved Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
• doktorgraden i antropologi - doctor scientiarum anthropologicarum (dr.scient.ant.)
• doktorgraden i pædagogik - doctor pædagogiæ (dr.pæd.). Indført 1966. Uddeles ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
• doktorgraden i psykologi - doctor psychologiæ (dr.psyk.)
• doktorgraden i erhvervssprog - doctor linguæ mercantilis (dr.ling.merc.). Indført 1977. Uddeles ved alle handelshøjskoler.

De øvrige grader er kandidat, magisterkonferens og licentiat (= ph.d.). Selv om "ph.d." oprindeligt betyder det samme som dr.phil. (nemlig "doktor i filosofi"), er ph.d.-graden ikke en doktorgrad i traditionel dansk forstand, men en forskeruddannelse, der afløser den udfasede licentiatgrad. I den engelsksprogede verden betragtes ph.d.-graden dog som en doktorgrad, og af den grund kaldes den også undertiden "den lille doktorgrad".

[redigér] Doktorgradens historie

Doktor benyttedes i middelalderen afvekslende med scolasticus og magister som betegnelse for lærer. I 1100-tallet blev doktor en slags ærestitel, og flere jurister og i 1200-tallet de fleste skolastikere fik denne betegnelse med hædrende egenskabsord. Således kaldtes Thomas Aquinas doctor angelicus eller communis, Bonaventura doctor seraphicus, Alexander von Hales doctor irrefragibilis, Duns Scotus doctor subtilis osv. Samtidig dermed kom doktor tillige med magister til at betegne dem, der var berettigede til at optræde som lærere ved et universitet og forlenedes med doktorværdigheden (promoveredes; doktorpromotion: den højtidelige akt, hvorved vedkommende kreeres som doktor) af fakultetets kollegium af lærde under medvirkning af universitetets kansler under store festligheder.

Allerede i 1100-tallet forekom doktorpromotioner i Bologna, og omkring 1231 kreerede universitetet i Paris doctor es theologiæ og senere også doctor medicinæ og doctor artium. Baccalaureat- og licentiatgraden måtte tages før doktorgraden. Da universiteter i 1300-tallet mere almindeligt stiftedes ved kejserlige eller pavelige stiftelsesbreve (privilegia), tillagdes der dem i almindelighed også ret til at promovere doktorer, en ret, der særlig benyttedes i det teologiske, juridiske og medicinske fakultet, mens det filosofiske mere holdt sig til magister som den højere grad efter baccalaureus. Men paven og kejseren forlenede også selv eller gennem pfalzgrever med titlen og gav andre fyrster ret til det samme. De således promoverede kaldtes bullati doctores i modsætning til dem, der var rite promoti på grundlag af foreskrevne studier, strenge prøver og forud tagne lavere grader. Denne praksis, der kan betragtes som en uskik, da den stred mod doktorgradens væsen som en videnskabelig udmærkelse og akademisk værdighed, udsprang derfra, at de doktorer givne privilegier (egen domstol og sociale æresrettigheder, doktorer gik forud for den blotte adel) havde forvandlet doktortitlen til en slags adelstitel.

Ved universitetet var det en såre højtidelig sag at blive doktor. Ved Københavns Universitet gik det til ind i 1600-tallet for sig på denne måde: Akten indlededes ved en højtidelig indvielse i staden og foregik under en række symbolske ceremonier og festligheder. Efter at promotor havde erklæret vedkommende for doktor, overgav han dem doktorkatedret til derfra at lære andre, bøgerne, doktorringen og doktorhatten og gav dem et broderkys med en forklaring over, hvad disse tegn betød (ringen fx, at de trolovedes med visdommen). Og nu var det den nye doktors pligt at give doktorkost, dvs. gøre doktorgilde. Til dette skulle højtidelig indbydes professorerne, doktorer og magistre i staden, den kongelige kansler, hele stadens magistrat tillige med byfogeden, slotsherren og de fornemste tilstedeværende kongelige råder.

I Danmark forsvandt æresrettighederne ved doktorgraden i 1871, da rangen blev ophævet. I takt med, at kvinder fik adgang til universitetsuddannelser kom der også kvindelige doktorer. Den første kvindelige doktor i Danmark var Anna Hude, der i 1893 blev dr.phil.

I mange år var Københavns Universitet kongerigets eneste universitet og derfor ganske naturligt det eneste sted, man kunne erhverve en doktorgrad. Med oprettelsen af Aarhus Universitet blev det naturligt at overveje, om man ikke også her burde kunne erhverve sig en doktorgrad. Ved kongelig anordning af 17. juni 1940 blev det derfor muligt for Aarhus Universitet at tildele den filosofiske doktorgrad (dr.phil.) og den økonomiske doktorgrad (dr.oecon.). Allerede samme efterår, 19. oktober 1940, forsvarede museumsinspektør, cand.mag. Helge Søgaard som den første en disputats ved Aarhus Universitet, nemlig Haandværkerlavene i Aarhus under Enevælden. Fem dage senere blev Wolmer Clemmensen doktor på disputatsen De religiøse Systemers Indflydelse paa de erhvervsetiske Princippers Udvikling i Danmark fra Reformationen indtil det nittende Aarhundredes Begyndelse. Den økonomiske doktorgrad blev dog først uddelt i 1942, da man 30. maj tildelte cand.polit. Kjeld Philip doktorgraden for disputatsen Bidrag til Læren om Forbindelse mellem Det Offentliges Finanspolitik og den økonomiske Aktivitet.

I de følgende år fik det århusianske universitet ret til at promovere doktorer i en række nye fag: 1946 teologi, 1950 jura, 1951 lægevidenskab, 1955 naturvidenskab, 1965 statskundskab og endelig i 1968 psykologi.

[redigér] Se også

• Uddannelse

[redigér] Ekstern henvisning

• Doktorgradens historie ved Aarhus Universitet

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.